En ny måned og endnu en stigning i priserne.
Udviklingen i de stigende priser - også kaldet inflationen - ser nemlig ud til at fortsætte.
For i maj er priserne steget med 7,4 procent i forhold til samme måned sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I april så vi også en stor stigning, men inflationsniveauet i maj er højere. Der er tale om den største stigning siden 1983.
Især priserne på almindelige forbrugsvarer skubber til inflationen. De er steget med 11,4 procent det seneste år i gennemsnit, hvilket er den højeste stigning siden 1982, hvor stigningen var 13,2 procent.
Varer som el, brændstof, fødevarer og gas er steget endnu mere.
Se her, hvor meget skal du have i løn
De stigende priser har især betydning for, hvor meget du kan få for dine penge. For som tiden er gået de seneste måneder, har du kunnet købe mindre og mindre for din løn - og dermed er din købekraft blevet svækket.
Blandt andet er gennemsnitslønnen for medarbejdere på det private arbejdsmarked steget med 3,8 procent i det første kvartal af 2022 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Men priserne i samme periode er steget med 4,8 procent - altså et procentpoint højere.
Dermed er priserne steget mere end lønnen.
For de offentlige ansatte ser det noget værre ud. Deres overenskomster giver en lønstigning på under to procent, hvilket svækker deres købekraft betydeligt.
Nedenfor kan du taste din løn ind efter skat og se, hvad du reelt skal have udbetalt for at kunne købe de samme varer i dag som tidligere. Tallet er kun et gennemsnit og tager ikke hensyn til dine forbrugsvaner.
Der har været lønstigninger - men pas på inflationen
Selvom en lønstigning ikke lyder dårligt i disse tider, er det ikke det bedste for den samlede økonomi, hvis folk får flere penge mellem hænderne.
Det kan starte en spiral.
Det siger Bo Sandemann, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Hvis lønningerne begynder at stige som en reaktion på de højere priser, får det en uheldig effekt, nemlig en pris-løn-spiral. Når først priserne stiger ude i butikkerne, så stiger lønningerne, og til sidst stiger virksomhedernes produktionsomkostninger endnu mere, siger han og fortsætter:
- Dermed må virksomhederne forøge deres priser yderligere, og vi vil få en opadgående tendens i både priser og lønninger, der vil være meget uheldig for den danske økonomi.
Og det ville i sidste ende skade forbrugerne.
- På kort sigt kunne det være, man kunne indhente noget af den købekraft, man havde mistet på grund af inflationen. Men det er kun en stakket frist, indtil inflationen bliver endnu højere. På et eller andet tidspunkt skal sammenhængen mellem løn og inflation brydes, og det kan give et større økonomisk tilbageslag.
- Det er ikke en god situation, hvis vi begynder at se lønstigninger, der ligner prisstigningerne, siger Bo Sandemann.