OW Bunker har fået deadline for konkurs

Det bliver ikke i dag, at OW Bunker indgiver konkursbegæring.

Senest 1. december skal der ligge en plan for, hvordan OW Bunker kan reddes - hvis selskabet kan reddes. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Det bliver ikke i dag, at OW Bunker indgiver konkursbegæring.

Efter et kort møde i skifteretten i Aalborg i formiddags der nu indledt rekonstruktions-behandling.

Det vil sige, at to advokater skal finde ud af, om der overhovedet er nogle af stumperne, der kan reddes – om selskabet f.eks. kan deles op, så en mindre del kan overleve.

Der sat to rekonstruktører på: Advokaterne Søren Aamand Jensen og John Sommer Schmidt.

1. december skal planen være klar

De har frem til 1. december til at fremlægge en rekonstruktionsplan for OW Bunker.

Altså en plan for om – og i givet fald hvordan - firmaet kan overleve.

- Vi er dybt foruroliget over den måde, hvorpå situationen har udviklet sig over en meget kort periode, siger Søren Johansen, der er bestyrelsesmedlem i OW Bunker og partner i Altor Equity Partners efter retsmødet.

Og han fortsætter:

- Vi må få alt undersøgt til bunds så hurtigt som muligt. Konsekvensen for medarbejdere, aktionærer og kunder er frygtelig. Før var OW Bunker en særdeles sund virksomhed, siger Søren Johansen.