Se, om skattevæsnet har styr på skatten for din grund

DR har dokumenteret flere tilfælde, hvor grunde er blevet vurderet for højt.

Over hele landet kan der være boligejere, som risikerer at komme i klemme. Tjek selv, om du er én af dem. (© (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Når du i de kommende måneder får besked om, at din nye ejendomsvurdering er på vej, skal du som helt almindelig boligejer være klar til at gå på jagt i juridiske dokumenter.

Ellers risikerer du en for høj vurdering.

For selvom Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet har oplysninger fra det gamle ejendomsvurderingssystem, bliver de ikke automatisk regnet med i de nye ejendomsvurderinger.

Det kan eksempelvis være oplysninger, som begrænser, om din grund må deles op, og dermed sælges som flere grunde.

DR Nyheder kan i dag fortælle om boligejere, som har fået alt for høje vurderinger i det nye system.

Over hele landet kan der være boligejere, som risikerer at komme i klemme. Tjek selv, om du er én af dem, der skal råbe op over din nye vurdering:

Der er også mange andre ting at holde øje med. Brug guiden her.

Nu er jeg på tinglysning.dk - hvad gør jeg så?

Det er vigtigt, at du allerførst logger ind med din digitale signatur, og derefter skriver adressen i søgefeltet under fanen "fast ejendom".

Så kan du nemlig ikke bare se, men også læse i eventuelle dokumenter om din eller en andens ejendom.

Klik dig videre fra resultatet af din søgning og åben derefter de forskellige afsnit om de såkaldte "servitutter" og om "øvrige oplysninger" for ejendommen.

Hvis dokumenter er digitaliseret herinde, så kan du finde links til dem med rød skrift i teksten ud for akterne.

Dokumenterne hentes som pdf-filer, og du kan søge i teksten ved at holde ctrl- og f-tasten nede samtidig eller ved at gå til søgefunktionen i browseren på din telefon.

Brug eventuelt listen over mulige søgeord, som du finder til sidst i guiden.

Hvad skal jeg læse først?

Oplysninger om udstykningsbegrænsninger kan være beskrevet mange forskellige steder i dokumenterne.

Men der er dokumenter, som landinspektør Kristian Baatrup fra Skel.dk, altid læser først, når han gennemgår en ejendom, fortæller han.

- I oversigten vil udstykningsbestemmelser være fastlagt i en ejerforeningsvedtægt eller i en akt under eksempelvis "dok. om benyttelse, bebyggelse, udstykning mv" eller "dok. om bebyggelsesregulerende bestemmelser".

Den nedslående nyhed er dog ifølge landinspektøren, at det ikke altid behøves at være sådan.

Derfor kan det være en god idé at sætte rigeligt med tid af til dit detektivarbejde.

- Anbefalingen er altid at gennemgå samtlige servitutter på ejendommen, siger Kristian Baatrup.

Hvad skal jeg lede efter?

Du skal lede efter ting, som begrænser anvendelsen eller udnyttelsen af din ejendom.

Listen er lang og derfor ikke nødvendigvis udtømmende.

Udover udstykning så se også efter beskrivelser af såkaldte byggelinjer eller beskyttelseslinjer, som indhegner dele af din grund, så du ikke må bygge på den del af grunden.

Det kan nemlig også være med til at give din grund udstykningsbegrænsninger, hvis en potentiel køber ikke må bygge på udstykningen.

Kristian Baatrup nævner også naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, som du som boligejer kan sætte dig ind i.

- Naturbeskyttelsesloven har typisk de her generelle beskyttelseslinjer i forhold til søbeskyttelse, strandbeskyttelse, fortidsmindebeskyttelse og beskyttede diger. Der ligger en masse bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, siger han.

Se Danmarks Arealinformation for at finde kort med bygge- og beskyttelseslinjer.

Du kan også have dokumenter om kommunale kloakrør eller en vandledning, som løber under din grund, og som du ikke må bygge ovenpå.

- Der kan også være et byggeretsligt skel. Det vil sige, at man ikke må opføre bebyggelse nærmere skel end 5 meter. Hvor byggeloven siger 2,5 meter, siger Kristian Baatrup.

Hvad så med de kommunale planer?

Skattevæsnets hovedregel om, at ejendomme på mere end 1.400 kvadratmeter kan udstykkes, hvis du ikke kan komme med dokumenter, der forhindrer det, stammer fra en typisk grænse for, hvor små grunde må være i et område.

Det kaldes mindstegrundstørrelsen og er for almindelige grunde 700 kvadratmeter, som er fastsat ud fra de generelle regler i bygningsreglementet.

For sommerhusgrunde er hovedreglen som minimum 1.200 kvadratmeter.

Men du kan faktisk godt have en meget mindre mindstegrundstørrelse, og det kan du finde i eventuelle lokalplaner, kommuneplanrammer eller i en ældre byplanvedtægt.

Til din kommende ejendomsvurdering skal du finde det plangrundlag, som var gældende for din ejendom per 1. januar 2020.

Hvis din mindstegrundstørrelse er beskrevet som mindre, vil vurderingen og dermed beskatningen tage udgangspunkt i denne.

Der kan eksempelvis i en lokalplan være fastsat en mindstegrundstørrelse på 600 kvadratmeter, hvorefter grunde på 1.200 kvadratmeter alligevel kan udstykkes.

Så tjek også plangrundlaget via plandata.dk, før din nye ejendomsvurdering lander.

Hvordan råber jeg op?

Når det bliver din tur til at få din bolig vurderet i det nye system, får du allerførst en besked i din digitale postkasse med et link til vurderingsportalen.dk.

Skattevæsnet kalder den første besked for deklarationen.

Herfra tikker uret.

Her kan du se, hvordan en deklaration kan se ud:

Du har kun fire uger til at pløje dig gennem de mange data, som Vurderingsstyrelsen har tænkt sig at bruge til at vurdere din bolig med.

Hvis der er fejl eller mangler i oplysningerne, som styrelsen sender til dig, så kan du råbe op om det ved at sende en såkaldt indsigelse gennem vurderingsportalen.dk.

Du skal kunne bevise, at fejlen udgør minimum fem procent af den vurdering, som er på vej.

Hvis din bolig eksempelvis er vurderet til én million kroner, så skal de fundne fejl eller andre oplysninger altså som minimum udgøre værdier, der kan flytte værdien af din nye vurdering ned med mindst 50.000 kroner.

Bemærk dog, at skattevæsnet først afslører værdien af din nye ejendomsvurdering, når de fire uger er gået, og du modtager den endelige vurdering.

Efter højst 10 uger, fra du modtager første besked, skulle din endelige vurdering gerne lande.

Hvis du ikke når at sende dine oplysninger indenfor fire uger, kan du først klage, når du har har fået din nye vurdering og et såkaldt klagestartsbrev.

I en klage skal du i stedet for fem procent nu kunne flytte din nye vurdering med mindst 20 procent. Du skal også betale 1.100 kroner i gebyr, som du får igen, hvis du får medhold i din klage.

Her kan du læse meget mere om, hvad du allerede nu kan gøre for at forberede dig på din nye vurdering.