Klimaforandringerne foregår i et så højt tempo, at de er til fare for verdensøkonomien og dermed også dansk økonomi.
Sådan lyder bekymringen fra professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for Det Økonomiske Råd, Michael Svarer.
Han opfordrer til, at klimaet kravler op øverst på listen over emner, der bør diskuteres i forbindelse med det nært forestående folketingsvalg.
- En af de største trusler mod dansk økonomi er klimaet. Klimaet er en udfordring for den globale økonomi og samfundet i det hele taget, og den udvikling, vi ser i CO2-udledning og temperaturstigningen, går alt for stærkt, siger Michael Svarer.
Og selvom Danmark er en undseelig brik i det store globale klimapuslespil, så bør Danmark gå forrest i kampen for tage toppen af den accelerende opvarmning af kloden, mener han:
- Der er behov for, at vi sætter ind på globalt plan, og der er også behov for, at vi sætter ind i Danmark. Vi har nogle forpligtelser over for EU, som er fornuftige, og dem skal vi leve op til, og det skal vi gøre samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
- Start med landbruget
Selv om de fleste partier på Christiansborg formentlig kan blive enige om, at Danmark skal bidrage til den grønne omstilling, så henviser Svarer til, at der ligger en politisk opgave i at prioritere indsatsen over for klimaforandringerne.
Her anbefaler Svarer i første omgang politikerne at gå efter de lavest hængende frugter. Og de hænger i landbrugssektoren.
- Hvis vi kigger på, hvor det er billigst, så skal man kigge mod landbruget i forhold til for eksempel transport, hvor der i forvejen er ret kraftig regulering af det her område.
- I landbruget skal vi også reducere kvælstof, og når man reducerer kvælstofudledningen, så får man også automatisk en reduktion af drivhusgasudledninger, så der er faktisk en samfundsøkonomisk genvinst i, at man reducerer drivhusgasudledningen i landbruget, fortæller Michael Svarer.
El-biler og landbrugspakke
I den nuværende regeringsperiode har der været meget debat om udledningen i transportsektoren.
Blandt andet lancerede regeringen i sin klimaplan sidste år et endeligt stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030, og hos oppositionen har Enhedslisten krævet, at prisen på benzin hæves med 69 øre.
Sideløbende har regeringens landbrugspakke fra 2015 lagt ansvaret for nedbringelse af kvælstofudledning over til landbruget selv. Noget, landbruget foreløbig ikke har haft held til at føre ud i livet.
Michael Svarer vil ikke udelukke tiltag, der kan sende mindre CO2 ud i atmosfæren, heller ikke el-biler.
Men han anbefaler, at politikerne i første omgang ser væk fra transporten og får gjort noget ved udledningen i landbruget:
- I forhold til biler, så er de samfundsøkonomisk kraftigt reguleret, især persontransporten, og det vil sige, at en ekstra reduktion bliver dyrere samfundsøkonomisk, fordi de forvrider de økonomiske beslutninger.
- Så set med de briller er der gode argumenter for at se på landbruget og også gode argumenter for at se på andre sektorer, siger Michael Svarer.
Landbruget var også en del af regeringens 38 initiativer, der skal sikre et grønnere Danmark i 2030. Hvis man lytter til kritikerne, så er landbruget dog en alt for lille del af planen.
Ifølge Uffe Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet står landbruget og transportsektoren hver især for cirka 20 procent af det samlede danske CO2-udslip.