OVERBLIK: En historisk strejke er ved at nå sin afslutning - her er de afgørende dage

Overenskomster har forskellige løbetider. Alt fra et til fire år. Og i år skulle en ny overenskomst for offentlige ansatte forhandles på plads.

Arbejdsgiverne og Dansk Sygeplejeråd var blevet enige om et overenskomstforlig, der skulle træde i kraft den 1. april. Nu skulle medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd bare stemme for.

Overenskomstforliget blev dog stemt ned med et snævert flertal på 47,3 procent mod 46,5 procent. 6,2 procent stemte blank.

Nej til overenskomst - ja til konflikt?

Fordi medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemte nej til overenskomstforliget, varslede de, at de ville gå i strejke. Strejken var sat til at begynde fredag 21. maj.

Ti procent af medlemmerne ville blive udtaget. Det gjaldt både medlemmer i kommunerne og regionerne.

Nu skal der findes en løsning, hvis ikke strejken skal blive til en realitet.

Det var med stor opbakning fra fremmødte sygeplejersker, da repræsentanter for landets sygeplejersker og deres arbejdsgivere mødte op i Forligsinstitutionen for at forhandle.

Det var første gang, de to parter skulle mødes efter strejkevarslet fra Dansk Sygeplejeråd.

Opgaven for parterne var klar: De skulle lande en ny aftale, hvis ikke sygeplejerskerne skulle gå på strejke.

Det skete. Parterne er enige.

Efter tre ugers forhandlinger, og to døgn før en landsdækkende sygeplejekonflikt ville være trådt i kraft, blev strejken udskudt.

Det lykkedes nemlig forligsmanden at få Dansk Sygeplejeråd til at skrive under på en mæglingsskitse sammen med deres arbejdsgivere i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Du kan se, hvad formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og Anders Kühnau (S), chefforhandler for Danske Regioner, sagde dengang i videoen ovenfor.

Mæglingsksitesen lignede meget den overenskomst, som sygeplejerskerne allerede havde stemt nej til. Eneste tilføjelse var opfordringen til en lønkomité.

Det betød, at der nu var en ny aftaletekst, der fastlagde sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår for de kommende tre år.

Denne dato skulle vise sig at være afgørende.

For søndag aften 13. juni stod resultatet endeligt klart i forhold til, om Dansk Sygeplejeråds medlemmer ville stemme ja eller nej til det løsningsforslag, Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne var blevet enige om.

Ved afstemningens afslutning havde hele 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker stemt.

66,7 procent af stemmerne fra Dansk Sygeplejeråd var imod forslaget. Du kan se, hvad Grete Christensen havde at sige til dette i videoen ovenfor.

Derfor var konsekvensen, at hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne gik på strejke den 19. juni.

Nu var det alvor.

Cirka 4.750 sygeplejersker landet over gik i strejke.

Den første måling viste, at sygeplejerskerne havde en stor opbakning i befolkningen.

Undersøgelsen, som Epinion lavede for DR, viste, at 44 procent af danskerne støttede strejken. Mens 17 procent var imod. Og 35 procent var hverken for eller imod.

Der er for lidt opmærksomhed på strejken, mener sygeplejerskerne.

Derfor går Dansk Sygeplejeråd skridtet videre for at få opmærksomhed om deres sag og for at få den offentlige arbejdsgiver i tale.

Derfor varslede fagforeningen, at 702 sygeplejersker ville blive udtaget til strejke fra den 10. august

Du kan se, hvordan strejken påvirkede sygevæsenet i videoen ovenfor.

Første varsel var ikke nok.

Derfor udvidede Dansk Sygeplejeråd strejken igen 19. juli.

Denne gang blev det varslet, at 225 sygeplejersker skulle nedlægge arbejdet og gå i strejke. Det ville de gøre fra 17. august, og alle regioner ville blive ramt.

Her ville mange operationsafdelinger miste sygeplejersker til strejken.

Mange fertilitetsklinikker landet over kunne komme til at se ud som på billedet ovenover, nemlig tomme.

For 27. juli varslede Dansk Sygeplejeråd igen, at man ville udvide strejken. Denne gang ville det ramme fertilitetsklinikker over hele landet.

Det betød, at yderligere 215 sygeplejersker skulle strejke fra 25. august.

Strejken ville dermed komme til at gå ud over dem, som var indkaldt eller ventede på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling.

For Nini Ravn havde udtagelsen af fertilitetsklinikkerne stor betydning.

Sundhedsvæsnet er presset, men udvidelserne fortsætter.

Efter to måneder er mange behandlinger og operationer blevet udskudt på grund af strejken, og mange venter i uvished om, hvornår de kan komme til i sundhedsvæsenet.

Cirka 35.000 operationer er blevet udskudt ifølge Sundhedsstyrelsen. Og det antal forventes at stige de kommende uger.

Og psykiatrien kunne også risikere at blive ramt, da mange psykiatriske afdelinger var udtaget til strejke fra den 21. september.

Efter knap 10 uger mener regeringen, at den ikke længere blot kan se på.

I går aftes meddelte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen vil stoppe strejken med et indgreb.

Udmeldingen kom, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere på dagen opfordrede parterne, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner, til at få enderne til at mødes og lave en aftale, der kunne afslutte strejken.

Men da det ikke skete, vil regeringen gribe ind ved at lave et lovforslag, der vil afslutte strejken. For at få en hastebehandling igennem kræver det mindst tre ud af fire stemmer for i folketingssalen.

Afstemningen i Folketinget vil være afsluttet i morgen den 27. august.