Skattedirektør om rædselsåret 2015: Jeg frygtede for jobbet

EFI-skandalen og sagen om svindel med udbytteskat fik tidligere rædselsår til at blegne, siger skattedirektør i interview.

- Selvfølgelig var jeg i tvivl, om jeg kunne fortsætte i Skat, siger Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen. (Foto: © søren bidstrup, Scanpix)

2015 blev et regulært rædselsår for Skat og for styrelsens direktør, Jesper Rønnow Simonsen. Hele to skandaler ramte den i forvejen hårdt prøvede styrelse med få ugers mellemrum.

I august måtte direktøren gå den tunge vej til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for at anmelde en sag om svindel for seks milliarder kroner. Et beløb, der siden er vokset til mere end ni milliarder.

Og få uger senere konstaterede Kammeradvokaten desuden, at Skat formentlig inddrev penge ulovligt via det såkaldte EFI-system.

- Det år, som vi har været igennem, har været det hårdeste for organisationen, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Tilliden til Skat tog et dyk mere

Han startede i jobbet i 2013, hvor Skat fik kritik for at bruge bøllemetoder. I 2014 var det især ejendomsskattevurderingerne, der plagede styrelsen. Hver for sig kunne de to år sagtens have været berettiget til at toppe listen over de værste år. Og netop derfor ramte skandalerne særligt hårdt, da de væltede ind i efteråret 2015.

Befolkningens tillid til SKAT tog et dyk, og Jesper Rønnow Simonsen erkender, at styrelsens troværdighed har lidt et knæk.

EFI har været den helt store udfordring

Sagen om det fælles inddrivelsessystem (EFI) startede for 10 år siden, da Skatteministeriet ville gøre det lettere at opkræve gæld fra virksomheder og borgere. EFI blev indført med syv års forsinkelse i 2013, hvor det fik tilnavnet 7-9-13-systemet, fordi indførelsen var blevet udskudt flere gange fra 2007 til 2009 og igen til 2013.

Systemet levede imidlertid aldrig op til forventningerne.

For det første hobede danskernes gæld sig op, og blev aldrig inddrevet. For det andet opkrævede systemet ifølge Kammeradvokaten både gæld, der var forældet, og det indhentede private oplysninger ulovligt om danskerne.

- Det står på side 1 over, hvad vi skal. Tingene skal være lovlige, så det havde jeg det rigtig skidt med, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Danmarkshistoriens største svindelsag

Kammeradvokatens rapport om sagen kom den 8. september, og knap to uger før, udsendte SØIK en pressemeddelelse om Danmarkshistoriens måske største svindelsag.

Skat havde henover sommeren fået mistanke om, at udenlandske selskaber havde forfalsket materiale, der kunne dokumentere, at de ejede aktier i danske børsnoterede selskaber. Dokumenterne brugte de til, at overbevise Skat om, at de skulle have refunderet den skat, som Danmark automatisk fratrækker, når selskaberne betaler udbytte til deres aktionærer.

Det er en meget standardiseret proces, som Skatteministeriets egen interne revision flere gange havde kritiseret for at være utilstrækkelig. Og fra 2012 til sommeren 2015 fik udenlandske svindlere åbenbart åbnet så stort et hul, at de kunne lænse Skat for helt op til 9,1 milliarder kroner. Et beløb, der kan vokse sig endnu større.

Direktøren slap med skrækken

Skatteminister Karsten Lauritzen bad derfor - ikke overraskende - om en grundig undersøgelse af begge sager, og da resultatet skulle fremlægges på et meget velbesøgt pressemøde den 25. september, fornemmede Jesper Rønnow Simonsen, at hans job også var i fare.

- Selvfølgelig var jeg i tvivl, om jeg kunne fortsætte i Skat. Der var jo rigtig meget opmærksomhed omkring begge sager og ikke mindst kombinationen af de to sager. Plus, at vi stadig har udfordringer på ejendomsvurderingsområdet. Det var ikke et rart billede at kigge på, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Direktøren slap dog med skrækken. I stedet sendte han fire chefer hjem, fordi han ikke mente, at de havde passet deres arbejde godt nok. Han afviser dog, at det var en rituel ofring, så han selv kunne beholde jobbet:

- Mit udgangspunkt for de hjemsendelser var, at det var alvorlige sager, som burde have en eller anden form for konsekvens i min organisation. Og mine ledere havde ikke levet op til de forventninger, som jeg havde til dem, siger han.