150.000 skyldnere har fået en hilsen fra Gældsstyrelsen, som de sikkert gerne havde været foruden.
Der står kort og godt, at hvis ikke du betaler din gæld til det offentlige, så bliver den automatisk modregnet i din løn.
Meldingen kommer, efter Gældsstyrelsen har fået koblet det nye inddrivelsessystem PSRM sammen med en række undersystemer, så det nu er muligt at lave lønindeholdelse for blandt andet ubetalt licens og kontrolafgifter fra bus, tog og metro.
I alt er der sendt besked om gæld, der bliver trukket i lønnen for mere end en milliard kroner, og det glæder skatteminister Morten Bødskov.
- Jeg er glad for, at det bevæger sig i den rigtige retning, og vi har muligheder for at indeholde løn. Det er et meget vigtigt instrument for at nå det her mål om, at enhver skal svare sit til fællesskabet, siger han.
Fart på lønindeholdelsen – igen
Den automatiske lønindeholdelse kuldsejlede sammen med Skats automatiske inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem, red.) tilbage i 2015, og det er først nu, at der for alvor er ved at komme gang i lønindeholdelsen igen.
I 2018 blev der indeholdt tre millioner kroner i lønnen, i år er beløbet vokset til cirka 340 millioner kroner, og næste år runder tallet formentlig en milliard kroner, vurderer skatteminister Morten Bødskov.
- Det begynder langsomt at gå i den rigtige retning. Nu har vi varslet 150.000 danskere, som skylder en milliard kroner, og det vil give en ret stor vækst i løn-indeholdelsen.
800 systemer skal kobles sammen
Der er cirka 800 systemer i det offentlige, hvor man registrerer alle typer gæld lige fra biblioteksbøder over ubetalte børnepenge til manglende skattebetalinger.
Lige nu er knap 80 af de offentlige gældssystemer tilknyttet det nye inddrivelsessystem, og i 2020 og 2021 følger endnu flere. Derfor er der også udsigt til, at den automatiske løn-indeholdelse stiger de kommende år.
- Vi arbejder benhårdt på at få koblet to store systemer for erhvervsbeskatning og personbeskatning til den automatiske inddrivelse. Det er en kæmpestor opgave, og dertil kommer systemer fra kommuner og andre offentlige myndigheder, så det kommer til at tage tid, siger Morten Bødskov.
Tager flere år at knække kurven
Lige nu er den samlede gæld til det offentlige på godt 122 milliarder kroner, og selv om Gældsstyrelsen får koblet stadig flere systemer til inddrivelsen, så er det en supertanker, som skal vendes, før gælden falder, siger Bødskov.
- Det kommer til at tage år. Gælden er på mange milliarder. Der er ufattelig mange millioner gældsposter, så det er en kæmpeopgave, men nu bygger vi det op, og det går langsomt i den rigtige retning, siger Morten Bødskov, som ikke vil garantere, at gælden kommer til at falde de kommende år, fordi der hele tiden kommer ny gæld til, og der løber renter på.
- Hvis jeg kunne sige det, ville jeg gøre det, men det her system har været brudt sammen. Det tager tid at få det vil at virke, og jeg vil ikke give nogen garantier.
De systemer, som er koblet til automatisk lønindeholdelse, er blandt andet licens fra DR samt togafgifter fra DSB, Arriva og Metroen og nogle få dele af skatteforvaltningens system til opkrævning af personskatter.
Der er sat 400 millioner kroner af til at koble flere systemer på det automatiske gældsinddrivelse næste år.
Sådan foregår lønindeholdelse
- •
Automatisk løn-indeholdelse foregår ved, at Gældsstyrelsen automatisk forhøjer trækprocenten.
- •
Hvor meget Gældsstyrelsen kan tilbageholde afhænger blandt andet af skyldnerens indkomst. Ifølge loven skal man have et rimeligt rådighedsbeløb at leve for, før Gældsstyrelsen må forhøje træ
- •
Der er cirka 800 offentlige systemer, som registrerer gæld til det offentlige. Indtil videre er knap 80 af dem koblet sammen med det nye inddrivelsessystem, så der kan foretages automatisk løn-indeholdelse.
- •
Gældsstyrelsen arbejder løbende på at kunne foretage gældsindeholdelser for de resterende offentlige systemer.
- •
Kilde: Skatteministeriet.