Én procent af verdens befolkning indkasserede sidste år 82 procent af stigningen i de globale formuer. Den fattigste halvdel af verdens befolkning fik ingenting.
Sådan skriver udviklingsorganisationen Oxfam Ibis i en ny rapport.
I denne uge mødes ledere fra hele verden ved det årlige World Economic Forum, Verdens Økonomisk Forum, som holdes i Davos-Klosters i Schweiz.
Og i den forbindelse har organisationen, der arbejder med at bekæmpe fattigdom globalt, regnet på uligheden i verden.
Det fortæller Lars Koch, der er vicegeneralsekretær i Oxfam Ibis.
- Hovedkonklusionen er, at uligheden stiger voldsomt, og det gør det vanskeligt at udrydde fattigdom, hvis vi ikke får gjort op med den, siger han.
Cepos: Rapport tegner misvisende billede
Som eksempel fremhæver Oxfam Ibis, at det tager fire dage for en topchef fra en af verdens fem største tøjvirksomheder at tjene lige så meget som en syerske i Bangladesh tjener på et helt liv.
- I rapporten sammenligner vi, hvordan en medarbejder i tøjindustrien i Bangladesh får en titusindedel i løn af, hvad topchefen i samme koncern får, siger Lars Koch.
Men forklaringen, om at forskelle i formuer skulle være en målestok for verdens stigende ulighed, køber direktøren i tænketanken Cepos, Martin Ågerup, ikke.
- Det tegner et misvisende billede. Oxfam ser ensidigt på formue, og det er altså indkomst, som er afgørende for folks levevilkår, siger han.
Det er altså ifølge Cepos ikke formuen, der er afgørende for, hvordan man bør måle ulighed. I stedet bør man se på stigningen i indkomster i verdens fattigste lande, mener Martin Ågerup.
- Ser man på indkomster, så viser studier fra IMF (Den Internationale Valutafond, red.) og andre, at uligheden globalt er faldende, siger han.
Men dér mener vicegeneralsekretæren fra Oxfam Ibis, at Cepos' direktør tager grueligt fejl.
- Det er en rygmarvsreaktion fra Cepos. Vi inddrager i høj grad indkomster i rapporten, og vi ser en stigende ulighed på både indkomster og formuer, siger Lars Koch.
Tøjchefer i skudlinjen
I rapporten beskriver Oxfam Ibis, hvordan verdens fjerderigeste mand, Amancio Ortega, kom ud af 2016 med aktieudbytte på omkring 1,3 milliarder euro, hvilket svarer til knap 9,7 milliarder kroner, fra moderselskabet, der ejer modetøjskæden Zara.
Også Stefan Persson, hvis far grundlagde H&M, modtog 658 millioner euro i aktieudbytte sidste år, beskriver rapporten.
De to eksempler er ifølge Oxfam Ibis med til at illustrere, hvor langt der er fra symaskinen i Sydasien til hovedkontorerne i Europa, mener Lars Koch.
- I stigende grad kommer de riges indkomster fra afkast på formuer og fra stigninger i aktier og værdien af boliger. Derfor er det vigtigt at se på formuerne, siger han.
Men ifølge Cepos' direktør bør Oxfam Ibis slet ikke blande sig i, hvad verdens rige får ind på deres investeringer.
Når topchefer i store tøjkoncerner får mere end syersken på gulvet, så er det i stedet et udtryk for, at de har gjort et godt stykke arbejde for deres aktionærer, siger han.
- Det er sådan, at i et frit samfund, der bestemmer aktionærerne, hvilken løn deres topchefer skal have. Og aktionærerne har ingen interesse i at betale mere i løn, end hvad de synes er nødvendigt. Det er ikke noget, Oxfam Ibis bør blande sig i, siger Martin Ågerup.
Ét sted kan de to organisationer dog godt blive enige, forsætter han.
- Dér, hvor de har en pointe, er, at vi har et problem med rigtig mange fattige i den tredje verden. Men det problem løser vi ikke ved at bekæmpe velstand i den rige del af verden. Det løser vi ved at øge produktiviteten, siger Martin Ågerup, direktør i Cepos.