Opsigelserne myldrer frem i de styrelser og nævn, som regeringen har besluttet skal flytte fra hovedstaden.
Ifølge en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt samtlige styrelser og nævn, der står overfor en flytning, har 683 ud af 3.843 allerede sagt deres job - eller er blevet opsagt - som konsekvens af regeringens store udflytningsplan.
Hertil kommer de mange ansatte, som kontorchefer og tillidsrepræsentanter vurderer vil sige op, når den endelige deadline for udflytningen kommer.
Blandt andet frygter Børnerådet, at ingen af deres ansatte vil flytte med til Billund.
- Alle var dybt chokerede over meldingen om, at vi skal til Billund. Vi har indtil videre kun mistet én medarbejder, efter at beskeden kom, men resten har givet udtryk for, at de nok heller ikke vil med, siger Per Larsen, som er formand for Børnerådet, og fortsætter:
- I princippet skal vi starte på en frisk, og det betyder jo, at al den ekspertise, vi har opbygget i så mange år, vil blive bombet godt og grundigt tilbage.
Kæmpestort videnstab
Og Børnerådet er ikke et særtilfælde.
I ni ud af 42 adspurgte styrelser og nævn har over halvdelen af de ansatte, der skal flytte, selv sagt op - eller også er de blevet opsagt.
Det gælder blandt andet Statens Administration, Færdselsstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet og Geodatastyrelsen, hvor henholdsvis 53, 62, 61 og 57 procent af personalet har takket nej til at flytte med jobbet.
Og det får konsekvenser, mener Sophie Hohwü-Christensen, som er tillidsrepræsentant i Geodatastyrelsen, hvor 55 ud af 96 allerede har sagt nej til at flytte fra Rentemestervej i København til Aalborg.
Der er ganske enkelt for langt:
- Det er et kæmpestort videnstab, der følger med, for det er medarbejdere med specialiseret viden, som siger op. Selvom vi ansætter nye kvalificerede medarbejdere, så tager det tid at få dem lært op - noget kræver flere år, og kan kun gøres ved sidemandsoplæring, siger hun og tilføjer:
- Vi har haft en rigtig god dialog med den nuværende ledelse, som blandt andet har tilbudt pendlerordninger fra København til Aalborg indtil udgangen af 2017, for at sikre så meget viden som muligt. Men det er da en kæmpe udfordring med store faglige og menneskelige konsekvenser.
Hele styrelser skal skiftes ud
At det er knap hver femte statsansat, som indtil videre har takket nej til at flytte med arbejdspladsen, overrasker ikke Klaus Lindegaard.
Han er rådgiver i regional udvikling, og har i mange år forsket i udflytningen af statslige arbejdspladser:
- Afstand og geografi har stor betydning. Det her er jo blot et øjebliksbillede, men det er ikke overraskende. Jeg er sikker på, at tallet stiger i takt med, at datoen for udflytning nærmer sig. Man skal jo lige finde et job, inden man siger op, siger han, og peger på, at flere styrelser formentlig vil opleve, at op mod 90 procent af medarbejderstaben finder et andet arbejde.
Klaus Lindegaard forstår godt bekymringen om, at viden går tabt, når specialiserede medarbejdere i samlet flok siger op, men der følger også gode ting med at skulle starte en styrelse op fra bunden, lyder det:
- Det skaber jo en hel masse nye lokale jobs, og det kan være med til at fremme den regionale udvikling. Men det er klart, at det kræver, at lederne får tænkt organisationen på ny, og det er ikke nogen let opgave. Man kan ikke undgå, at viden går tabt, siger han.
Samtlige udflytninger skal efter planen være foretaget inden udgangen af 2018.