Argentinske Diego Rodriguez er lige flyttet i egen lejlighed i Aalborg. Han har også fået arbejde to dage om ugen på en sushirestaurant.
Han er langt fra den eneste argentiner, som prøver lykken i Danmark lige nu. Et rekordstort antal unge argentinere finder nemlig vej til det danske arbejdsmarked.
Alene i år har næsten 2000 fået en såkaldt arbejdsferie tilladelse, som giver lov til at bo og arbejde i Danmark i ni måneder. Her arbejder de på restauranter, bringer mad ud eller gør rent på hoteller og i private hjem.
Diego arbejder kun to timer dagligt. Men han håber snart at finde et fuldtidsarbejde.
Og han er ikke kræsen i forhold til det arbejde, han leder efter.
- Jeg kan gøre hvad som helst, rengøring, bringe ud. Jeg har også arbejdet som bartender i Argentina, så det er også en mulighed, siger den 25-årige argentiner, som er begejstret for, at han kan bo og arbejde i Danmark med en Working Holiday tilladelse.
Også selvom timelønnen kun er 115 kroner i timen.
- Jeg har ingen anelse om, hvad en dansker tjener - jeg tog bare til jobsamtale, hvor arbejdsgiveren fortalte mig, hvad han kunne tilbyde i løn.
Billig arbejdskraft
Langt mindre begejstret for ordningen er fagforeningen 3F og gruppeformand Tina Møller Madsen.
- Det er medarbejdere, der kommer ind i hotel- og restaurationsbranchen eller på rengøringsområdet. Konsekvenserne er, at vi bliver pressede på det arbejdsmarked, hvor vi rent faktisk har overenskomster i dag, lyder bekymringen.
Formålet med Working Holiday ordningen er at give unge fra syv udvalgte lande bedre muligheder for at lære hinandens kultur at kende gennem en såkaldt arbejdsferie. Danmark har i dag aftaler med Australien, New Zealand, Canada, Japan, Chile, Sydkorea og altså Argentina.
Siden sidste år er unge fra de syv landes brug af ordningen steget markant. I 2018 fik de til sammen 1.818 tilladelser. I år er der allerede givet 3.344 tilladelser. Og det er især de unge argentinere, der vælger Danmark til.
Tilstrømningen er et problem, lyder det fra Tina Møller Madsen, som mener, at de mange unge argentinere fungerer som billig arbejdskraft og udkonkurrerer danske lønmodtagere.
- Vi råber vagt i gevær, fordi det er lige præcis vores branche, hotel, restauration og privat rengøring, de her ordninger vinder indpas, siger hun.
Politisk indgreb om hjørnet
Integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som har ansvaret for ordningen, er klar til at gribe ind overfor det, han mener, er en "negativ udvikling". Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er derfor blevet enige om en række initiativer, som skal imødegå udviklingen på området:
- Det er godt, at vi har de her ordninger, som giver flere hundrede unge danskere mulighed for at komme på ferie og arbejde lidt ved siden af, men alt med måde. Jeg synes, det er for voldsomt, siger Mattias Tesfeye.
Planen er at indføre gebyr på ansøgninger om opholdstilladelse via ordningen.
Det skal dække de omkostninger, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger om Working Holiday, og forventes at have en størrelse på omkring 1.900 kroner.
Desuden vil regeringen og aftalepartierne søge om at få indført en kvote på 150 opholdstilladelser via Working Holiday i Danmark til statsborgere fra henholdsvis Argentina og Chile.
Diego ærgrer sig over planerne
Diego Rodriguez ærgrer sig over politikernes planer om at sætte loft over antallet af unge Argentinere i Danmark.
For ham giver det ingen mening:
- Vi arbejder, betaler skat og husleje. Og så mener jeg, at vi udfører arbejde, som danskerne ikke ønsker at lave, siger han.
Diego Rodriquez har heller ingen planer om at blive i Danmark, når hans opholds- og arbejdstilladelse udløber.
- Min plan er at spare nogen penge op og så rejse rundt i Europa. Og når min tilladelse udløber til september næste år, så er der ikke noget, jeg kan gøre for at blive her.