En forsinkelse på fem år og et milliardstort budgetskred var åbenbart ikke nok til at komme i mål med Niels Bohr-Bygningen.
Fund af fejl på cirka 10.000 brandlukninger - en anordning, der skal forhindre en brand i at sprede sig - forsinker og fordyrer nu igen den naturvidenskabelige forskningskolos i København.
- Jeg er ikke tilfreds med det her, og jeg er bestemt ikke tilfreds med omfanget af de fejl og mangler, der er i byggeriet, siger anlægsdirektør ved Vejdirektoratet Erik Stoklund.
Fundet af de tusindvis af fejl er med til at lægge yderligere et halvt år til åbningen af Niels Bohr-Bygningen.
- Nogle af vores entreprenører har forsøgt at rette op på de her brandlukninger, men de har ikke magtet opgaven. Så på et tidspunkt går vi ind og siger: Vi får fat i nogle andre entreprenører til at tage over for jer, og så udfylder vi det på jeres vegne, siger Erik Stoklund.
Fra 1,6 til fem milliarder kroner
Man lader sig ellers let imponere af forskningsbygningens store glaspartier på Jagtvej centralt i København.
Men bag glasfacaden gemmer sig én af danmarkshistorien største byggeskandaler.
Da spaden i 2013 første gang blev stukket i jorden, var bygningen planlagt til at koste 1,6 milliarder kroner, og allerede i 2016 skulle dørene slås op til et summende studieliv.
Men en lang føljeton af skandaler og dårlig styring på projektet har fået byggeriet til at køre i grøften.
Niels Bohr-Bygningen ventes nu først at åbne i 2022, og da der senest blev sat et prisskilt på byggeriet, lød det på 4,3 milliarder kroner.
Københavns Universitet regner selv med, at den endelig pris vil lande på omkring fem milliarder kroner.
En regning, der skal samles op af de danske skatteydere.
- Målet var at samle den ypperste forskning inden for det naturvidenskabelige område. I stedet er det blevet til et mareridt for samfundet og ikke mindst for Københavns Universitet, siger Jesper Olesen, der universitetsdirektør på Københavns Universitet.
Som skandalerne har hobet sig op, er hovedpinen gradvist blevet større for Københavns Universitet.
En særlig huslejeordning gør nemlig, at KU får væltet budgetskredet over på sin årlige husleje til staten.
Frygter massefyringer
Da der blev nikket ja til projektet, regnede Københavns Universitet med en årlig husleje på 78 millioner kroner.
Nu skønner universitetet hvert år at skulle punge ud med over 200 millioner kroner i husleje.
Så stor en overskridelse svarer til cirka 250 stillinger eller en nedlæggelse af to af universitetets institutter.
Derfor vil Københavns Universitet også blive tvunget ud i en stor fyringsrunde, lyder det fra universitetsdirektøren.
- En meget stor del af vores omkostninger er jo lønomkostninger, så det er svært at spare et trecifret millionbeløb hvert eneste år, uden det har konsekvenser for antallet af medarbejdere.
- Jeg skal prøve at se, om jeg kan undgå at ramme forskning og uddannelse i bredest muligt omfang, men det vil være forskellige former for funktioner som administrationen, der vil blive hårdt ramt. Og så er der forskningsaktiviteter, der ikke kan sættes i gang, og der vil også være steder, hvor det vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne, siger Jesper Olesen.
18 forsinkelser på to år
En anden irritation for Københavns Universitet er de konstante forsinkelser.
DR har fået indsigt i en såkaldt færdiggørelsesprognose, som viser, at byggeriet er blevet forsinket mindst 18 gange siden 2020 - altså på under to år.
Senest meldte Vejdirektoratet i august ud, at Københavns Universitet i oktober kunne flytte ind i bygningen.
Nu - blot halvanden måned senere - er åbningen af Niels Bohr-Bygningen igen blevet udskudt til årsskiftet.
- Det er utroligt frustrerende for os som universitet at opleve de her forskydninger, der kommer hele tiden. Det gør det simpelthen så vanskeligt for os at planlægge, fordi vi den ene dag får at vide, at vi skal pakke flyttekasserne, og den næste dag får at vide, at vi ikke kan flytte alligevel, siger Jesper Olesen.
De tusindvis af studerende og forskere, som skulle have haft deres daglige gang på Niels Bohr-Bygningen, må i dag tage til takke med en studietilværelse i midlertidige lokaler.
Og ifølge Jesper Olesen faldefærdige laboratorier og faciliteter.
Han næver HC Ørsted-Bygningen på Nørrebro, hvor KU har været nødt til at lukke for det varme vand, fordi bygningen ikke er blevet vedligeholdt i årevis.
