Det er højst usædvanligt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) efter alt at dømme torsdag vil beslutte at trykke mindst 500 milliarder friske eurosedler.
Men efter flere år med økonomisk krise og en række sydeuropæiske lande med faretruende økonomisk nedgang, ser centralbanken ingen andre udveje end at give økonomien en vitaminindsprøjtning der i danske kroner svarer til 3.700 milliarder kroner, vurderer danske cheføkonomer.
- Det er et yderst kontroversielt skridt, som indtil for kort tid siden forekom næsten utænkeligt. Men virkeligheden har overhalet fantasien. ECB har brugt al anden ammunition i forsøget på at afværge en truende deflationsspiral i eurozonen med faldende priser og stagnerende produktion, siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.
Nedgangen tvinger dem til det
De økonomiske iagttagere venter, at ECB vil bruge de mange nye milliarder på at købe statsobligationer i nogle af de europæiske lande, som kæmper med en enorm statsgæld.
For når bankerne sælger obligationerne, får de penge, de dermed kan låne ud til forbrugere og virksomheder, og det gavner forbrug og investeringer og sætter gang i økonomien igen.
EBC's forventede opkøb i Eurozonen får ligeledes renten til at falde og gør, at priserne på europæiske varer bliver billigere og mere attraktive for forbrugerne, og det øger eksportmulighederne i EU.
- Styrken af krisen og dens længde har fået centralbanken til at indse, at den er nødt til at bruge de midler, der er til rådighed. Deflationen overtræder ECB's mål om en inflation på to procent meget markant, forklarer Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til Ritzau.
Vil ikke røre ved Grækenland
Men det er ikke i hvilke som helst EU-lande, ECB vil købe statsobligationer, vurderer Steen Bocian.
Hvis ECB beslutter sig for at trykke nye penge, kan de blive brugt på obligationer i nogle af de mest økonomisk trængte lande som Italien, Spanien og Portugal.
Værst står det til med økonomien i Grækenland, og her vil investeringer være for risikable, forklarer Steen Bocian.
Må ikke finansiere medlemslandes underskud
At initiativet, som i økonomikredse kendes som 'Quantitative Easings' (kvantitativ lempelse), vækker opsigt skyldes ifølge Jacob Graven fra Sydbank, at ECB bevæger sig ind på et område, EU-regler ellers forhindre dem i.
- At opkøbe statsobligationer for nye penge er voldsomt kontroversielt, fordi ECB ifølge traktaten ikke må finansiere medlemslandendes offentlige underskud med nye penge. Kritikere mener, at det er præcis, hvad ECB gør ved at opkøbe statsobligationer, forklarer han.
Jacob Graven mener, at ECB vil forsvare sig med det argument, at man ikke direkte finansierer offentlige underskud, når obligationerne købes af private investorer og ikke direkte af medlemslandene.
Tyskland meget imod opkøb
Men et opkøb er særdeles vanskelig at gøre i en euro-zone med 19 lande, hvor økonomien svinger fra stærke Tyskland med tårnhøj kreditværdighed til svage Grækenland med massiv statsgæld.
Og da det er nationale centralbanker i alle EU-landene, som har grundlagt ECB's kapital, er det derved medlemslandenes nationale formuer, der bliver brugt til at finansiere andre landes gæld.
Jacob Graven vurderer, at redningsplanen netop vil blive mødt med modstand i Tysklands Bundesbank, hvor statsobligationerne er meget sikre.
Tyskland har i flere år været modstandere af opkøb af statsobligationer i gældsplagede lande, og et opkøb kan betyde voldsomme kontroverser mellem medlemslandene. Tyskerne er nemlig ikke interesseret i, at tyske skattekroner skal finansiere andre landes gæld og være med til at skabe vækst i de kriseramte lande.
- Men tyskerne vil efter alt at dømme blive stemt ned i ECB's direktion, siger Jacob Graven.
ECB har allerede flere gange forsøgt at redde de gældsplagede EU-lande ved at bruge milliarder på billige lån til bankerne. Og i september sidste år satte ECB renten historisk meget ned til 0,5 procent for at gøre det nemmere at låne penge.
Både USA og Storbritannien har haft gode erfaringer med kvantitativ lempelse, som har bragt økonomierne på rette køl igen.