Tusindvis af danskere har brugt sommervarmen til at sidde og svede over boligens lånedokumenter.
Renten på realkreditobligationerne er nemlig presset i bund, og det har boligejere udnyttet til at sætte ny rekord i låneomlægning.
Mange boligejere er i tvivl om, om man skal slå til og sikre sig den rekordlave rente på sit boliglån - eller om de høje omkostninger ved at konvertere alligevel gør, at man skal holde sig til det lån, man sidder i. Om det kan betale sig.
- Der er kun én sikker vinder i det her, og det er bankerne, som tjener gode penge på, at danskerne omlægger deres lån. Men selvfølgelig er der også eksempler på, at det lave renteregime kan være en god forretning, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
Han har nogle gode råd til dig, som overvejer at hoppe med på konverteringsbølgen, men har et par spørgsmål:
Hvad er kursen?
Det er godt at holde øje med kursniveauerne på det lån, man er fristet af.
For det mest populære 30-årige fastforrentede 1-procentlån med afdrag er kursen de seneste uger steget fra 97 til 98 i dag.
Og det er et acceptabelt niveau, lyder det fra Morten Bruun Pedersen.
- Kursen ændrer din restgæld, så hvis den er under 100 vokser din gæld. Her er tommelfingerreglen, at kursen skal over 97 på dit boliglån, siger Morten Bruun Pedersen.
Hvis kursen på en obligation for eksempel er 95, så får boligejerne kun udbetalt 95 kroner, hver gang de låner hundrede kroner. Har man således lånt en million kroner, får man i det tilfælde 950.000 kroner udbetalt. Med andre ord skal man låne omkring 1.053.000 kroner for at finansiere bolig for en million kroner.
Hvor kommer du fra?
For mange boligejere lyder det tillokkende med en fast rente på 1 procent de næste 30 år.
Men man skal alligevel overveje, hvilken rente man har på sit nuværende lån. For springet nedad skal helst være stort nok til, at det giver mening at omlægge sit lån.
- Helt groft, så plejer vi at sige, at man helst skal nedkonvertere sin rentesats med 2 procentpoint. Derfor er det måske ikke så god en idé at gå fra et fastforrentet lån på 2 procent, mens det nok kommer an på en konkret beregning, om en nedkonvertering fra 2,5 procent kan betale sig, siger Morten Bruun Pedersen.
Der er i dag i omegnen af 350.000 boligejere med 2-procentlån, mens der er omkring 150.000 boligejere med 2,5-procent eller højere i rente på deres lån.
Læs mere om, hvor meget du kan spare ved at omlægge lån her.
Hvor er du på vej hen?
Det kan være en dyr fornøjelse at omlægge et lån. Derfor skal man også tænke sig godt om, inden man konverterer til et nyt lån.
Det vigtigste er tidsperspektivet.
- Man skal overveje, hvor lang tid man skal betale af på lånet. Hvis du flytter i en anden bolig i løbet af to-tre år, vil du ikke nå at få en gevinst på et nyt lån. Almindeligvis går der mellem tre og fem år, før man har tjent omkostningerne hjem. Så man skal planlægge langsigtet, hvis man skal omlægge sit lån, siger han.
Danskerne bor i gennemsnit 21 år i en villa, før den skifter hænder. Ejerlejligheder skifter i gennemsnit hænder hvert sjette år.
Hvor kommer pengene fra?
Morten Bruun Pedersen opfordrer også til, at man bruger en låneomlægning til at presse bankerne lidt.
For selv om man ikke kan forhandle om renten på realkreditobligationen, så er der masser af forhandlingsrum på realkreditinstitutternes gebyrer på lånet, den såkaldte bidragssats.
- Det er en rigtig god idé at bruge en låneomlægning til at snakke med konkurrenterne. Der kan altså forhandles med bidragssatsen, og der er meget lidt konkurrence på det her marked. Så prøv at snakke med nogle andre institutter, nu hvor du alligevel skal lægge lån om. Det viser også en prisbevidsthed over for dit eget institut, siger Morten Bruun Pedersen.
Om historien:
- •
Boligejerne lægger lån om som aldrig før.
- •
Foreløbigt er der optaget nye realkreditlån for 137 milliarder kroner, og Nykredit og Nordea forudser, at den samlede låneomlægning runder 180 milliarder kroner, før juli bliver til august på torsdag.
- •
Det er de rekordlave renter på realkreditlånene, som har sat skub i den historisk store konverteringsbølge, der allerede nu har overgået rekorden fra 2005, hvor der blev optaget nye lån for 123 milliarder kroner.
- •
Øverst på boligejernes ønskeseddel står det fastforrentede 30-årige etprocent-lån.