Mange tusinde danskere er de seneste år blevet ramt på pengepungen, når realkreditinstitutterne har hævet gebyrerne på deres lån, som dermed kan blive en omkostningsfuld affære trods den historisk lave rente.
Og nu risikerer boligejerne, at realkreditinstitutionerne igen strammer på gebyrskruen. Det skyldes et nyt direktiv fra EU, som Folketinget vedtog før påske. Det skriver Berlingske.
Ifølge direktør Ane Arnth Jensen fra Realkreditrådet, der er brancheorganisation for realkreditinstitutter i Danmark, kan pengene nemlig kun hentes ét sted.
- Så længe der kommer regninger til realkreditten, så er vi nødt til at få dækket omkostningerne ind. Og det er der kun én måde at gøre på: nemlig ved at sende regningen til låntagerne, siger hun.
En velpolstret realkredit
Før påske vedtog Folketinget det såkaldte krisehåndteringsdirektiv fra EU. Det er et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Den nye EU-lovgivning vil betyde, at kreditinstitutter ikke skal forvente at blive reddet med offentlige midler og statslige indgreb, hvis de kommer i krise.
Med direktivet følger en såkaldt gældsbuffer. Den skal sikre en robust realkreditsektor og den finansielle stabilitet - og dermed at boligejerne fortsat har adgang til en stabil boligfinansiering.
Ifølge Berlingske skal gældsbufferen indeholde omkring 53 milliarder kroner, hvilket svarer til to procent af realkreditinstitutionernes samlede udlån.
Årlige udgifter for 850 millioner kroner
Realkreditrådet har regnet på sagen og vurderer, at gældsbufferen vil koste sektoren mindst 500 millioner kroner om året.
Dertil kommer ifølge organisationen udgifter for cirka 350 millioner kroner årligt til en såkaldt afviklingsformue. Den skal bruges til at beskytte skatteyderne, hvis en finansiel virksomhed krakker.
Det vil sige, at den årlige regning kan lande på omkring 850 millioner kroner.
- Sagen er, at hvis ikke realkreditinstitutterne kan polstre sig på den måde, som EU kræver, så vil man kunne blive bragt i en situation, hvor man ikke vil kunne låne ud. Og det vil være en rigtig dårlig idé for danskerne, for danskerne kan ikke låne billigere, end de kan i realkreditten, siger hun.
Kunderne har ikke mulighed for at afvise regningen. Når de optager deres lån, skriver de nemlig under på en juridisk bindende aftale, der giver realkreditinstitutterne mulighed for nærmest uhindret at hæve bidragssatserne, så længe det ikke sker tilfældigt eller er åbenbart urimeligt.
Stor frustration over gebyrer
Blandt de danskere, der tidligere har klaget over stigende udgifter til deres realkreditlån, er boligejer og økonom Kim Paulsen.
Han fortalte i marts til DR Nyheder, at han trods trusler om inkasso nægter at betale for den seneste gebyrstigning, før han får en begrundet forklaring. I klippet herunder kan du se ham fortælle om sin frustration.
Tryk på 'play' for at afspille.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55029768a11f9f161cd85e37
Samtidig er antallet af klager over høje bidragssatser i Realkreditankenævnet mangedoblet gennem de seneste år.
Ansvaret placeres hos EU
Det vides endnu ikke, præcis hvor stor en stigning i bidragssatser boligejerne kan forvente. Men Ane Arnth Jensen forstår godt, at danskerne bliver frustrerede over, at de nu har udsigt til endnu engang at skulle hive ekstra penge op af lommen til gebyrer.
Dog henviser hun til, at ekstraregningen er et resultat af beslutninger, som er vedtaget i EU og blåstemplet af Folketinget.
- Vi har et meget sikkert og solidt realkreditsystem herhjemme, men vi er altså nødt til at følge EU-reglerne og Folketingets beslutninger og polstre os bedre - og det koster os altså, siger hun.