Sov du i timen i 2015? Boligejere gik glip af 1,5 milliarder kroner

Selv om konkurrencen på markedet for boliglån ikke er optimal, er der mange penge at spare på sit lån, lyder det fra Konkurrencerådet.

Syv ud af ti boligejere, der forhandler om deres boliglån, opnår bedre lånevilkår, viser Konkurrencerådets analyse. (Foto: © Mathias Løvgreen, Scanpix)

Over 100.000 boligejere gik glip af en samlet gevinst på 1,5 milliarder kroner i 2015, fordi de ikke omlagde deres lån.

Det fremgår af Konkurrencerådets analyse af konkurrencen på realkreditmarkedet, som i dag er blevet offentliggjort.

For mange boligejere var det i 2015 oplagt at omlægge deres realkreditlån med fast rente og afdrag til samme type lån med lavere rente.

Renten var i en lang periode lav og var en åben invitation til at slå til, men over 100.000 boligejere forholdt sig passive og lod lånedokumenterne blive i ringbindet.

Der ærgrer Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

- Det er ærgerligt, at så mange boligejere går glip af store besparelser. Vi ved, at realkreditlån er et af de sværeste og mest komplekse produkter, som en forbruger står overfor.

- Vi har kortlagt, hvad der gør markedet svært for boligejerne, og vi har nogle anbefalinger, der både vil styrke konkurrencen på markedet og gøre det lettere at være realkreditkunde, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz til Forbrugerstyrelsens hjemmeside, forbrug.dk.

Ifølge Konkurrencerådet kunne de over 100.000 boligejere i gennemsnit spare omkring 15.000 kroner efter omkostninger til at omlægge lån.

Eksemplet omfatter boligejere med fastforrentede lån, som kunne have omlagt til præcis samme lånetype med en lavere rente.

Det understreger, at der er lav mobilitet og alt for lidt konkurrence på realkreditmarkedet, mener Christian Schultz.

- Tilbud på realkreditlån er fyldt med tal og svære, finansielle ord, og hvert institut stiller det op på sin egen måde. Der er ikke noget at sige til, at forbrugere har svært ved at gennemskue og sammenligne produkterne. Vi anbefaler blandt andet, at lånetilbuddene udstyres med en ens, simpel forside med få centrale nøgletal. Det vil gøre det lettere at strukturere tankerne, når man sammenligner forskellige lånetilbud, siger han.

Tidligere var der flere realkreditinstitutter, som tilbød lån til boligejerne, men nu er der kun fire realkreditinstitutter tilbage - tre af dem er ejet af banker, der kun tilbyder deres egne produkter.

- Boligejerne skal være bevidste om, at banken kun tilbyder lån fra det ene institut, den samarbejder med. Et boliglån har så stor og langvarig betydning for privatøkonomien, at det er værd at overveje, om et bankskifte kan betale sig, siger Christian Schultz.

DR Nyheder har herunder lavet en billedserie, der viser, hvordan ejendomsmæglerkæder, banker og realkreditinstitutter samarbejder i lukkede systemer:

  • Nykredit-koncernen ejer landets største realkreditinstitut, Totalkredit, og en af landets største ejendomsmæglerkæder, Nybolig. Ud over at eje banken Nykredit Bank samarbejder Nykredit med 45 mindre pengeinstitutter. Nykredit sidder på 46 procent af markedet. Grafik: Ninni Munch Petterson.
  • Danske Bank ejer realkreditinstituttet Realkredit Danmark og ejendomsmæglerkæden Home. Realkredit Danmark har en markedsandel på 29 procent. Grafik: Ninni Munch Petterson.
  • Skandinaviens største bank, Nordea, ejer realkreditinstituttet Nordea Kredit og ejendomsmæglerkæden Danbolig. Nordea Kredit har en markedsandel på 17 procent. Grafik: Ninni Munch Petterson.
  • Jyske Bank ejer realkreditinstituttet BRF Kredit, som har et samarbejde med landets største ejendomsmæglerkæde, EDC. EDC har desuden samarbejde med Lån & Spar Bank, Nordjyske Bank, Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Fyn og Jutlander Bank. BRF Kredit har en markedsandel på otte procent. Grafik: Ninni Munch Petterson.
1 / 4

Gode råd til forbrugere, der vil tage et boliglån:

  • Hold øje med rente- og kursudviklingen. Realkreditinstitutterne har beregnere, som du kan bruge til at tjekke, hvornår det kan betale sig at omlægge dit lån.

  • Indhent flere tilbud. Din bank anbefaler ét realkreditinstitut, men indhent også lånetilbud fra mindst ét andet realkreditinstitut.

  • Forhandl om lånevilkår og priser. Syv ud af ti, der forhandlede, opnåede bedre vilkår ifølge Konkurrencerådets analyse.

  • Tjek, hvad du skal betale i bidragssats, oprettelse og månedlig ydelse. Hvis du har svært ved at gennemskue det, så spørg eller søg uafhængig rådgivning.

  • Undersøg, hvilken kursskæring (gebyr) realkreditinstituttet tager.

  • Vurdér om et såkaldt prioritetslån hos et pengeinstitut bedre lever op til dine behov.

  • Kilde: Forbrug.dk

Forbrugerstyrelsen har lavet en lille video, der gør opmærksom på, at der er flere døre at banke på, når man skal låne penge.