Fredag er sidste retsdag i danmarkshistoriens største bedragerisag. Gennem flere end 20 retsdage har anklagere og forsvarere ført vidner og diskuteret tusindvis af dokumenter i sagen, som handler om mulig svindel med udbytteskat for ni milliarder kroner.
I dag er det Sanjay Shahs forsvarere, som har ordet.
Sanjay Shah har under hele sagen nægtet sig skyldig. Han erkender, at han har fået udbetalt milliarder fra statskassen, men ikke at der er tale om svindel. Han udnyttede bare et hul i loven, har han gentaget igen og igen.
Derfor vil de to garvede forsvarsadvokater Kåre Pihlmann og Mikael Skjødt gennemgå sagens beviser og forklare, hvorfor deres klient er uskyldig.
Det kommer til at tage flere timer.
Når forsvaret er færdig med sin procedure, får Anklagemyndigheden en replik, inden ordet går tilbage til forsvaret.
Til sidst får Sanjay Shah ordet, hvis han ellers vil have det.
Anklageren går efter lovens strengeste straf
For en uge siden var det anklager Marie Tullin, der procederede i sagen.
Hun brugte hele fredagen til at ridse sagen op og sluttede af med at konstatere, at der ikke er nogen tvivl om, at Sanjay Shah er bagmanden bag et omfattende svindelnummer, som endte med at koste statskassen mere end ni milliarder kroner.
Derfor kræver anklager Marie Tullin 12 års fængsel til Sanjay Shah, som er den maksimale straf for økonomisk kriminalitet. Så hård en straf er der aldrig givet før herhjemme i den type sager.
Rekordstraffen for økonomisk kriminalitet er ni års fængsel i en hvidvasksag, og så fik briten Anthony Mark Patterson tidligere i år otte års fængsel for sin rolle i udbyttesagen.
Ved den lejlighed tilstod Patterson at have medvirket til bedrageri, mens han arbejdede for Shah.
Her er forsvarere og anklagere enige
Retssagen har overrasket ved, at Anklagemyndigheden og Sanjay Shah faktisk har været enige om størstedelen af de såkaldte faktiske forhold.
De har været enige om hvor mange penge, der blev udbetalt, og at langt broderparten af de penge endte hos Sanjay Shah.
De har også været enige om, at der aldrig var selskaber i Shahs system, der modtog en udbyttebetaling fra et børsnoteret dansk selskab.
Derfor er retssagen blevet meget kortere end ventet. Oprindeligt var der afsat næsten 60 retsdage, men man har kunnet klare sig med under det halve, og i stedet for en dom til sommer, så bliver den afsagt allerede til december.
Her er forsvarere og anklager uenige
Parterne står til gengæld skarpt over for hinanden, når det handler om betydningen af, at ingen selskaber i Shahs system modtog udbyttebetaling fra et dansk, børsnoteret selskab.
Ifølge Anklagemyndigheden betyder det, at man ikke har ret til at få refunderet dansk udbytteskat, når der aldrig er trukket udbytteskat i første omgang.
Derudover mener anklageren, at det var et lukket handelssystem, der skabte et papirspor, som Sanjay Shah udnyttede til - uberettiget - af få refunderet udbytteskat fra den danske stat.
Derfor er der ifølge anklageren tale om bedrageri af særlig grov beskaffenhed og tilmed under særligt skærpende omstændigheder.
Fra Shah lyder forklaringen derimod, at der var et hul i loven, som muliggjorde, at de mange interne handler i ”systemet” skabte skattemæssige aktieejerskaber, så der kunne bogføres en såkaldt udbyttekompensation.
Manøvren skal ifølge Shah skattemæssigt sidestilles med at få udbetalt udbytte, og derfor havde han ret til at få de mange milliarder udbetalt.
Shah bestrider også, at der var tale om et lukket og cirkulært handelssystem, og har i stedet beskrevet handelssystemet som et "stort spind".
Anklagere og forsvarere er også uenige om, hvorvidt det var Sanjay Shah, der styrede alle led i kæden og gav alle ordrer – eller ej.
Ifølge Anklagemyndigheden styrede Shah det hele meget nøje. Han var idemand, initiativtager og chefen for det hele, og han leverede altid finansiering, hvis der for eksempel skulle bruges penge til at oprette selskaber eller andet.
Shah har derimod forklaret, at han på ingen måde styrede alt, herunder de flere hundrede selskaber i systemet.
Ifølge Sanjay Shah, så hjalp han blot sine klienter, når der var brug for det, da han også havde en økonomisk interesse i at have kunder i butikken.
Det her bliver afgørende for dommen
Det afgørende bliver rettens tolkning af dansk skattelovgivning, altså var der et hul i loven eller ej, samt om Sanjay Shah handlede i god tro eller ej. Og her er parterne mildest talt så uenige, som man kan være.
Ifølge Anklagemyndigheden er dansk skattelovgivning helt klar, og der var IKKE noget hul i loven, og det vidste Sanjay Shah.
De eksterne skatteadvokater, der skulle vurdere lovligheden af systemet fik aldrig det fulde billede at se, og Shah brugte tilmed kanaler som Skype og WhatsApp til nøglekommunikation, så der ikke blev efterladt spor på mail.
Sanjay Shah havde derfor forsæt til at bedrage og handlede i ond tro, lyder Anklagemyndighedens påstand.
Manden på anklagebænken og hans advokater står derimod fast på, at der var et hul i lovgivningen, og at han handlede i god tro.
De skatteeksperter, han havde ansat, sagde god for modellen og samtidig indhentede de juridiske vurderinger udefra, der ifølge skatteeksperternes udlægning bekræftede, at modellen var lovlig. Og det havde Sanjay Shah ingen grund til at betvivle.
Når det sidste ord er sagt i dag, så er det op til to juridiske dommere og tre domsmænd at vurdere, hvem der har ret.
Dommen bliver afsagt den 12. december.