Syvdobbelte bøder og mulighed for at straffe både ledelse og nøglemedarbejdere i forbindelse med overtrædelser af reglerne i hvidvasklovgivningen.
Sådan lyder nogle af de stramninger af reglerne, som et flertal i Folketinget skal være blevet enige om. Det bekræfter flere partier over for DR Nyheder.
- Vi er blevet enige om at hæve bødeniveauet og bankernes forpligtelser til hurtigere at indberette mistænkelig adfærd. Og så har vi fået udvidet muligheden for at straffe flere end blot ledelsen, hvis de er involveret i hvidvask, siger Morten Bødskov (S), der er formand for erhvervs-, vækst- og eksportudvalget.
Ifølge erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti er der tale om en række stramninger af lovgivningen, som man ikke kunne blive enige om, da de var på forhandlingsbordet tilbage i juni måned.
- Vi har blandt andet haft forhandlinger omkring nogle meget markante stigninger i de bøder, som pengeinstitutter kan risikere, hvis de overtræder den danske hvidvasklovgivning. De bliver nu hævet markant. Det er jeg meget tilfreds med, siger han.
Mere fokuseret kontrolindsats
Sidste år sendte banker og pengeinstitutter 18.000 indberetninger om mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet hos bagmandspolitiet - en stigning på 38 procent i forhold til 2016.
På den baggrund har regeringen besluttet at tilføre seks ekstra årsværk til hvidvasksekretariatet.
Men det er ikke nok, mener Socialdemokratiet.
- Vi mener, at det er nødvendigt at opnormere yderligere. Ikke bare på grund af Danske Bank-skandalen, men fordi vi også i forbindelse med Panama Papers og Lux Leaks har set at kreativiteten nogle steder er enorm i finanssektoren, når det handler om skatteunddragelse, siger han.
Partierne skulle dog allerede nu være klar til at skærpe kravene til kvaliteten af de oplysninger, som banker og pengeinstitutter skal indrapportere.
Der er nemlig behov for en mere fokuseret procedure, så myndighederne ikke drukner i irrelevant data, siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.
- Når man får så mange indberetninger er det vigtigt, at man får bedre mulighed for at stille krav til bankerne om, at man skal have mere af en bestemt type information.
Ingen betydning for Danske Banks hvidvasksag
Stramningerne er en del af den samlede hvidvaskstrategi, som bliver forhandlet mellem forligspartierne frem til onsdag.
Her skal strategien efter planen offentliggøres i forlængelse af Danske Banks fremlæggelse af sin længe ventede interne undersøgelse af hvidvasksagen i sin estiske filial.
De stramninger af lovgivningen, som partierne nu skal være enige om, kommer dog ikke til at ramme Danske Bank i forbindelse med den estiske hvidvasksag, da de mulige ulovligheder angiveligt foregik i perioden 2007 til 2015.
- Det er vanskeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft. Så det får desværre ikke betydning for de grelle sager, vi har set de senere år. Men vi vil kunne bruge de her stramninger fremadrettet, siger Hans Kristian Skibby.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ønsker ikke at bekræfte DR's oplysninger. Han konstaterer blot, at forhandlingerne om hvidvaskstrategien er i gang.
Her er de konkrete punkter, som partierne angiveligt er enige om:
- •
En forøgelse af bøderne for overtrædelse af hvidvaskloven med op til 700 procent, der sikrer, at det danske bødeniveau vil ligge i den absolutte top i Europa
- •
En fast track-ordning til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner
- •
Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomheders whistleblower-ordning
- •
En udvidelse af fit & proper-krav til hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i pengeinstitutter
- •
Krav om at virksomhederne udarbejder en hvidvaskpolitik
- •
Undersøgelse af mulighederne for at stramme medvirken-ansvaret ved undladelser eller passivitet i hvidvasksager
- •
Aktiv dansk deltagelse i det kommende internationale arbejde med at styrke samarbejdet om bekæmpelse af hvidvask på tværs af lande.