OVERBLIK: Sejler afløseren for skandaleramt it-system samme vej?

Idéen om Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der skal samle al inddrivelse af offentlig gæld i ét system, opstår. Den daværende VK-regering beslutter som en del af kommunalreformen, at opgaven med at inddrive skal overdrages fra kommunerne til staten. Den daværende Told- og Skattestyrelse mener, at EFI er nødvendigt, fordi inddrivelse af gæld er en tung opgave.

Systemet er stadig ikke klar til brug. Det skal videreudvikles, så det kan bruges i 2009.

Finansministeriet foreslår, at medarbejdere afskediges, fordi der ikke vil være brug for så mange hænder med et effektivt it-system.

Systemet virker stadig ikke.

I slutningen af året udgør restancer og gæld 66,9 milliarder kroner. EFI skal integreres bedre, så det kan spille sammen med systemerne der håndterer moms, selskabsskat, afgifter, bøder, personregistre og alle de ministerier, som opkræver bøder.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skat ikke har knækket kurverne med restancer og gæld.

EFI bliver indført på trods af advarsler om, at det ikke virker fuldstændigt.

Ifølge Rigsrevisionen steg restancerne til cirka 75 milliarder kroner.

Statsrevisorerne kritiserer igen Skat i skarpe vendinger.

Statskassen kan miste 2,3 milliarder kroner i ubetalt skat, fordi der ikke er styr på at inddrive gælden hos borgere og virksomheder, lyder det.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) suspenderer EFI.

Det sker på grund af en række alvorlige fejl med Skats skandaleramte inddrivelsessystem - blandt andet på grund af ulovlig inddrivelse af gæld.

Finansudvalget lægger penge på bordet til at købe et nyt inddrivelsessystem.

Indkøbet af systemet PSRM, Public Sector Revenue Management, skal ske med en økonomisk ramme på 1,1 milliarder kroner, som også skal dække drift og videreudvikling af systemet frem til 2019.

Skatteministeriet siger dengang, at systemet vil være færdigudviklet senest i 2018, hvor 800 offentlige instanser skal være koblet op på systemet, så de kan sende data om gæld til det.

Rigsrevisionen advarer om, at der problemer med at overføre data til det nye inddrivelsessystem.

Først når de 800 offentlige instanser er tilsluttet, kan PSRM bruges til at inddrive gæld, lyder det.

Statsrevisorerne tager forbehold for statsregnskabet og påtaler, at Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige.

Samtidig viser Rigsrevisionens beretning, som ligger til grund for kritikken, at det nye it-system vurderes til at tage to år længere end forventet at få op at køre.

I slutningen af året vælger Gældsstyrelsen at eftergive – og dermed slette - gæld for i alt 5,8 milliarder kroner hos 485.000 danskere.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) erklærer, at PSRM er færdigudviklet og lover i Berlingske, at ”i 2019, altså i år, har vi normaliseret gældsinddrivelsen fremadrettet”.

Skatteministeriet udsender også en pressemeddelelse, hvor ministeren slår fast, at PSRM er ”udviklet til tiden – og uden at regningen denne gang er løbet løbsk”.

Den nye skatteminister Morten Bødskov (S) går i rette med sin forgænger. Der er ikke styr på gældsinddrivelsen, og PSRM kommer ikke til at kunne inddrive den nye gæld for 2019, som Karsten Lauritzen lovede, lyder det.

- Det var de oplysninger, jeg fik fra mine embedsmænd. Hvis der så er sket noget siden da, der ændrer det billede, så er det jo en anden situation. Men det er nyt for mig, sagde Karsten Lauritzen til DR Nyheder samme dag.