Skattekommissionen har efterhånden rundet 100 afhøringer i jagten på det store spørgsmål:
Hvem har ansvaret for, at udenlandske finansfolk kunne plyndre den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat, som de ikke havde krav på, selvom der var advaret om store huller i kontrollen på området?
Igen og igen har forklaringerne lydt, at det var nogle andre, der havde ansvaret. Ansvaret for at få fulgt op på klokkeklare advarsler om manglende kontrol. Ansvaret for at it-systemerne virkede. Ansvaret for at det blev prioriteret i et skattevæsen, der stod i problemer til halsen.
I dag var det så en af de allerøverste embedsmænd i Skatteministeriet dengang, afdelingschef for koncernstyring Andreas Berggreen, der blev afhørt.
Spareplaner i skudlinjen
Personligt mente han heller ikke, at han kunne have gjort noget anderledes. Han sendte ikke aben videre til andre enkeltpersoner, men skød snarere på et udsultet og overbebyrdet skattevæsen, hvor ingen havde overskud til at få løst problemerne på udbytteområdet.
Dermed rettede han reelt pilen mod Finansministeriet og skiftende regeringer, der fra 2005 og frem til 2015 gennemførte den ene sparerunde efter den anden i skattevæsenet. Sparerunder, som Berggreen faktisk selv skulle føre ud i livet, da han kom til Skatteministeriet i december 2012 – netop som de formodede svindlere for alvor begyndte at plyndre statskassen, uden at nogen havde opdaget det.
Konstant brandslukning
Ganske bemærkelsesværdigt mente Berggreen faktisk ikke, at en kritisk rapport fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR) i 2013 kunne have stoppet svindelnummeret, hvis der for alvor var blevet fulgt op på rapporten.
Dertil var konklusionerne om problemerne ifølge Berggreen ikke skarpe nok, og der var et væld af andre rapporter fra SIR, der også påpegede problemer, og som havde en masse anbefalinger, der ikke var fulgt op på. Og Berggreen var i det hele taget ikke tilfreds med kvaliteten af revisionsrapporterne, forklarede han.
Netop i 2013 eksploderede skandalen om de fejlagtige ejendomsvurderinger så, samtidig med at et nyt – og senere kuldsejlet - system til inddrivelse af gæld voldte store problemer.
- Man skal forstå, at vi havde et meget stort arbejdspres. Det har været brandslukning af den ene store sag efter den anden fra 2013. Så jeg sad ikke og ventede på en sag om udbytteskat, forklarede Berggreen.
Konsulenthus tog grueligt fejl
Andreas Berggreen gjorde også meget ud af, at en analyse fra konsulenthuset McKinsey i slutningen af 2012 konkluderede, at der kunne spares endnu mere i skattevæsenet, der på det tidspunkt allerede havde været på flere års sparekur, uden at det ville ramme kvaliteten. Og at fokus i løbet af 2013 derfor stadig var på nye besparelser.
På grund af de mange skandaler, han skulle forholde sig til, var det ifølge Berggreens egen forklaring først i løbet af 2014, at det begyndte at gå op for ham, at Mckinsey-analysen havde taget grueligt fejl og var "uden hold i virkeligheden".
Det grundlæggende problem var derimod ressourcemangel på flere fronter - fra for få medarbejdere, over manglende kompetencer i organisationen til behovet for nye it-systemer. Og først i 2015 stod det helt klart for ham, hvor dybe problemerne var. Og netop på det tidspunkt opdagede Skat så svindelnummeret med udbytteskat.
Skattekommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek, borede talrige gange i, hvorfor de øverste embedsmænd i ministeriet - som Berggreen - ikke brugte mere tid på at sikre, at der blev gjort noget ved problemerne. Men Berggreen mente altså ikke, at han kunne have gjort noget anderledes.
Afgørende afhøring venter
Det bliver derfor meget interessant, hvad Andreas Berggreens chef, departementschef Jens Brøchner, vil forklare, når han i slutningen af oktober skal afhøres af Skattekommissionen. Brøchner har siden 2012 været den øverste embedsmand i Skatteministeriet med det overordnede ansvar samt manden med kontakten til skiftende ministre, der fortsatte nedskæringerne på skattevæsenet.
Den anden topchef i skattevæsenet dengang, Skats daværende direktør, Jesper Rønnow Simonsen, blev afhørt for to uger siden. Her lød forklaringen, at han havde uddelegeret ansvaret med at følge op på revisionsrapporterne, men dog med den erkendelse, at han som øverste direktør i sidste ende havde en del af ansvaret.
Jesper Rønnow Simonsen mistede i 2016 sit job, ikke mindst som en konsekvens af udbytteskatteskandalen.
Andreas Berggreen stod frem til udgangen af august i år i spidsen for den styrelse i skatteforvaltningen, der blandt andet står for it-systemet bag de nye ejendomsvurderinger. Det job mistede han for nylig som en konsekvens af de seneste problemer på det område.
Jens Brøchner har stadig sit job som departementschef i Skatteministeriet.