Artiklen er opdateret klokken 19.55 med en kommentar fra Københavns Lufthavn.
Den helt store tegnedreng blev trukket op af lommen, da coronakrisen brød ud i 2020 og nærmest hele landet blev lukket ned.
Coronakrisen sendte nemlig tusindvis af selskaber i en penibel situation, da alle muligheder for at tjene penge blev fjernet på et øjeblik.
Derfor lancerede politikerne milliarddyre hjælpepakker, der skulle hjælpe virksomhederne med at overleve, og Erhvervsstyrelsen udbetalte cirka 56 milliarder kroner til virksomheder og lønmodtagere gennem mere end et år.
Her mere end fire år senere er coronanedlukninger en saga blot, og myndighederne er ved at være færdige med at efterkontrollere, om virksomhederne havde ret til præcis det beløb, de endte med at få udbetalt.
Og for nogle selskabers vedkommende om de faktisk fik for lidt i coronahjælp.
DR Nyheder har fået aktindsigt i alle tilbagebetalingskrav for efterkontrollen.
I alt kræver styrelsen lige over 4,9 milliarder kroner tilbage. Tilbagebetalingskravene er rettet mod omkring 60.000 virksomheder, der altså fik mere i coronahjælp, end det viste sig, at de havde ret til.
For størstedelens vedkommende er der tale om beskedne beløb, men nogle virksomheder skal til lommerne og betale flere millioner kroner.
Af aktindsigten fremgår det ikke, hvorfor virksomhederne skal betale penge tilbage, men Erhvervsstyrelsen oplyser følgende til DR:
- Det er styrelsens vurdering, at størstedelen af tilbagebetalingskravene er udtryk for, at den pågældende virksomhed har klaret sig økonomisk bedre gennem pandemien, end virksomhedens forventning var på ansøgningstidspunktet, skriver styrelsen, der også oplyser, at efterkontrollen har kostet cirka 600 millioner kroner.
Herunder har DR Nyheder samlet en liste med de virksomheder, der har fået de største tilbagebetalingskrav. Nogle selskaber kan fremgå to gange, da de har fået penge fra flere ordninger.
KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S
Landets største lufthavn er suverænt det selskab, som skal betale mest tilbage i coronahjælp. I alt har de fået et krav på over 41 millioner kroner i for meget betalt lønkompensation.
Som en af landets største arbejdspladser brugte lufthavnen da også ordningerne i stor stil og sendte med det samme 1.500 medarbejdere hjem med løn.
Det endte med, at lufthavnen fik noget mere i lønkompensation, end selskabet havde ret til, hvorfor 41 millioner kroner nu skal betales tilbage.
Tvilum A/S 2018
Møbelgiganten Tvilum i Fårvang i Midtjylland, der har flere hundrede ansatte, så sig også nødsaget til at sende medarbejdere hjem under coronakrisen.
Men også her har de fået markant mere i kompensation, end de var berettiget til og har fået et tilbagebetalingskrav på mere end 18 millioner kroner.
Tvilum burde dog ikke have nogen problemer med at tilbagebetale pengene, da selskabet har kørt med store millionoverskud de seneste to år.
H & M HENNES & MAURITZ A/S
Den svenske tøjgigant H&M var også et af de selskaber, der sendte hundredvis af medarbejdere hjem, da corona lukkede landet.
Selskabet har fået et tilbagebetalingskrav på lige over 18 millioner kroner.
Meyers Contract Catering A/S
Det var madmogulen Claus Meyer, som grundlagde sit imperium, der bar hans eget navn.
Selskabet hedder stadig Meyers, men er sidenhen solgt flere gange og er i dag ejet af den britiske fødevaregigant Westbury Street Holdings.
Meyers Contract Catering har fået et tilbagebetalingskrav på næsten 13 millioner kroner.
HB-CARE A/S
HB-Care beskriver sig selv som Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner.
Selskabet, der er beliggende i Bagsværd nord for København, skal betale 11,6 millioner kroner tilbage i for meget udbetalt lønkompensation.
Herunder kan du se hele listen med de 100 virksomheder, som har fået de største tilbagebetalingskrav. Listen omfatter ordningerne 'lønkompensation' og 'faste omkostninger'.
DR Nyheder har fået afslag på aktindsigt i tilbagebetalingskravene mod virksomheder, der har brugt ordningerne 'selvstændige', 'freelancere' og 'kombinatører'. Derfor er de ikke med i opgørelsen.
Desuden har vi fået afslag på oplysninger om, hvorvidt selskaberne har tilbagebetalt pengene eller ej.