Slagsmålet om lønnen på det private arbejdsmarked blev skudt i gang i dag.
Her til formiddag udvekslede HK Handel og Dansk Erhverv krav til nye overenskomster.
Det sker i lyset af en tårnhøj inflation, hvor de seneste års lønstigninger ikke har kunnet dække de stigende priser.
Derfor kommer fagforeningerne også med et krav om at få mere i lønningsposen, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel.
- Vi går til forhandlinger med at få så meget som overhovedet muligt med hjem til vores medlemmer, og vi kommer selvfølgelig til at snakke om penge, siger hun.
Spørger man salgsassistent og tillidsmand Gabriel Leikersfeldt Rasmussen fra butikken Faraos Cigarer i København, så skal der en del mere i lønposen fremover.
- Jeg håber på mere grundløn. Vores grundløn er notorisk lav. En drøm kunne være, at vi stiger 500-1.000 kroner om måneden, siger han.
150.000 vil have mere løn
Forhandlinger mellem HK Handel og Dansk Erhverv får betydning for 150.000 ansatte i detailhandlen.
Men hos Dansk Erhverv advarer viceadministrerende direktør Laurits Rønn allerede nu om, at detailhandlen ikke har råd til at give store lønstigninger.
- Vores medlemsvirksomheder inden for handel oplever stærkt stigende omkostninger på el og leverandører. Desværre oplever vi også dalende efterspørgsel fra forbrugerne, siger han.
Både HK og Dansk Erhverv forudser derfor, at det bliver meget svære forhandlinger.
Men en ting er de dog enige om, og det er, at de ikke vil sætte tal på hvor store lønstigninger, der kan blive tale om i den nye overenskomst.
- Jeg vil slet ikke forholde mig til procenter. Nu går vi i gang, udveksler krav, og så må vi se, hvordan det ender, siger Laurits Rønn.
Heller ikke hos HK Handel er der meget kød på svaret på netop det spørgsmål, som DR Nyheder stiller formand Mette Høgh.
- Du får ikke et tal ud af mig her. Det er noget, vi ordner ved forhandlingsbordet, siger hun.
Forsker: Svære forhandlinger forud
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet ser også de to parter som milevidt fra hinanden.
Lønmodtagere kigger typisk bagud, og arbejdsgiverne kigger fremad, når der skal forhandles, mener han.
Det betyder, at lønmodtagerne ser det største reallønsfald siden 1980'erne, mens arbejdsgiverne ser ind i en fremtidig nedtur for økonomien.
Mens HK vil have dækket deres reallønstab, så maner Dansk Erhverv til forsigtighed, fordi økonomien sandsynligvis får det sværere de kommende år, forklarer Laust Høgedahl.
- De her to forskellige perspektiver betyder jo, at lønmodtager og arbejdsgiver har vidt forskellige forventninger til de her forhandlinger, siger han.
Men hvad er egentlig problemet ved at give nogle store lønstigninger til medarbejdere, der gerne vil have det?
- For det første mener arbejdsgiverne, at man ikke har råd til det, når de forventer afmatning i økonomien. Og det andet er selvfølgelig også, at hvis vi begynder at lade lønnen stige alt for meget, så kan det gå ud over den internationale konkurrenceevne, siger han.
De voldsomme stigninger i de samlede priser, som også kaldes for inflationen, er også en bekymring, som arbejdsgiverne vil tage med til forhandlingsbordet som et argument for at holde igen med mere løn på kontoen, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.
- Det kan også være med til at skubbe til inflationen. Så der er mange argumenter for, hvorfor man bør holde lønnen tilbage. Men det er klart at de almindelige lønmodtagere, som har oplevet, at det er meget dyrere at købe mælk og betale el-regning, de vil selvfølgelig gerne have noget mere løn på bordet, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
Hvis du er interesseret i endnu flere, aktuelle forbrugerpriser, kan du løbende følge med og blive opdateret ved at klikke på overblikket herunder: