Det velkendte stempelur, som lageransatte, fabriksarbejdere og personalet i produktionsdanmark bruger til at stemple ind og ud af arbejde, er snart tilbage.
Stempeluret er nemlig på vej ind i dansk lovgivning i en digital variant.
På fredag starter lovbehandlingen af en omfattende EU-regulering, der kræver, at alle virksomheder og dens medarbejdere skal registrere deres arbejdstider nøje.
Det sker blandt andet for at føre kontrol med, om de overholder reglerne om hvile- og arbejdstid.
Overformynderisk, bøvlet og besværligt
Det digitale stempelurs mulige indtog på det danske arbejdsmarked bunder i en EU-dom fra 2019, som Beskæftigelsesministeriet er ved at implementere i dansk lov for at leve op til de europæiske regler.
Men reglerne er unødvendig indblanding fra EU's side af, mener underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Martin Steen Kabongo.
- Det er en irriterende dom, og det er et irriterende krav at blive pålagt. Det, der sker nu, er, at man bliver tvunget til at registrere arbejdstiden også på områder, hvor der ikke er et behov for det, siger han.
Også hos it-virksomheden Dinero vækker EU-reglerne harme hos direktøren, der mener, det "konstant bliver mere bøvlet og besværligt" at drive virksomhed.
- Jeg synes, det er meget overformynderisk. Altså det er jo igen samfundet, der skal lave nye opfindelser for at få endnu flere bureaukrater ansat. Der er blevet færre mennesker til at udføre jobbet, mens der er flere folk, der skal holde øje med de efterhånden færre og færre mennesker, der egentlig er til at lave noget, siger han.
I hans virksomhed er der slet ingen registrering af arbejdstid i dag.
- I Dinero registrerer jeg jo ingenting. Altså jeg har en regel om, at man maks må arbejde 37 timer om ugen. Men det er klart, altså jeg kan selvfølgelig ikke sætter mig ned og overvåge mine medarbejdere, lyder det.
Tidsregistering skal afhjælpe stress og overarbejde
Formålet med lovgivningen er blandt andet for at give mere data, så der bedre kan holdes øje med stress.
Derfor ser fagforeningen IDA positivt på den nye lov, lyder det fra Charlotte Drachmann, arbejdsmarkedspolitisk chef.
- Det er helt nødvendigt, at vi får gjort noget ved overarbejde. Der er et ret stort, massivt overarbejde. At vi får gjort noget ved den belastning og stress, der er derude, og at der er rigtig meget skyggearbejde, som vi ikke kender til, hvor medarbejderne rent faktisk arbejder mere, end de tidsregistrerer, siger hun.
IDA er ingeniørernes fagforening. Deres medlemmer arbejder næsten 42 timer om ugen snit. Og det er netop også for at undgå overarbejde, at IDA støtter lovforslaget.
Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, vil faggrupper som har været vant til at flekse ud i løbet af arbejdsdagen, blive pålagt at stemple ind, når de svarer på mails eller opkald og ud, når de tager til tandlægen eller frisøren i løbet af alle døgnets timer.
Men Charlotte Drachmann mener ikke, en øget tidsregistrering vil gå ud over fleksibiliteten.
- Man kan godt tidsregistrere, selvom man arbejder fleksibelt, kommer senere eller går tidligere og arbejder om aftenen, siger hun.
Hos Dinero vil direktør Martin Thorborg ikke give slip på den frie arbejdsmodel, hvor medarbejderne selv styrer, hvad de skal nå i løbet af dagen.
- Jeg håber da så sandelig, at vi kan fortsætte den meget frie måde, vi arbejder på. Ellers må jeg jo se, om jeg kan manipulere det på en eller anden måde, siger han.
Den nye lov forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.