Storfisker udtaler sig for første gang i betændt kvotesag: ’Min kone var den rigtige ejer, selvfølgelig var hun det’

Henning Kjeldsen er hovedtiltalt i en sag om svindel med fiskekvoter for omkring 232 millioner kroner.

Arkivfoto. På retsdag syv i den såkaldte kvotesag, skulle storfisker Henning Kjeldsen svare på spørgsmål om, hvorfor det var ham der underskrev kontrakter og købte ind i det firma, hvor hans hustru var direktør. (Foto: © Betina Garcia, Scanpix)

Har du brugt din hustru som stråmand?

Sådan lød anklagerens allerførste spørgsmål til storfiskeren Henning Kjeldsen i Retten i Holstebro i dag. Derfra regnede en salve af lignende spørgsmål ned over den indtil nu tavse fisker, som er tiltalt for at have brudt reglerne for, hvor stor en andel af fiskekvoter en enkelt fisker må kontrollere.

Det er den største kriminalsag i dansk fiskeri, og hvis anklagemyndigheden får ret, har Henning Kjeldsen udsigt til krav om konfiskation for omkring 232 millioner kroner samt en bøde i samme størrelsesorden.

Arkivfoto. Da fiskekvoterne i 2002 blev privatiseret, opkøbte Henning Kjeldsen i stor stil – først i sild og makrel, senere i torsk og rødspætter. Ifølge Berlingske Business er han i dag milliardær og Danmarks rigeste fisker. (Foto: © Betina Garcia, Scanpix)

Den såkaldte kvotekonge risikerer også at miste retten til at bedrive erhvervsfiskeri, og han bliver dermed tvunget til at sælge sin flåde, som officielt fanger hver 10. fisk i dansk farvand.

I afslappet tøj og med nordjysk ro tog Henning Kjeldsen tidligere i dag plads midt i retten og besvarede fattet spørgsmålene et for et:

- Min kone var den rigtige ejer, selvfølgelig var hun det, lød svaret på første spørgsmål.

Anklageren kunne ellers fremvise en række mails og korrespondancer om opkøb af kvoter og fartøjer, hvor Henning Kjeldsen har været den, der førte ordet, underskrev kontrakter og optog lån, selvom det altså var hans hustru, som formelt var angivet som direktør i selskabet Nordstrand Fiskeri.

Ifølge anklageskriftet har Henning Kjeldsen benyttet sig af i alt syv tilfælde af, hvad bagmandspolitiet mener er stråmandsvirksomheder. Centralt i retssagen er det for senioranklager Ane Kallmayer Bach at bevise, at Henning Kjeldsen har været den reelle ejer af selskaberne og de tilhørende kvoter.

Det forsøgte hun i dag ved at henvise til forskellige mailkorrespondancer og noter. Blandt andet fremhævede hun en håndskreven note, hvor Henning Kjeldsens advokat og rådgiver direkte har noteret, at ”Patrick (Henning Kjeldsens stedsøn, red.) kan indgå som stråmand”.

- Havde du aftalt med din advokat og revisor at bruge din stedsøn som stråmand? spurgte senioranklageren Henning Kjeldsen.

- Nej, lød svaret kort.

Arkivfoto. I 2019 havde Henning Kjeldsen et overskud i sit selskab Gitte Henning A/S på knap 130 millioner kroner. Skibet på billedet er ikke længere i Henning Kjeldsens eje. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Hjalp unge fiskere med at komme i gang

I stedet forklarede Henning Kjeldsen, at det var en fælles beslutning, at han havde generalfuldmagt til at træffe alle typer af beslutninger på vegne af sin stedsøns selskab.

- Han er jo så ung, og jeg er jo lidt inden for det her (istandsættelse af et af selskabets skibe). Patrick var også lidt med i Thyborøn og kigge, men han skulle jo også tjene penge og var meget på havet, sagde Henning Kjeldsen tidligere i dag.

Henning Kjeldsen havde på samme måde fuldmagt for et andet af de angivelige stråmandsselskaber og købsret til at købe selskabet tilbage for 80.000 kroner.

Både stedsønnen og Henning Kjeldsens hustru Birthe Kjeldsen var til stede i retten i dag. De forholdt sig tavse, og Birthe Kjeldsens opmærksomhed var det meste af tiden stift rettet mod hendes strikketøj.

Ville undgå svensk indflydelse

Henning Kjeldsen begrundede også sine lån til andre fiskere med, at fiskerne var nødt til at stå sammen, for at undgå, at svenske rederier købte ind på de danske fiskebestande.

- Han (ejer af angivet stråmandsselskab, red.) sagde, den var helt gal, fordi der var et svensk rederi, der var ved at købe store kvoter af brislinger. Så sagde jeg til ham: Jamen så køber du dem da bare, så kan vi overføre dem til mig senere, forklarede Henning Kjeldsen i retten.

- Så brugte du ham (ejeren, red.) som stråmand?

- Det ved jeg ikke, om man kan sige stråmand, men han var i hvert fald samarbejdspartner, svarede Henning Kjeldsen anklageren.

Tvivl om hvorvidt sagen skulle fortsætte

Forud for afhøringen, som foregik på retsdag nummer syv ud af i alt 25, var banen hårdt kridtet op.

Forsvarer Olaf Koktvedgaard har brugt de forudgående dage på at argumentere for, at retssagen helt skulle afvises.

Et af hans hovedargumenter er, at fiskerimyndighederne ikke har skredet ind overfor Henning Kjeldsen og givet ham påbud for at kontrollere flere kvoter, end loven tillader. Han pointerer også, at det ikke i sig selv er ulovligt at låne penge ud til at andre, så de kan stifte og drive virksomheder.

Dommer Per Kiel Lauritsen skulle derfor som det første på dagens retsmøde tage stilling til, om sagen skulle fortsætte. Forsvarerens argumenter for at afvise sagen blev afvist, og sagen forventes nu først afsluttet i starten af juni.

De kommende retsdage fortsætter afhøringen af Henning Kjeldsen. Blandt andet bliver det forsvarerens tur til at stille spørgsmål, og de vil formentligt gå på, at fiskerimyndighederne ikke på noget tidspunkt har grebet ind overfor storfiskerens kvotedominans.