- I dag kan vi konstatere, at vi må udtale en skarp kritik af Skatteministeriet, fordi man stadig ikke har haft tilstrækkelig styr på projektets økonomi, tidsplanen og ricisi.
Sådan lød det fra Statsrevisorernes formand Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti, da han med alvorstunge miner igen udtalte kritik af Skatteministeriet og statens it-system, der for længst skulle have sendt nye ejendomsvurderinger ud til landets boligejere.
- Statsrevisorerne kritiserer også, at Skatteministeriet således ikke har rettet op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede i 2017, tilføjer Henrik Thorup.
Kritikken kommer på baggrund af endnu en rapport fra Rigsrevisionen, der fremhæver en række punkter, som Skatteministeriet ikke har håndteret godt nok.
Det drejer sig om alt fra styring af IT-projektet til orientering af finansudvalget.
Fra 1,3 til 3,6 milliarder kroner
Hvis vi starter med den manglende styring af projektet, så har det resulteret i forsinkelser og fordyrelser af systemet.
Indtil nu har Folketingets finansudvalg godkendt en økonomisk ramme på 1,3 milliarder for projektet. Rigsrevisionen skriver i rapporten, at projektet kommer til at beløbe sig i minimum 3,6 milliarder kroner. Der er allerede brugt over 2 milliarder kroner.
I Rigsrevisionens rapport fremgår det, at Skatteministeriets budget ikke har medregnet alle de aktiviteter, man burde.
Det gælder blandt andet udgifter til forberedelse af projektet, styring og planlægning, forberedelse af drift og produktion, tilvejebringelse af datagrundlaget og tjenesteydelser hos private aktører.
Det er altså ikke udelukkende fordyrdyrelse af selve projektet, der driver regningen fra 1,3 milliarder kroner til 3,6. Det er også manglende oplysninger om udgifter, selvom de hele tiden har været der.
Skatteministeriet har fornyligt sendt et aktstykke til finansudvalget, der indeholder en forspørgsel på yderligere midler til projektet.
Ti år med rod i styringen
Men det er ikke kun økonomistyringen, der får kritik. Styringen helt generelt bliver omtalt i kritiseret vendinger, blandt affødt af forsinkelse efter forsinkelse.
Ejendomsvurderingerne blev suspenderet tilbage i 2013. Derefter indgår man i 2015 en aftale om at lave et nyt ejendomsvurderingssystem under daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Dengang havde man en forventning om, at systemet ville være klar allerede i 2017 og kun koste omkring 100 millioner kroner i det første usikre skøn for prisen. Men der gik ikke længe før den første forsinkelse opstod.
Vurderingsstyrelsen er begyndt at sende de første ejendomsvurderinger ud i oktober i år, men vurderingerne for alle boligejere forventes at strækker sig langt ind i 2023.
På baggrund af de nye ejendomsvurderinger skulle et nyt boligskattesystem oprindeligt være trådt i kraft i 2021. Det er allerede udskudt til 2024.
Der er ingen vurdering i rapporten om, hvorvidt den tidsplan er realistisk. Men Statsrevisorernes formand Henrik Thorup er ikke optimistisk.
- Jeg tror ikke på, den holder, siger han.
Den absolut skarpest kritik
Selvom styringen med projektet får skarp kritik, så er den mest udtalte kritik fra Statsrevisorerne den mangelfulde orientering af finansudvalget og dermed Folketingets partier.
- Statsrevisorerne påtaler skarpt og henleder Folketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget, skriver Statsrevisorerne om punktet.
Det er den skarpeste kritik, Statsrevisorerne kan give.
- Vi er oppe på det absolut højeste kritikpunkt. Det er der kun meget få forudgående sager, der har haft, siger Klaus Frandsen (RV), der er næstformand hos Statsrevisorerne.
Han understreger, at det ikke kun er det politiske, der kritiseres. Men faktisk især den administrative styring fra Skatteministeriet - altså ledelsen af ministeriets departement. Det er yderst sjældent det sker, forklarer han.
Beretning tages til efterretning
Rigsrevisionens rapport tager udgangspunkt i projektstyringen fra 2017 frem til og med 2020. Siden Rigsrevisionens arbejde gik i gang har Skatteministeriet lavet en række tiltag.
Det skete på baggrund af en kritik fra It-tilsynet, der opstillede en række anbefalinger til forbedringer.
- Derfor omorganiserede og styrkede vi hele området i foråret i tæt overensstemmelse med It-tilsynets anbefalinger, og vi kan allerede nu se en tydelig effekt, hvor økonomistyringen, risikostyringen og generelt programstyringen er markant forbedret. Samtidig er udsendelsen af de første ejendomsvurderinger påbegyndt, siger Niels Gotfredsen, der er styrelsesdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Men grundlæggende tager man "Rigsrevisionens beretning om ejendomsvurderingssystem til efterretning".
Boligejere har 13 milliarder til gode
De mange udskydelser af deadlines endte med, at politikerne til sidst udskød en boligskattereform fra at træde i kraft i 2021 til 2024 - simpelthen fordi der ikke var tid til at få sendt de nye ejendomsvurderinger ud.
Konkret betyder udskydelsen af ejendomsvurderingerne, at omkring 715.000 boligejere kommer til at vente på at få i alt 13 milliarder kroner tilbage, som har betalt for meget i boligskat på grund af forkerte ejendomsvurderinger
Boligejerne kan dog trøste sig med, at de, mens de venter, får en rente på 6,2 procent af det beløb, som staten skylder dem.