De nye boligskatteregler træder ikke i kraft i 2021 som planlagt, men først i 2024.
Der mangler stadig betydelige it-tilretninger for at kunne understøtte de nye boligskatteregler. Derfor vurderer Statens It-råd, at de nuværende tidsplaner er urealistiske. Og derfor er det nødvendigt at skubbe de nye boligskatteregler til 2024.
- Regeringens holdning er klar: Der skal være tryghed for boligejerne. Der skal være ro om boligskatterne. Det sikrer vi ved at fastholde boligskatteforliget, men samtidig finde den bedst mulige model for udskydelsen af de nye boligskatteregler fra 2021-2024, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.
Han mødes i eftermiddag med forligskredsen bag boligskatteaftalen for blandt andet at aftale en ny tidsplan.
Udskydelserne sker, efter regeringen har lavet et eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer på ejendoms-, gælds-, moms- og toldområdet.
På en del af ejendomsvurderingsområdet holder tidsplanen. Der sendes stadig vejledende ejendomsvurderinger ud til 80.000 boligejere i løbet af efteråret som planlagt. De juridisk bindende vurderinger begynder at blive udsendt fra andet halvår af 2020.
En ejendomsvurdering er den vurdering, som skattevæsenet laver af, hvad din bolig er værd. Vurderingen har betydning for, hvor meget du betaler i skat.
Regeringens eftersyn med skattevæsenets it-systemer viser også, at skattevæsenet mangler ressourcer. Derfor er der fra 2020 brug for at investere samlet 1,7 milliarder kroner i skattevæsenet.
Det nye gældssystem er i store træk færdigudviklet, men tidsplanerne rykkes, fordi hovedparten af de cirka 800 offentlige kreditorer tidligst forventes at blive tilkoblet det nye gældssystem, PSRM, i 2021.
Der er nemlig store problemer med at koble de offentlige kreditorer som for eksempel politiet, vandværker, kommuner og også skats egne systemer til PSRM. It-systemerne kan ganske enkelt ikke finde ud af at tale sammen.
Nyt it-tilsyn oprettes
Som resultat af it-systemer fyldt med fejl og mange forsinkelser af systemerne vil regeringen oprette et uafhængigt it-tilsyn og en ny it-whistleblowerordning.
Samtidig vil regeringen styrke skattevæsenets styring og tilsyn med de eksterne it-leverandører og egne it-projekter.
På den måde vil regeringen sikre sig, at vi ikke endnu en gang tager et it-system i brug, som er fyldt med fejl.
- Der er brug for strammere styring og stærkere tilsyn af skattevæsenets it. Vi skal være mere sikre på, at de planer, vi lægger, de holder, og at systemerne virker, som de skal, når vi sætter strøm til dem, siger Morten Bødskov.