Det er gode, legitime grunde til at åbne et selskab i et skattelyland.
Det mener Nordea og Jyske Bank, som på opfordring har præsenteret fire eksempler på, at man helt legitimt kan placere sine penge i selskaber i skattely.
Deler man for eksempel en lejlighed i Sydeuropa med et vennepar fra et andet land, kan det være en fordel at oprette et selskab i et skattelyland, som skal administrere ejendommen, mener de to banker.
Det eksempel køber Lisbeth Bech Poulsen skatteordfører i SF dog ikke ubetinget:
- Jeg tvivler på, at store banker opretter hele afdelinger i Panama, Schweiz, Gibraltar eller andre skattely af hensyn til vennepar, der skulle eje et sommerhus i tredjeland. Jeg synes ikke, grundene forklarer godt nok, hvorfor selskaberne skal registreres i skattely, siger hun og fortsætter:
- Når man vælger Panama eller andre skattely, så handler det om forhold, som ikke tåler dagens lys, eller fordi der er tale om det, man kan kalde aggressiv skatteplanlægning, siger hun.
Legitimt i global økonomi
Den oplagte forklaring på at flytte sine penge i skattelyland er enten at snyde med skatten eller betale mindst muligt i skat.
Men når bare baggrunden er at holde skatten nede, og ingen regler overtrædes, er det sådan set legitimt nok at placere sin formue eller selskabets indtjening, hvor skatten er lav, forklarer professor på juridisk institut på Aalborg Universitet Jan Pedersen.
- Når bare man betaler sin skat i Danmark, er det jo helt legitimt. Vi har et globalt samfund, hvor man selv må bestemme, hvor pengene skal ligge, siger han.
Ifølge Jan Pedersen burde den udbredte anvendelse af skattely-løsninger "helt afskaffes". Men offshore indgår i den globale økonomi i dag, og der er danske banker nødt til at spille med, siger han:
- Der ligger også det i det, at en virksomhed gerne vil tjene flest muligt penge, og det skal den jo have lov til. Men det skal ske lovligt.
Han sammenligner med, at der i Danmark eksisterer en skævhed i, at en ejer af en ejerlejlighed får et rentefradrag, som en lejer ikke får.
Dobbeltbeskatningsargumentet
Nordea og Jyske Bank nævner eksemplet, at der kan være en fordel i at slippe for dobbeltbeskatning ved at placere sit selskab i skattely.
Lisbeth Bech Poulsen undrer sig:
- Det argument forstår jeg slet ikke, for Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med en lang række lande i verden, som ikke er decideret skattely, hvor man sikrer ikke at blive dobbeltbeskattet. Når man omvendt vælger en række skattelylande, er der nogle tilfælde på lande, som Danmark ikke har aftaler med, siger hun.
Hun er klar med "en lang række foreslag", der skal straffe skatteunddragelse hårdt:
- Det er helt op til 150 milliarder kroner om året, som Danmark går glip af hvert år, siger hun.
Hvornår er det legitimt?
DR Nyheder har bedt Nordea og Jyske Bank om at komme med konkrete eksempler på tilfælde, hvor de mener, at der er legitime grunde til at oprette virksomheder i skattelylande. Her er de:
- 1
Ejendomme: Det kan være kunder, der har en udlejningsejendom, hvor der kan være nogle regnskabs- og skattemæssige fordele ved at eje ejendommen gennem en oprettet virksomhed i et skattelyland. Hvis et vennepar for eksempel beslutter sig for at købe en ejendom sammen, vil det være nemmere og billigere at købe ejendommen igennem en virksomhed. Hvis en af parterne ønsker at udtræde, kan man bare omfordele aktierne i stedet for at skulle igennem en lang og dyr tinglysningsproces.
- 2
Arv: Hvis man ønsker, at skabe klarhed over, hvilke arvinger, der skal arve hvad. Her ser man typisk, at man laver en fond og sætter børnene ind som beneficiaries. Fonden bliver placeret i et skattelyland.
- 3
Investeringsselskab: For at få penge til at avle flere penge, placerer mange pengene i investeringsselskaber. Selskabsskatten er i mange skattelylande ganske lav – det kan være en fordel. Derudover kan investorer i multinationale investeringsfonde og selskaber nyde fordel af, at de ikke bliver dobbeltbeskattet, når de skal have deres afkast udbetalt. Er investeringsfonden placeret i et skattelyland, skal den danske investor udelukkende betale skat i Danmark af afkastet. Hvis investeringsfonden lå i f.eks. Sverige ville man både skulle betale skat i Sverige og i Danmark.
- 4
Diskretion: Mange velhavende og offentligt kendte personer vælger at placere deres penge i skattely på grund af skattelylandenes manglende offentlighed omkring, hvem der ejer hvilke virksomheder og hvor mange penge, der i øvrigt ligger i disse virksomheder. Det kan være en fordel, hvis man ikke har lyst til at offentligheden skal kende hele ens formue. Der kan også være et sikkerhedsaspekt, hvis den velhavende bor i et land, hvor kriminelle har gjort kidnapninger til en levevej.
Se hele høringen fra Landstingssalen i Folketinget, hvor skatteudvalget stillede kritiske spørgsmål til bankerne:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a570f7c146187a40d4c79df83