Politikere anklager skattevæsnet for at misbruge paragraf: 'Der skal være ret til at klage'

Politikere anklager nu direkte skattevæsnet for at bruge en omstridt paragraf alt for lemfældigt i sager om tilbagebetaling af boligskat.

Det sker, efter at skattevæsnet har brugt en paragraf 40.000 gange - selv om det ifølge politikerne oprindeligt kun var meningen, at den skulle bruges undtagelsesvist.

Paragraffen har nemlig store konsekvenser.

Den betyder, at nogle boligejere ikke får alle de penge tilbage, de har betalt for meget i skat fra 2011 til 2020 - og at de ikke kan klage over afgørelsen.

Et bredt flertal i Folketinget har stemt loven igennem, men skatteordfører hos De Konservative Frederik Bloch Münster mener alligevel, at skattevæsnet går alt for vidt.

- Den her bestemmelse bliver fuldstændig misbrugt, fordi da den blev stemt igennem, der troede man, at systemet ville blive så godt, at der ikke ville ske fejl.

- Det er klart, at man ikke skal kunne klage, hvis ikke der kan ske fejl. Nu kan vi bare se, at systemet er så fejlbehæftet, at der selvfølgelig skal være ret til at klage.

'Brugt lemfældigt'

Skatteordfører hos Danmarksdemokraterne Hans Kristian Skibby er enig i, at det slet ikke var meningen, at bestemmelsen skulle bruges 40.000 gange.

Han har kaldt skatteminister Rasmus Stoklund (S) i samråd om sagen i dag.

- Jeg har ikke fantasi til at tro, at der er over 40.000 enkeltstående særlige grænsetilfælde. Det er efter min bedste vurdering et tegn på, at man har brugt lovgivningen med den her bemyndigelse for lemfældigt, siger han og henviser til de boligejere, som i den seneste måned har stået frem.

Det er blandt andre pensionisten Niels Erik Sørensen fra Lemvig, der mangler cirka 40.000 kroner.

Og på Lolland mangler boligejeren Hanne Grøn cirka 18.000 kroner.

Ulla Emanuelsen fra Vorbasse savner 10.000 kroner, men selvom hun har holdt fast og har krævet at tale med en ansvarlig, så har hun telefonisk fået at vide, at sagen har været oppe at "vende på højeste niveau i Vurderingsstyrelsen, og det er sådan, at den kan ikke klages", har hun tidligere fortalt til DR Nyheder.

'Uacceptabelt og urimeligt'

Skatteminister efter skatteminister har ellers gentaget parolen om, at boligejere, der har betalt for meget skat i årene 2011-2020, skal have pengene tilbage.

Men sagen er, at det er helt efter bogen, at boligejerne ikke får alle deres penge tilbage for de tre år.

Der står nemlig i loven, at skattevæsnet kan undlade at tilbagebetale, når beregningen ikke kan foretages automatisk.

Da loven blev til i 2017 besluttede politikerne samtidigt, at man ikke skal kunne klage over afgørelsen.

Og i 2019 blev paragraffen udvidet, så den ikke kun skal kunne bruges i "særlige" tilfælde.

Se daværende skatteminister Morten Bødskovs (S) svar fra samme år:

Sagen vækker også opsigt hos interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd.

Formand Steffen Damsgaard siger i en pressemeddelelse, at sagen er "helt uhørt i et digitalt samfund".

- Jeg håber, at skatteministeren tager problemet alvorligt, for i nogle af de tilfælde, som vi har set, har boligejere op mod 40.000 kroner i klemme, som de ikke kan få tilbagebetalt. Det er dybt uacceptabelt og urimeligt. Så vi kommer til at følge sagen tæt, siger Steffen Damsgaard.

Styrelse: Ingen kommentar

DR har forelagt kritikken for Vurderingsstyrelsen. Styrelsen skriver en mail, at man ikke har kommentarer før samrådet med skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Vurderingsstyrelsen har dog tidligere henvist til et generelt svar, som styrelsen gav til DR Nyheder i sidste uge.

Her skriver styrelsen, at den opfordrer berørte boligejere til at kontakte dem, hvis de har spørgsmål. Og at styrelsen altid gør sig "umage med at vejlede bedst muligt".

- Vurderingsstyrelsens udgangspunkt er, at danskerne skal have de penge tilbage, som de har betalt for meget i skat fra 2011 til 2020. Det er vigtigt, at det sker så præcist som muligt.

- Derfor er vi ved at undersøge problemstillingen, så vi får et overblik over antallet af berørte boligejere og mulige løsninger. Når det arbejde er færdigt, kan vi melde klarere ud, og det forventer vi kan ske i starten af 2025, skriver styrelsen.

Det er dog ikke nødvendigvis ejerne af alle 40.000 ejendomme, der skulle have fået penge tilbage i boligskat, hvis paragraffen ikke var blevet brugt. Det skriver skatteminister Rasmus Stoklund i et svar til Folketinget.

Der kan nemlig også være berørte boligejere, som har betalt den korrekte skat mellem 2011 og 2020 og derfor slet ikke har ret til at få penge tilbage - uagtet om it-systemet fejler eller ej.

I svaret skriver ministeren også, at Vurderingsstyrelsen skal "rette alle de tilbagebetalingstilbud, hvor der er sket åbenlyse fejl, og hvor tilbud inden for de gældende regler kan tilbagekaldes eller ændres".

- Desuden vil jeg sammen med forligskredsen drøfte muligheden for at give Vurderingsstyrelsen nogle mere fleksible rammer til at rette i tilbagebetalingstilbud, skriver ministeren.