Det er godt en måned siden, at schweizerfrancen kom på manges læber: Den ellers så solide valuta var bundet til euroen – lige som den danske krone er det.
Men efter et heftigt pres på den schweiziske valuta, hvor udenlandske investorer vekslede euro og dollars til schweizerfranc, gav Schweiz efter for presset.
Med et slag blev båndet til euroen opgivet, og kursen på den schweiziske franc steg mere end 15 procent. De investorer, som havde spekuleret i den schweiziske franc, kunne altså veksle deres penge tilbage og score en gevinst på mere end 15 procent.
Derefter kastede de udenlandske investorer sig over den danske krone i håb om at kunne gentage succesen her.
Siden har den danske krone haft det svært: Mange investorer vil gerne have fingre i danske kroner, fordi investorerne håber, at vi pludselig også vil give slip på krone-båndet til euroen, så kronen vil blive meget mere værd.
Fast kurs i 33 år
Det var Schlüter-regeringen, som i 1982 besluttede at knytte kronen tæt til den førende valuta i Europa. Således blev det aftalt, at kronen skulle følge D-marken, og da Tyskland tilsluttede sig euroen, fulgte kronen med og blev låst til den nye fælles europæiske valuta.
Det betyder, at kronen skal følge euroen, så når den svinger i kurs, så skal kronen også svinge inden for en margen, et såkaldt udsvingsbånd, på 2,25 procent.
Men lige nu er der pres på kronen, og det er skidt. En høj kurs vil nemlig skade den danske konkurrenceevne og i sidste ende koste danske arbejdspladser.
Nationalbanken vil holde kursen nede
Derfor kæmper Nationalbanken for at holde kursen på kronen nede.
Fire gange siden nytår har banken sat indlånsrenten, det vil sige den rente, som bankerne betaler for at sætte penge i Nationalbanken, ned.
Renten er negativ, og det betyder altså, at bankerne skal betale penge for at have penge stående i Nationalbanken.
For at bevare fastkurspolitikken har Nationalbanken derudover ladet seddelpressen rulle. Der er udstedt flere danske kroner, som Nationalbanken sælger ud af, for at imødekomme efterspørgslen fra udenlandske investorer.
Senest har banken besluttet at stoppe udstedelsen af statsobligationer, så udenlandske investorer har færre steder at placere deres danske kroner. Alt sammen er forsøg på at holde kronens kurs inden for båndet til euroen.
Hurtigt arbejdende gruppe
Politisk får kronen også stor opmærksomhed: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, der skal kortlægge problemstillingerne med negative renter og komme med forslag til eventuelle justeringer af lovgivningen.
- Vi befinder os i en ny rentesituation. Der er behov for, at vi får skabt klarhed over, hvordan vi bedst håndterer situationen fremadrettet, herunder om der er uhensigtsmæssige barrierer i lovgivningen, skriver Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.
Her får du et overblik over presset på kronen – og konsekvenserne:
18. december 2014Den schweiziske nationalbank indfører minusrente for første gang siden 70'erne for at holde kursen inden for båndet til euroen. Renten bliver sænket fra 0 til minus 0,25 procent.
15. januar 2015
Helt uventet fjerner den schweiziske centralbank loftet over schweizerfrancen. Med et slag stiger schweizerfrancen mere end 15 procent i værdi. Det gør det dyrere at købe schweiziske varer. Den schweiziske franc var, præcis som den danske krone, bundet til euroen.
Beslutningen bliver truffet, fordi schweizerfrancen i længere tid har været under pres, som konsekvens af at udenlandske investorer har købt massivt op af den schweiziske franc.
19. januar 2015
Den danske nationalbank sænker indlånsrenten med 0,15 procentpoint. Dermed kommer renten for, hvad det koster for bankerne at sætte penge ind i Nationalbanken ned på minus 0,20 procent.
22. januar 2015Nationalbanken giver indlånsrenten yderligere et dyk nedad med 0,15 procentpoint til minus 0,35 procent.
Senere samme dag annoncerer Mario Draghi, der er chef for Den Europæiske Centralbank, at der vil komme et kæmpeopkøb af statsobligationer.
Da han holder pressemøde, fortæller han, at ECB vil give en vitaminindsprøjtning til europæisk økonomi på det beløb, der svarer til 8.493 milliarder danske kroner frem til 2016. Beløbet tager alle med storm – og er langt større end hidtil antaget.
Håbet er, at når ECB køber statsobligationer i særligt de kriseramte sydeuropæiske lande, så vil bankerne, som normalt også køber obligationerne, bruge deres penge til noget andet. Det kan for eksempel være, at de låner mere ud til virksomheder og private, der bruger pengene på forbrug og investeringer og dermed skaber vækst.
29. januar 2015
Den danske indlånsrente bliver sænket med 0,15 procentpoint til minus 0,50 procent.
Ifølge global cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, skyldes rentesænkningen fastkurspolitikken.
- Nationalbanken manifesterer endnu engang, at den danske fastkurspolitik, som har været en hjørnesten i den økonomiske politik siden begyndelsen af 1980'erne, er urokkelig. At banken vil bruge alle tilstedeværende midler til at forsvare fastkurspolitikken burde nu være gjort helt klart for valutamarkedet, udtaler han til DR Nyheder.
30. januar 2015
Finansministeriet standser efter indstilling fra Nationalbanken udstedelserne af indenlandske og udenlandske statsobligationer indtil videre. Så er der færre ting, som udenlandske investorer kan placere deres danske kroner i. Det er endnu et signal om, at Nationalbanken vil bevare fastkurspolitikken.
Samme dag udsteder Nordea F1-lån med negativ rente. Det vil sige, at en håndfuld danske kunder får penge for at låne penge til deres hus. Det er aldrig sket før.
5. februar 2015
Nationalbanken sænker renten på bankernes indlån med 0,25 procentpoint til nu minus 0,75 procent. Det er fjerde gang, at Nationalbanken flytter renten nedad på fire uger.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) indkalder til krisemøde i ministeriet.
Det sker efter, at realkreditselskaberne Nykredit og Nordea Kredit har appelleret til, at der findes en løsning på de negative renter, der driller realkreditsektoren i denne tid, hvor renteniveauet er historisk lavt. En hurtigt arbejdende arbejdsgruppe skal nedsættes.
6. februar 2015
Nyt lån med rekordlav rente: Hvis man er – eller er på vej til at blive – indehaver af en ejerbolig, så kan man tage et lån med en fast rente på 1,5 procent og en løbetid på 30 år. Det er de store kreditselskaber Nykredit med datterselskabet Totalkredit, samt Realkredit Danmark og BRFkredit, der åbner for det nye lån.
8. februar 2015
Nationalbankdirektør Lars Rohde udtaler sig for første gang om presset på kronen. Han slår fast, at Nationalbanken vil forsvare den danske fastkurspolitik.
Det er generelt svært at få nationalbankdirektøren og ministre til at udtale sig om sagen, da det kan ses som et svaghedstegn.
I Schweiz var der mange politiske udtalelser op til at schweizerfrancen blev givet fri, og det anså markedet som netoop et svaghedstegn.