Danske fiskere hiver nu store overskud i land på deres fiskekvoter, efter at have været i regulær krise i 00’erne.
Overskuddet i dansk fiskeri er fordoblet på tre år, viser en rapport fra EU Kommissionen. Så overskuddet i 2015 er steget til 789 millioner kroner fra 379 millioner i 2012.
Dermed er indtjeningen i fiskeriet nu så god, at overskudsgraden, altså overskuddets andel af indtjeningen, er 23 procent. Og det er langt højere end normalt i erhvervslivet generelt, vurderer eksperter.
Partner i virksomheden Aquamind, Mogens Schou, følger udviklingen i branchen tæt.
- Det er en meget gunstig situation. Fiskeriet er i en økonomisk vækstperiode, og det ser fornuftigt ud med store overskudsgrader, forklarer Mogens Schou.
Ny skat
De store overskud kommer, efter fiskeriet i 00’erne var i krise og ofte havde underskud.
Og fremgangen får nu flere af landets førende eksperter i fiskeri til at foreslå en skat på det overskud, fiskerne henter på fiskekvoterne.
- Overskudsgraden i dag ligger nok udover det, man kalder en normal profit på en investering, siger Poul Degnbol, som er adjungeret professor ved Aalborg Universitet.
Den gode udvikling skyldes især systemet for fiskekvoter, som blev indført for ti år siden. Det system gjorde det som noget nyt muligt for fiskere at købe og sælge kvoter til hinanden. I dag er der langt færre fiskere og fartøjer. Til gengæld er økonomien i branchen blevet markant bedre.
Poul Degnbol peger ligesom flere andre eksperter på, at staten gav fiskekvoterne gratis til fiskeriet. Mens der på de fleste andre naturresurser er en særlig skat eller afgift. Det gælder for eksempel på den olie og gas, som hentes op fra Nordsøen.
- Det, man har gjort med fiskeriet, svarer til, at man har foræret olien væk og ikke havde beskattet noget som helst, mener Poul Degnbol.
Ifølge forskerne bør statens indtjening fra den ny skat dække de udgifter, som staten har til kontrol og forvaltning af fiskekvoterne.
- Vi ser et meget stærkt og solidt økonomisk overskud i fiskeriet. Så nu er det tidspunktet at se, om man kan indføre en resurserente (skat på overskuddet, red.), så fiskeriet kan finansiere sin egen forvaltning, siger Mogens Schou, der tidligere har arbejdet for staten og været med til at lave den ny fiskeripolitik.
Direktøren for brancheorganisationen for de største fiskere afviser ikke ideen.
- Vi forholder os konstruktivt til tanken om resursebeskatning. Vi vil godt være med til at tale om det i respekt for det fiskerisystem, vi har i Danmark, siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Dansk Palagisk Producentorganisation.
Han advarer dog mod, at en ny skat vil gå ud over investeringerne i branchen.
- Hvis man ønsker at beskatte fiskerne yderligere, så tager man nogle penge væk, som kunne være brugt til at udvikle sektoren, mener Esben Sverdrup-Jensen.
Frygt for at ramme kystfiskere
Det er dog ikke alle i fiskeriet, som har store overskud. Ifølge forskerne er det især de største kvoteejere, der tjener godt. Mens mange mindre kystfiskere fortsat kæmper med indtjeningen.
Risikerer man ikke, at sådan et forslag rammer de små fiskere, der ikke har god indtjening som de store?
- Nej, det mener jeg ikke. Det er et spørgsmål om at skrue ordningen sammen på en fornuftig måde. Man kan sige, at man kun pålægger afgiften på nogle bestemte fiskerier. Og hvis man gerne vil hjælpe de mindre fiskere, kan man give dem nogle ekstra kvoter, mener Mogens Schou, der er partner i Aquamind.
Også Poul Degnbol, der tidligere har været rådgiver for EU Kommissionen, mener, at de mindre fiskere bør holdes fri af en ny skat.
- En resurseskat vil i første omgang udelukkende gælde de dele af fiskeflåden, hvor der er større fartøjer, og hvor man har været i stand til at oparbejde de her ekstraordinære overskud, siger han.
Blandet modtagelse på Borgen
På Christiansborg får forslaget en blandt modtagelse. Fiskeriminister Karen Ellemann (V) har ikke ønske at udtale sig om forskernes anbefaling.
Mens Socialdemokratiets fiskeriordfører siger, at skat på fiskeriets overskud kan komme på tale.
- Jeg tror sagtens, et resursegebyr kan fungere. Vi kender det fra andre resurser, hvor vi også har et gebyr og en beskatning, så det er ikke en dum ide, siger Simon Kollerup.
De Konservative er til gengæld imod forslaget.
- Lige nu er jeg ikke parat til at sætte ekstra skat på fiskeri. For det er et erhverv, der har behov for at konsolidere sig. Det er ikke så mange år siden, branchen var i krise. Og jeg glæder mig over, at fiskerne nu er ude af krisen og har en forretning, der giver overskud, siger Orla Østerby, fiskeriordfører for de Konservative.
Reform på vej
Netop nu forhandler partierne i Folketinget om en reform af kontrollen med kvoterne. Statens kontrol med de såkaldte kvotekonger har fået hård kritik af Rigsrevisionen. Og flere politikere har udtalt, at de vil have strammet op på området.
Skat på fiskeriets overskud kan være en måde at rejse penge til at sikre bedre kontrol med de såkaldte kvotekonger, mener Simon Kollerup.
- Vi får behov for at finde finansiering i forbindelse med den ny fiskerikontrol. Og hvis de to ting kan forenes, er vi ikke afvisende overfor at kigge dybere ned i det her, siger Socialdemokratiets fiskeriordfører.
Også i Island og Færøerne raser debatten for tiden om en skat på overskud i fiskeriet. Især i Færøerne har forhandlinger om en form for skat på fiskekvoterne ført til politiske slagsmål. Og indtil videre har slagsmålet ført til, at en stor fiskerireform er blevet udskudt.
En kommende reform af fiskeriet forventes på plads i løbet af efteråret.