Skattestyrelsen indgår forlig i sag om snyd med dansk udbytteskat

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) orienterer senere onsdag om sagen.

Staten har tabt 12,7 milliarder kroner i sagen. (Foto: © Sarah Christine Nørgaard, Scanpix)

Skattestyrelsen har indgået et forlig til et anseeligt beløb i sagen om snyd med dansk udbytteskat.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Det er ikke defineret, hvad beløbet "anseeligt beløb" dækker over.

Skatteministeriet vil ikke uddybe, hvor mange penge der er tale om. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil onsdag klokken 15 orientere om sagen.

I november indgik ministeriet forlig med to udenlandske fonde til 10 millioner kroner.

Staten har tabt 12,7 milliarder kroner i sagen.

/ritzau/