Ryanair-ansatte slipper for at betale skat i Danmark

Et smuthul i en gammel skatteaftale betyder, at lavprisselskabet Ryanairs ansatte slipper for at betale skat i Danmark. Unfair konkurrence, lyder kritik.

Ansatte om bord på Ryanairs fly betaler ikke en krone i skat til Danmark, selv om de har bopæl her i landet og arbejder på lavprisflyselskabets base i Billund Lufthavn.

Og det er fuldt lovligt.

Ryanair og de ansatte udnytter nemlig et sjældent smuthul i en gammel skatteaftale mellem Irland og Danmark, som betyder, at de ansatte kun skal betale skat i Irland, hvor indkomstskatten for lavtlønnede er langt lavere end i Danmark - under 20 procent.

Stor fordel

Aftalen betyder i realiteten, at den danske stat, der i efteråret var med til endnu engang at redde SAS, giver en af SAS' hårdeste konkurrenter en stor konkurrencefordel.

- Der er ingen tvivl om at Ryanairs fordel er så stor, at den kalder på, at politikerne må se på denne sag, siger direktør for Dansk Luftfart, Michael Svane, til DR nyheder. - DR Nyheder har været i kontakt med flere af Ryanairs omkring 60 kabineansatte, hvoraf de fleste bor i lejeboliger i og omkring Billund. Der er typisk tale om unge øst- og sydeuropæere, og de fortæller, at de tjener mellem 1.200 og 1.400 euro om måneden - mellem 9.000 og 11.000 kroner.

En fin løn

Og pengene kan de stikke direkte i lommen. Aftalen mellem Irland og Danmark siger nemlig, at de ikke skal beskattes i Danmark.

- For mig er det en fin løn. Det er meget mere, end jeg kan tjene i mit oprindelige hjemland. Men det hænger kun sammen for mig, fordi jeg ikke skal betale dansk indkomstskat. Hvis jeg skulle betale skat i Danmark, ville jeg ikke have råd til at bo her med den løn, fortæller én af de ansatte, der ikke vil have sin identitet frem, da Ryanair forbyder sine ansatte at tale med pressen.

Skattepligtig i bopælsland

Som udgangspunkt er man skattepligtig i det land, hvor man har bopæl. Men i den såkaldte dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Irland, der oprindelig er indgået i 1965, står, at dette ikke gælder "personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et skib eller luftfartøj", som et selskab i et af landene anvender i "international trafik".

Her beskattes indkomsten i stedet i det land, hvor selskabet har "sit virkelige sæde". Og det er altså i Ryanairs tilfælde Irland.

Rickard Tabori Kraft, partner og skatteekspert i revisionsselskabet Deloitte, oplyser, at et lignende smuthul kun findes i ganske få af de øvrige dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og andre lande.

Ikke lignende tilfælde

- Der er ikke mange lignende tilfælde. En ansat på et irsk fly fra et irsk flyselskab skal ikke betale skat i Danmark, men i Irland. Sådan er aftalen, så der er intet ulovligt i det. Men det giver jo det irske selskab en konkurrencefordel i forhold til et delvist dansk selskab som for eksempel SAS. SAS' ansatte her i landet skal betale skat her i landet, siger han.

Hos Skat bekræfter man over for DR Nyheder, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten udelukker, at Danmark kan kræve skat af ansatte i et irsk flyselskab, der bor og arbejder her i landet - heller ikke selv om de ansatte er danskere.

Direktør: Bør betale irsk skat

Ryanairs administrerende direktør Michael O'Leary var tirsdag på besøg i Billund Lufthavn, hvor han understregede, at de ansatte efter hans mening bør betale irsk skat:

- De arbejder ikke i Billund, de arbejder på irsk registrerede fly, som teknisk set er defineret som Irland. Hvis folk vælger at arbejde på irske fly og betale irsk skat, så skal de vel have lov til det. Arbejdskraftens fri bevægelighed er jo en af de største succeser for EU, lød det fra Michael O'Leary.

Spærrede øjnene op

Hos brancheorganisationen Dansk Luftfart er man derimod dybt overrasket over sagen:

- Vi spærrede godt nok øjnene op. Det er opsigtsvækkende og meget utraditionelt inden for luftfart, som vi bedømmer det. Jeg tror ikke, at jeg har set en aftale med det indhold før, siger direktør for Dansk Luftfart, Michael Svane.

Det fællesskandinaviske flyselskab SAS - der er delvist ejet af den danske stat - blev i efteråret reddet af en storstilet spareplan, der blandt andet betød, at staterne stillede en kreditfacilitet til rådighed for SAS. To gange de senere år har staterne desuden skudt penge i selskabet ved aktieemissioner.