Hvis en dødssyg patient er indlagt og får noget medicin, som viser sig ikke at have nogen effekt – skal sygehusene så have pengene tilbage?
Eller skal vi gøre som i Norge, hvor de først forhandler pris – for så bagefter at godkende præparatet? Herhjemme er det omvendt.
Efter at det er kommet frem, at Norge alene sidste år betalte en halv milliard kroner mindre for det dyreste af deres medicin på hospitalerne, end vi gør herhjemme – vil flere politikere endevende det system, som priserne bliver fastsat ud fra.
Nyt prissystem er på trapperne
Men det betyder ikke, at vi straks skal kopiere den norske prisfastsættelsesmodel. Det mener både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der dog vil se nærmere på nye måder at finde ud af, hvad priserne på nyudviklet medicin på sygehusene skal koste.
- Jeg mener klart, at vi skal kigge på, om vi kan lave et andet prisfastsættelsessystem. Det, mener jeg faktisk, er en pligt for os, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.
Det er en beregning fra regionernes indkøbsorganisation, Amgros, der viser, at priserne er højere herhjemme end i Norge.
Beregningen handler om 25 forskellige typer medicin, der alle er kommet på markedet indenfor de seneste 20 år, og som derfor stadig er patenteret og dermed bekostelig.
De 25 præparater står for halvdelen af de samlede udgifter til hospitalsmedicin – og hvis vi i Danmark forhandlede priser som i Norge, så kunne vi altså have sparet godt en halv milliard kroner alene på de produkter sidste år.
Vil gå til Nordisk Råd
Det får også sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, til at ville vende hver en sten for at at få den billigste og bedste medicin til hospitalerne.
Hun sidder i Nordisk Råd, hvor hun vil forslå at kigge på, om landene skal slå kludene sammen.
- Så bliver vi nogle flere lande, der kan presse medicinpriserne ned. Det må kunne lade sig gøre. Vi har gjort det med svineinfluenzaen, hvor de europæiske lande gik sammen og købte medicin og fandt ud af, hvordan man fordelte det, siger hun.
No cure no pay
En mulighed kunne også være at rette blikket mod England, hvor betalingen for medicin er afhængig af resultaterne. Hvis præparatet ikke virker, får hospitalet pengene retur.
- I England har de en ”no cure no pay-model”, hvor man ikke betaler, hvis det ikke hjælper patienterne. Måske skal vi den vej? Vi skal se hele systemet igennem og se, om vi kan få nogle flere håndtag at trække i, siger Liselott Blixt.
Hun ønsker ikke at kopiere den norske model, der på flere måder adskiller sig fra den danske:
Herhjemme er det aftalt, at prisen på medicin maksimalt må koste det samme som gennemsnitprisen i ni sammenlignelige lande i Nord- og Vesteuropa.
I Norge må prisen højst være det samme som gennemsnitsprisen af de tre billigste af de ni lande. Når nordmændene så samtidig forhandler pris, før de godkender produkterne, kan modellen virke tillokkende.
Tag hensyn til medicinalindustrien
Men vi skal ikke bare tage den norske model, for der skal også tages højde for medicinalindustrien, mener DF's ordfører.
- Norge har ikke nogen medicinindustri – de har ikke nogen at tage hensyn til. Hvis vi i Danmark ikke selv bruger det medicin, som vi udvikler, så er det en skidt forretning. Industrien vil få svært ved at få genhør i andre lande. Så på en eller anden måde skal vi vægte, at vi også har en medicinindustri, der har en stor eksport, og som skal være innovative, siger Liselott Blixt.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at give en kommentar, fordi han i disse dage forhandler økonomi med regionerne.