Priser kan fordobles på få uger: Fragtskibe og olietankere sejler uden om Det Røde Hav

På en uge har der været 24 angreb og hændelser ved indsejlingen til Det Røde Hav.

Det amerikanske krigsskib 'USS Carney' kom mandag et norsk tankskib til undsætning i Det Røde Hav. Den norske tanker 'Swan Atlantic' blev angrebet, men undgik større skade. (Foto: © US Navy, Ritzau Scanpix)

Den britiske oliegigant BP stopper al skibstransport igennem Det Røde Hav.

Beslutningen er den seneste i rækken efter mange angreb på internationale containerskibe ved Det Røde Hav de seneste uger.

Angrebene ved indsejlingen til Det Røde Hav får nu BP til at sejle sine olietankere til Europa ad andre ruter, mens også den danske rederimastodont Mærsk har valgt at indstille trafikken.

Ifølge United Kingdom Maritime Trade Operations under det britiske militær har der i løbet af syv dage været 24 angreb og hændelser mod fragtskibe ved Det Røde Hav.

Den yemenitiske Houthi-bevægelse har påtaget sig ansvaret for flere angreb. Ifølge bevægelsen trækker angrebene i Det Røde Hav tråde til krigen mellem Israel og Hamas.

Bevægelsens formand har udtalt, at man vil angribe flere skibe, og at skibe, der samarbejder med Israel, vil være legitime mål for houthiernes væbnede styrker i området.

Angreb mod skibe betyder dyrere kød, tøj og toiletpapir

Ruten til Europa fra Asien ændres derfor i mange tilfælde, så fragtskibe og olietankere sejler nedenom Afrika. Den rute koster 6,8 millioner kroner ekstra bare i brændstof, lyder det fra Peter Sand, der er chefanalytiker shipping-analysebureauet Xeneta.

Det vil få prisen på mange varer til at stige herhjemme, siger chefanalytikeren.

- Vi forventer i hvert fald, at priserne sagtens kan doble op på fragt over nogle få uger. Hvor meget det så betyder for dit toiletpapir, det kan så nok betyde et par kroner, siger Peter Sand.

Listen over varer, der risikerer at blive dyrere, er lang.

- Det kan være møbler, fladskærme og sko. Der er masser af tøj, der også bliver transporteret gennem Suezkanalen, og toiletpapir er helt sikkert også en af de ting, som man skal være opmærksom på, lyder det fra chefanalytikeren.

Også madvarer, der ender på danske spiseborde, kan ende med at blive forsinket og stige i pris på grund af den længere sejltur til Europa.

- Alting bliver jo stort set transporteret i container i dag, inklusive fødevarer, og det kan også være frossent kød fra New Zealand eller Australien, der også finder vej til vores spisebord på et tidspunkt, siger Peter Sand.

Priserne på containerfragt fra Asien er steget med 20 procent hen over weekenden, lyder det fra shipping-analytikeren. Og på sigt vil det sætte sig i priserne på hylderne i supermarkedet. Dermed er der stor chance for, at det vil gå ud over inflationen i Danmark, siger Peter Sand.

- Det her vil skubbe faldet i prisinflationen lidt til hjørne, så vi ikke helt får priserne så hurtigt ned, som vi ellers ville. For det her går den forkerte vej. Det gør alt andet lige, at priserne bliver dyrere, lyder det.

Kalder på international løsning

Ifølge Peter Sand kan de "krigslignende tilstande" i Det Røde Hav sammenlignes med en episode i 2021, hvor det enorme containerskib Evergiven satte sig fast på tværs af Suez-kanalen.

Det resulterede i en længere forsyningsprop og kostede selskaber milliarder af kroner.

Og den lignende ballade, der udspiller sig lige nu, kan give samme problemer som det tværgående skib.

- Det betyder altså mest af alt uregelmæssigheder i forsyningskæderne og samlebånd, der måske ikke vil få de varer, de skal bruge. Det giver en ballade, som folk tænker tilbage på med koldt vand ned ad ryggen, da Ever Given satte sig fast. Her lå varerne bare og ventede, og ingen vidste, hvornår de ville komme frem, siger Peter Sand.

Den 23 marts 2021 satte det store containerskib Ever Given sig fast i den vigtige handelskanal Suez. Det tog seks dage, før skibet igen var på farten. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Derfor efterspørger Danske Rederier nu, at det internationale samfund finder en løsning, så skibe igen kan sejle i sikkerhed. Det siger Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

- Myndighederne skal, ikke bare herhjemme, men i virkeligheden i en global kontekst, træde sammen i bussen og drøfte, hvad der kan være passende løsninger for at få deeskaleret den her situation, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke et lokalt eller et dansk problem, selvom det foregår i et lokalt afgrænset område. Skibsfarten er en global industri, og derfor er det også verdenssamfundet, der må træde sammen og pege på løsninger.