Bag glasfacaderne på Niels Bohr-Bygningen på Jagtvej i København gemmer sig en af danmarkshistoriens største byggeskandaler.
Den imponerende bygning skulle koste 1,6 milliarder kroner og stå klar ved udgangen af 2016, hvor de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet skulle samles og danne hverdag for 3.000 studerende og 1.000 forskere.
I stedet er byggeriet forsinket på femte år, og nu viser en beretning fra Rigsrevisionen, at den sidste skattekrone langt fra er hældt ned i byggegrunden centralt i København.
Ifølge beretningen ventes Niels Bohr-Bygningen nu at koste de danske skatteydere 4,2 milliarder kroner.
En budgetoverskridelse på 162 procent.
- Vi kritiserer, at byggeriet af Niels Bohr Bygningen er blevet væsentligt forsinket og fordyret, udtaler statsrevisorerne i beretningen, som er oversendt til Folketinget.
At vende en supertanker
Allerede inden den første spade var stukket i jorden i januar 2015 blev Niels Bohr-Bygningen ramt af problemer.
Samarbejdsklimaet var elendigt, håndværkere var forsinkede, der var fejl i byggematerialet, og den statslige bygherre, Bygningsstyrelsen, var fraværende.
DR Nyheder afdækkede tidligere i år de mange problemer på byggepladsen, som har kostet skatteborgerne milliarder af kroner, og som er gået ud over blandt andet international og verdenskendt klimaforskning.
Dengang var den forventede pris for Niels Bohr-Bygningen netop blevet hævet til 3,7 milliarder kroner.
Med den nye beregning fra Rigsrevisionen er endnu en halv milliard kroner føjet til den endelige byggeregning.
Erhvervskorrespondent i DR Nyheder Jakob Ussing forklarer herunder, hvorfor det gik så galt med at opføre Niels Bohr-Bygningen.
Kim Haugbølle er ekspert i byggeprocesser og har læst tusindvis af siders dokumentation i sagen.
Han har også læst Rigsrevisionens beretning og er ikke overrasket over, at byggeriet er forsinket og fordyret. Igen.
- Jeg undres på ingen måde over den rapport fra Rigsrevisionen. Det flugter helt med det, vi ved ind til nu. Der er tale om et byggeri, hvor alt, der kunne gå galt, er gået galt, siger Kim Haugbølle, der er seniorforsker på Aalborg Universitet.
De mange forsøg på at få byggeriet tilbage på sporet er ofte endt i yderligere afsporinger, konstaterer Kim Haugbølle:
- Byggeriet blev forsinket, inden det overhovedet kom i gang. Og så har vi den her kaskadeeffekt, hvor det hele vælter. Men i stedet for at gøre det fornuftige og lave en timeout og en frisk start, er der igen og igen blevet presset på for lappeløsninger. Man skulle i stedet have indset, at det var en supertanker, som skulle vendes, siger Kim Haugbølle.
Samme ledelse
Da en kritisk revisionsrapport i 2017 dumpede Bygningsstyrelsens håndtering af projektet, flyttede daværende boligminister Ole Birk Olesen (LA) sagen over til en anden statslig bygherre, Vejdirektoratet.
Men også hos Vejdirektoratet har byggeriet været præget af forsinkelser og fordyrelser - og konflikter mellem håndværkere og byggeledelse.
Hele 10 gange har Vejdirektoratet udskudt afleveringen af byggeriet til Københavns Universitet, og siden Vejdirektoratets første skøn på 2,9 milliarder kroner er den forventede anlægpris altså steget til mindst 4,2 milliarder kroner.
- Hvis man skal være sød over for Vejdirektoratet, så overtog de altså et projekt, som var totalt kuldsejlet med en amputeret projektmodel og dårlig styring. Men man kan selvfølgelig kritisere, at de ikke har været bedre til at forudse og styre byggeriet i de tre år, der snart er gået, siger Kim Haugbølle.
Han kritiserer især, at projektmedarbejderne hos Bygningsstyrelsen blev udlånt til Vejdirektoratet, så de kunne fortsætte på Niels Bohr-Bygningen.
Resultatet er, at den samme personkreds leder byggeriet i dag som dengang byggeriet kørte i grøften i 2015 og 2016.
- Når man kører videre på fuldstændig samme måde, så kan man jo også godt regne med, at de samme fejl gentager sig. Man kan jo ikke forvente andre boller på suppen, når man ikke laver noget radikalt om, siger Kim Haugbølle.
Striden med Københavns Universitet
Selv om Bygningsstyrelsen har erkendt at have begået en række fejl i byggeprocessen, så ender regningen for de mange budgetoverskridelser hos Københavns Universitet.
Det skyldes en særlig statslig ordning, hvor bygningen ejes af Bygningsstyrelsen og lejes ud til Københavns Universitet.
Huslejen er baseret på den endelige byggesum. Så når prisen skrider med over 150 procent, stiger lejen tilsvarende med over 150 procent.
Klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen har taget et deltidsjob i Canada på grund af de mange problemer med Niels Bohr-Bygningen.
Københavns Universitet har allerede varslet alvorlige sparetiltag og fyringer for at leve op til den årlige husleje for Niels Bohr-Bygningen, der ventes at lande på knap 200 millioner kroner om året.
- Det største problem i alt det her er den statslige huslejeordning. Det er en meget problematisk struktur, at der er den her afkobling mellem dem, der har ansvaret for byggeriet, og dem, der skal betale regningen, siger Kim Haugbølle.
- Faktisk er det i bygherrens interesse, at byggeprisen skrider, fordi der dermed sikres større lejeindtægter, fortsætter han.
Københavns Universitet har i en årrække ligget i konflikt med Bygningsstyrelsen.
Stridigheder om en række bygninger har fået universitetet og Bygningsstyrelsen til at sagsøge hinanden, og på flere adresser nægter Københavns Universitet at betale fuld husleje.
DR er i besiddelse af en mailkorrespondance mellem Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet, hvor organisationerne bekriger hinanden over tidspunktet for overdragelsen af Niels Bohr-Bygningen.
I mailene lægger Vejdirektoratet op til, at Niels Bohr-Bygningen endeligt overdrages til Københavns Universitet i januar næste år.
En umulighed, lyder det fra Københavns Universitet, der først regner med, at bygningen står færdig sommeren 2021.
- Det er Københavns Universitets opfattelse, at en dato for overtagelse af lejemålet Niels Bohr-Bygningen først kan fastlægges, når det samtidig kan sandsynliggøres, at lejemålet vil kunne være færdiggjort til den pågældende dato, skriver Københavns Universitet.