- Den bygning bliver holdt sammen med gaffatape, og hver dag er der risiko for nedbrud i bygningen. Men vi kan ikke komme til at renovere, fordi vi ikke kan flytte ind i Niels Bohr-Bygningen, siger Jesper Olesen.
Milliarder på spil i juridiske slagsmål
- •
Niels Bohr-Bygningen er ramt af en række juridiske tvister mellem entreprenører og Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. Der er afsat 60 millioner kroner til udgifter til eksterne advokater, der skal hjælpe staten med de juridiske slagsmål.
- •
Inabensa: VVS-entreprenøren Inabensa og Bygningsstyrelsen ligger i en hård strid om over en milliard kroner, som Bygningsstyrelsen kræver fra Inabensa, fordi den spanske entreprenør ifølge Bygningsstyrelsen leverede et meget mangelfuldt arbejde, der resulterede i, at alle flere kilometer VVS-installationer skulle udskiftes.
- •
Proventilation. Det lille Rødovre-firma Proventilation blev hyret ind til at løse problemerne med Inabensas arbejde. Men arbejdet var omfattende, og regningerne til Proventilation steg fra 30 til 450 millioner kroner. Men Vejdirektoratet holdt på et tidspunkt op med at betale regningerne, og nu ligger begge parter i en tvist ved voldgiftsnævnet om et større millionbeløb.
- •
Københavns Universitet. Københavns Universitet har anlagt en såkaldt intern voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen, da universitetet nægter at betale for fordyrelser, som Bygningsstyrelsen selv er skyld i.
- •
Bravida: Senest er en anden stor entreprenør på byggeprojektet landet i en omfattende konflikt med Vejdirektoratet, ifølge DR's oplysninger mangler Bravida betalinger for 100 millioner kroner. Bravida er mødt af store modkrav fra Vejdirektoratet.
- •
MT Højgaard: Også en anden entreprenør på projektet, MT Højgaard, mangler et større millionbeløb, som er mødt af modkrav fra Vejdirektoratet.
Men trods konstante forsinkelser og fordyrelser er Vejdirektoratet uden skyld, mener Erik Stoklund, anlægsdirektør.
Det er entreprenørerne, som ikke gør arbejdet godt nok, lyder hans forklaring:
- Det hænger sammen med de aftaler, vi indgår med entreprenørern. Når de så ikke opfylder de aftaler og ikke bliver færdige, så kan vi jo ikke blive færdige. Vi prøver at få dem til at arbejde så hurtigt som muligt, siger Erik Stoklund.
Den samme ledelse
Da Vejdirektoratet i 2018 overtog ansvaret for Niels Bohr-Bygningen, fik det samtidig overdraget medarbejderne fra Bygningsstyrelsen, som styrede byggeriet, da det kørte i grøften.
I dag sidder den samme personkreds i spidsen af byggeriet.
Det er den samme byggeledelse, der sidder der i dag, som da projektet startede. Hvor stor er din tillid til den byggeledelse, der sidder der?
- De mennesker, vi har på projektet, har lagt et meget stort arbejde i at få det her bragt i mål, inklusiv vores byggeledelse. De gør hver dag et stort arbejde for at få det her bragt i orden, og det har været en meget meget svær opgave for alle parter, siger Erik Stoklund.
Så det påvirker ikke din tillid til den byggeledelse, der har siddet der i efterhånden en del år, at både budget og tidsplan er skredet, som tilfældet er?
- Det har ikke været på tale på noget tidspunkt at skulle skifte ud i byggeledelsen. Vi har på områder forstærket holdet, men ellers ikke.
Den her ledelse har leveret en fordyrelse og forsinkelse, som er næsten uden sidestykke. Det påvirker ikke din tillid?
- De folk, vi har haft på sagen, de har leveret et godt stykke arbejde, og de har lagt alle de kræfter i det, som de skulle. Det har bare været en vanskelig opgave for dem, og der har været mange ting, som er gået imod undervejs. Men set på de mennesker, der arbejder på sagen, så har jeg ikke noget at udsætte på dem.
Hvor lang snor har byggeledelsen? Hvor stor en ekstraregning og forsinkelse skal der til, før der skiftes ud i toppen?
- Det er ikke et spørgsmål, jeg kan svare på. hvordan skal jeg kunne svare på det? Vi har godt fat i de kompetencer, der er givet til byggeledelsen i den her sag.
DR undersøgte i januar 2020 de mange problemer på Niels Bohr-Bygningen. Her lavede erhvervskorrespondent Jakob Ussing denne dom over byggeriet: