Selv om det aldrig har været sværere at få fingre i en dansk andelsbolig, forventes regeringens boligskatteplan at gøre andelsboliger endnu mere attraktive.
Det fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom ved Nordea Kredit:
- Med den her plan gøres det relativt mere attraktivt at være andelshaver, siger hun.
Et øjebliksbillede på boliga.dk viser, at én ud af 693 andelsboliger i hovedstadsområdet er til salg. For ejerlejligheder er der et til salg-skilt på hver 29. ejerlejlighed.
- De stigende boligpriser har gjort andelsboligen mere attraktiv. I modsætning til en ejerbolig kan prisen på en andelsbolig ikke sættes frit. Så at der handles så få andelsboliger er udtryk for, at andelsboliger ligger under handelsprisen, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom ved Nordea Kredit.
Alligevel bliver andelsboligejerne fredet i den storstilede boligskatteplan, som regeringen fremlagde i går. Her fremgår det, at ejendomme ejet af andelsforeninger vil beholde en skatterabat i 20 år frem.
Andelsforeninger får skatterabat i 20 år
Boligskatterne på lejligheder i København ventes at stige med 76 procent, når det nye ejendomsvurderingssystem rulles ud fra 2021.
Men for ikke sende chokbølger ud på det københavnske boligmarked, følger der med planen en skatterabat til nuværende ejere, som beholder den boligskat, de betaler i 2020.
Først når boligen sælges, vil ejendomsskatten stige væsentligt, fordi det nye ejendomsvurderingssystem sætter den gennemsnitlige grundskyld op med 450 procent for en københavnsk ejerlejlighed.
Men ejendomme ejet af andelsforeninger handles stort set aldrig. Derfor vil de i stedet over en 20-årig periode få udfaset skatterabatten. Og det gør det endnu mere attraktivt at være indehaver af en andel.
- Selv med udfasningen af skatterabatten, bliver det mere attraktivt, siger Lise Nytoft Bergmann.
Penge under bordet
Og det vil kun presse endnu mere til det problem, at nogle andelsboliger i dag handles med penge under bordet, fordi andelsboliger er en så knap og attraktiv vare, mener hun:
- Det forstærker det problematiske i, at andelsboliger er svære at få fat på. Så går andelslejlighederne i stedet til dem, der har flest venner på Facebook, og som vil give mest under bordet, kan man frygte, siger hun.
Hun mener dog også, der er måder at løse problemet på. Andelsforeningerne bruger ikke længere ventelister, men måske skulle det være vejen frem:
- Man kunne tage andre tiltag som at genindføre ventelisterne, som gør, at sælger ikke kender køber, og at der ikke er den her motivation til at sende penge under bordet.
- Det mener jeg ville være fornuftigt, fordi man ville forhindre penge under bordet, siger Lise Nytoft Bermann.