Uanset hvor mange sten, de vender og drejer, står politikerne på Christiansborg over for en ubehagelig beslutning, når der skal findes en løsning for det kriseramte Postnord, forklarer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
- Når postordførerne siger, at det er ministerens ansvar at komme med et udspil, så forstår jeg dem godt. Det her er en ren tabersag, siger han.
Fordi der bliver sendt så få breve i Danmark, er og bliver det en underskudsforretning at køre ud med breve til danskerne. Derfor er det enorme underskud i den danske del af Postnord-forretningen også en god anledning til at træffe en beslutning, der gør ondt, men som er fremtidssikret, mener Per Nikolaj Bukh.
- De har et enormt underskud på over 1,5 milliarder kroner. Men reelt set er selskabet kun omkring en halv milliard kroner i ubalance (grundet et positivt resultat i Sverige, red.). Man kan årligt skyde det beløb ind for at opretholde den nuværende struktur. Eller man kan skyde et langt større beløb ind for at sikre sig en bæredygtig forretning.
- Uanset hvad man gør, er det underskudsgivende at have befordringspligt til alle dele af landet. De nemme greb er at sætte portoen op og reducere servicen endnu mere. Så ender man med at give et årligt tilskud til det her. Man kan udskyde den svære beslutning. Men man kan lige så godt diskutere det nu, for brevmængden bliver ved med at falde, fortsætter han.
Tyske postcykler
Sverige ejer 60 procent af Postnord. Men det er den danske afdeling, der trækker selskabet i rødt. Siden regnskabet blev offentliggjort forrige fredag, har den svenske industriminister, Mikael Damberg, flirtet med muligheden for en opsplitning af selskabet.
- Det kan blive løsningen på det, hvis ikke den danske og svenske minister finder en løsning, der indebærer, at der fra dansk side skal betales en større del af regningen. Det med at dele i to selskaber fjerner ikke grundproblemet, og det bliver man ikke mere velhavende af. Det er en nødløsning, hvis man ikke kan finde ud af et samlet perspektiv, siger Per Nikolaj Bukh.
En mulighed kan blandt andet blive, at postpligten bliver sendt i udbud, vurderer han:
- Hvis ikke Postnord får lov til at følge den linje, man har lagt nu og udvikle sig til en stor logistikvirksomhed, så er der reelt set kun det tilbage, at der skal skydes nogle penge ind, og så er man i en situation, hvor man ikke bare kan give et vilkårligt beløb til et statsligt selskab, der bedriver postforordning.
- Så vil man i praksis ende med at udbyde den befordringspligtopgaven, og det kan forskellige selskaber tage. Hvis Postnord ikke vinder de udbud, så afgiver man det kronede posthorn og overdrager det til for eksempel et tysk selskab, som cykler rundt med brevene, siger Per Nikolaj Bukh.