Sanjay Shah tvivler på retfærdig retssag: Vil på det 'kraftigste forsvare sig selv'

Det er ekstremt skuffende, at Sanjay Shah nu er udleveret til Danmark, siger advokat.

Den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah, er blevet udleveret til Danmark og lander i Københavns Lufthavn klokken 12:30. Der venter ham, ifølge hans forsvarsadvokater, en uretfærdig rettergang. (Foto: © ARKIVFOTO)

Omkring klokken 12:30 i dag sætter den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah, for første gang sine fødder på dansk jord i forbindelse med retssagen imod ham.

En retssag, som den 53-årige brite og hans advokater ikke tror på, vil forløbe på en fair måde.

- Sanjay Shah fortsætter med at betvivle, om han kan få en retfærdig retssag i Danmark, og denne sag er stadig igangværende. Sanjay Shah vil benytte sig af alle tilgængelige juridiske midler i denne henseende.

Sådan siger Sanjay Shahs britiske advokat, Chris Waters, i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Konkret er den britiske finansmand tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for næsten ni milliarder kroner med udbytteskat. Siden juni 2022 har han siddet varetægtsfængslet i Dubai, hvor han har kæmpe mod at blive udleveret til Danmark.

Nu lander så på dansk jord otte måneder, efter at den højeste domstol i De Forenede Arabiske Emirater dømte ham til udvisning.

Ifølge sin advokat har han tænkt sig at kæmpe for sin uskyld.

- Selvom beslutningen om at udlevere Sanjay Shah er ekstremt skuffende, har Sanjay Shah hele tiden fastholdt sin tro på, at de handler, som denne sag omhandler, var lovlige. Sanjay Shah står fuldt og fast ved dette. Han vil på det kraftigste forsvare sig selv både i de danske og i de London-baserede retssale, lyder det.

Den britiske finansmand har hele vejen igennem nægtet sig skyldig.

Herunder kan du blive klogere på, hvad udbytteskat er, og hvad der menes, når man taler om refusion af udbytteskat.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Et af de centrale argumenter for Sanjay Shah og hans forsvarsadvokater, når de peger på en potentielt uretfærdig rettergang i Danmark, er uskyldsformodningsreglen.

Reglen stammer fra Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og har status af lov i Danmark og på helt almindeligt dansk betyder den, at sigtede er uskyldig til, det modsatte bliver bevist ved en dom i en retssag.

Det mener Sanjay Shahs danske forsvarsadvokater Kåre Pihlmann og Mikael Skjødt ikke gør sig gældende i den britiske finansmands tilfælde.

Derfor bad de Retten i Glostrup tage stilling til et krav om, at sagen mod den mistænkte hovedmand i udbytteskattesagen skulle afvises.

Konkret pegede advokaterne blandt andet på tre udtalelser fra tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V), som skulle pege på, at Sanjay Shah ikke bliver behandlet som uskyldig af en dansk minister.

Et eksempel, som forsvarsadvokaterne mener strider mod Menneskerettighedskonventionen, stammer fra Jyllands-Posten den 16. november 2015:

- Der er tale om danmarkshistoriens største skattetyveri, og det er forfærdeligt, at det har kunnet finde sted. Det er en kriminel handling af meget, meget stort omfang, sagde den tidligere skatteminister.

Da det i april blev afgjort, at den svindeltiltalte brite skulle udleveres fra Dubai til Danmark, udtalte Karsten Lauritzen til TV2:

- Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu som samfund kan sende et klart signal til den her type habit-kriminelle om, at intet skjulested er sikkert, uanset hvor i verden, man befinder sig.

Krav om afvisning skal afgøres i landsretten

Listen af udtalelser fra danske ministre og politikere, der ifølge forsvarsadvokaterne på forhånd skulle have dømt Sanjay Shah skyldig, er lang.

De henviser også til udtalelser fra tidligere justitsminister Matthias Tesfaye (S), tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den daværende konservative retsordfører, Britt Bager.

Den 29. september i år afviste Retten i Glostrup advokaternes krav om at droppe retssagen mod den 53-årige finansmand på grund af brud på uskyldsformodningsreglen.

Retten i Glostrup skrev dengang i kendelsen, at udtalelser fra ministre og andre myndighedspersoner godt kan indebære en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang. Men selv hvis de gør, så medfører det ikke, at sagen må afvises.

- Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke er eksempler i dansk ret eller i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en sådan retsvirkning er antaget, og der er i tilfælde af krænkelser kompenseret på anden vis, lød det i afgørelsen.

Afgørelsen er efterfølgende blevet kæret til landsretten, som skal tage stilling til spørgsmålet endnu en gang.