Det giver ikke umiddelbart mening.
Men en mekanisme i den statslige huslejeordning betyder, at byggerier, der skrider i budget, faktisk giver plusser på statsregnskabet.
De seneste dage har DR under overskriften 'Byggesjusk i staten' fortalt om en stribe offentlige byggerier til universiteterne, som er gået fuldstændigt galt.
Blandt andet har DR kunnet afsløre, at Niels Bohr-Bygningen er gået mindst to milliarder kroner over budget, og at Mærsk Tårnet lander 700 millioner kroner højere, end hvad der oprindeligt var afsat til byggeriet.
Det er statens ejendomsselskab, Bygningsstyrelsen, som har opført bygningerne.
Men regningen for byggeskandalerne samles op af en anden af statens organisationer, universiteterne, som gennem en dyr ordning sender pengene retur til statskassen.
Universiteterne betaler nemlig husleje ud fra den endelige byggesum, uanset hvor galt byggeriet er gået, og hvor dyrt det er blevet.
- Det her betyder, at universiteterne får nogle penge på finansloven til forskning og undervisning. De penge skal de så i stedet bruge til at betale en højere husleje til Bygningsstyrelsen, siger Kim Haugbølle, der er seniorforsker i byggeprocesser ved Aalborg Universitet.
En halv milliard om året
Seks af landets universiteter er omfattet af den statslige huslejeordning også kendt som SEA-ordningen.
Ifølge ordningen skal universiteterne leje sig ind i statens bygninger. Universiteterne betaler så husleje til statens ejendomsselskab, Bygningsstyrelsen, som hvert år sender et udbytte videre til ejeren, altså staten.
Alene sidste år modtog staten 568 millioner kroner i udbytte fra universiteternes huslejebetalinger.
For eksempel har fordyrelsen af Mærsk Tårnet betydet, at Københavns Universitets husleje er gået fra de først aftalte 29 millioner kroner til nu 63 millioner kroner om året.
- Vi er meget lidt tilfredse med den her ordning. Vi har forsøgt at lave den om med andre universiteter, men det er ikke lykkedes på nuværende tidspunkt at trænge igennem med budskaberne omkring dem, siger Jesper Olesen, der er direktør på Københavns Universitet, som er hårdest ramt af SEA-ordningen.
Københavns Københavns Universitet lagde sidste år én ud af fem kroner fra statsbevillingen i husleje hos Bygningsstyrelsen.
- Hvis folk var klar over alvoren af det, vi har med at gøre, så burde alle 179 medlemmer af Folketinget have en sund interesse i at normalisere situationen og gøre ligesom de fleste universiteter i verden, lade dem have selveje og selv tage ansvar, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er afgående bestyrelsesformand for Københavns Universitet.
Det lukkede pengesystem i SEA-ordningen betyder, at politikerne i princippet kan bruge de samme penge to gange.
Først som en bevilling til universiteterne, og dernæst kan de fordele overskuddet fra huslejeordningen til andre formål på Finansloven.
Modregnet i bevillingen
Ind til årsskiftet betalte universiteterne årligt 8,8 procent af bygningernes værdi i husleje om året. Uanset om bygningerne var gået over pris eller ej.
Fra årsskiftet blev renten dog justeret og sænket, så Bygningsstyrelsen i dag opkræver 6,5 procent af bygningernes opførelsesværdi i årlig husleje.
Og det, synes universiteterne, stadig er alt for højt.
- Den byggerente, vi betaler, er meget, meget lukrativ set i forhold til, hvad den normalt vil være i markedet. Det betyder, at den genererer et overskud, som kan blive brugt andre steder, siger Jesper Olesen, KU's direktør.
Han påpeger, at universiteterne blevet modregnet, så den mindre husleje er modregnet i universiteternes bevillinger.
Markedet
Boligminister Kaare Dybvad (S) påpeger, at staten som udgangspunkt ikke må underbyde markedet, når det lejer bygninger ud til universiteterne:
- Som stat har vi det udgangspunkt, at vi ikke må underbyde de private udlejere. Samtidig har historien bagudrettet været, at penge, man har fået i husleje, er gået til at investere i laboratorier, siger ministeren.
Når universiteterne fra årets begyndelse betaler en lavere rente, er det glædeligt nyt, lyder det fra direktøren for Bygningsstyrelsen.
Det betyder nemlig, at man nu kommer nærmere den leje, man ser på det private marked.
- Helt tilbage i 2013 besluttede man sig for at sætte renten ned. Nu har vi fået en husleje, der er reduceret med 20 procent i forhold til tidligere, siger Rasmus Brandt Lassen.
Hvordan vinder universiteterne på det, når de samtidig er blevet modregnet i deres bevilling?
- Det, de har vundet, er en mere markedskonform husleje i forhold til det private marked.
Er en procentsats på over seks procent om året i leje markedskonform?
- Den er i hvert fald mere markedskonform, end den var før, siger Rasmus Brandt Lassen.