Skatteminister Karsten Lauritzens første reaktion på Panamapapirerne var at indkalde bankerne til en kammeratlig samtale om selvjustits i bankernes skatterådgivning.
Til morgen var topchefer fra Nordea, Jyske Bank og Danske Bank så mødt frem, og det er en tilfreds Karsten Lauritzen, der godt en time senere møder pressen.
- Jeg har sendt et klart signal fra regeringen om, at der er brug for høj grad af selvjustits fra bankerne, og at de sager, vi har set, som har nogle år på bagen, illustrerer, at der har været noget, hvor man har opereret i en gråzone. Det er naturligvis ikke acceptabelt, siger Karsten Lauritzen.
Han har dog ikke raslet med sablerne under mødet, men i høj grad talt til ordentlighed, frivillighed og moral:
- Jeg har opfordret bankerne til at gå bøgerne igennem, og se om der er noget, som ikke er, som det skal være. Det tilsagn har de givet. Jeg har også sagt til dem, at jeg kraftigt vil opfordre dem til også med frivillighed at have et godt samarbejde med skattevæsenet, siger Karsten Lauritzen.
Og bankerne var lydhøre, fortæller Karsten Lauritzen:
- Jeg føler, der er en anerkendelse af, at det her er et problem. Man skal ikke som bank arbejde i en gråzone. Uanset om det er hovedsædet København eller afdelinger i Luxembourg, Gibraltar eller andre steder, og det er selvfølgelig noget, jeg vil holde bankerne oppe på.
Bankers omgang med selskaber i skattely er kommet i fokus, efter 11,5 millioner dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca har afsløret rigmænd i at gemme store formuer i skattely.
Nordea er den skandinaviske bank, der har arbejdet tættest sammen med Mossack Fonseca. Nordea er nævnt omkring 10.000 gange i lækagen, som kaldes den største læk i verdenshistorien.