Der er stuvende fuldt i retslokale F4 i Retten i Glostrup, hvor den store Operation Greed-sag onsdag for første gang behandles.
Her skal to juridiske dommere og to domsmænd tage stilling til omfattende svindel med skat og moms for 290 millioner kroner og hæleri og hvidvask af omkring en halv milliard kroner.
Omkring 100 personer er mødt frem i retssalen, hvor hver en stol er indtaget.
De 17 personer på anklagebænken er alle flankeret af forsvarsadvokater. Herudover tæller retslokalet et sammenrend af politi, retsbetjente, familiemedlemmer, tilhørere, journalister og tolke. Sidstnævnte har hver især fået et bur, hvorfra retsmødet oversættes til litauisk, urdu og arabisk.
- Alle danskere er forurettede
Inden straffesagen kunne komme i gang, skulle retten blandt andet tage stilling, om navneforbuddet for sagens 17 tiltalte skulle ophæves.
Det gav en længerevarende juridisk slagudveksling mellem forsvarsadvokater og presse.
DR og TV2 havde indsendt begæringer om at ophæve navneforbuddet.
- Vi har ikke et ønske om at nævne de tiltaltes navne, før de er dømt, men da et navneforbud også er et identifikationsforbud, forhindrer det os i at vise ejendomme og selskaber, som sagen handler om, lød det fra Klaus Jensen, der er journalist på DR.
TV 2's journalist Astrid Søndberg lagde vægt på, at unddragelse af statskassen for et angiveligt så stort beløb i høj grad gør sagen interessant for den brede befolkning:
- Der er tale om meget store midler, som er offentlige midler. Og dermed er alle danskere i sidste ende den forurettede i denne sag, sagde hun.
Sagen påvirker tiltaltes børn
Jakob Arrevad, der repræsenterer en af de hovedtiltalte, NA, i sagen, understregede, at en ophævelse af navneforbuddet kunne have store konsekvenser for de tiltalte:
- De har tilsammen 24 børn i alderen 4-22 år. Disse børn har været psykisk og fysisk påvirket af situationen. Flere af disse børn har oplevet fysisk og psykisk vold i forskellig grad, hvor nogle af disse hændelser er blevet politianmeldt, lød det fra Jakob Arrevad, da han læste op fra et brev fra de tiltaltes familier.
Han tilføjede:
- Min klient har ingen position i samfundet. Han er ansat som en slags vicevært, hvor han passer nogle ejendomme, som hans bror har købt på tvangsauktion.
Disse mindst 23 ejendomme spiller en central rolle i sagen. De er ejet af NA's bror, SA, som også er varetægtsfængslet og blandt de hovedtiltalte. Ejendomme for mindst 60 millioner kroner er beslaglagt af politiet.
DR Nyheder har skrevet flere historier om Arrevads klient, NA, som i januar 2016 fik slettet gæld for 114,5 millioner kroner ved Sø- og Handelsretten.
En gældssanering, som kammeradvokaten efter DR Nyheders afsløringer nu på vegne af Nykredit forsøger at få ophævet:
- Det er rigtigt, at Kammeradvokaten nu har fundet på, at gældssanering skal ophæves. Men hele spørgsmålet er jo blevet behandlet, sagde Arrevad.
Efter en votering på et kvarter ophævede retten navneforbuddet for samtlige tiltalte. Det drejer sig om 17 tiltalte personer og tre tiltalte selskaber.
- Ved afvejning af hensynet til tiltalte og sagens karakter for samfundet sammenholdt med, at hovedforhandlingen nu er påbegyndt, mener jeg ikke, der er grundlag for at nedlægge navneforbud i sagen, lød det fra retsformand Mette Undall-Behrend.
Forsvaret kærede på stedet afgørelsen til landsretten.
Krævede retsformand afsat
Retsmødets indledende timer blev brugt på en begæring fra tre af de hovedtiltalte, som kræver den ene af sagens dommere, Mette Undall-Behrend, afsat.
Mette Undall-Behrend har et flere gange det seneste år forlænget de tiltaltes varetægtsfængslinger, fordi hun har vurderet, at politiet havde 'begrundet mistanke' for omfattende økonomisk kriminalitet.
- Denne sag startede i retten den 11. oktober 2017. Der var dengang et grundlovsforhør, og der har siden været cirka 20 fristforlængelsesretsmøder, og der har været afsat 50-70 andre kendelser i denne sag, lød det fra forsvarsadvokat Niels Urik Heine i hans indlæg. Heine repræsenterer SA.
- Der er ingen kendelser i det her forløb på 14-15 måneder. Selv spørgsmål af helt ubetydelig karakter, har ikke givet de tiltalte medhold i noget som helst spørgsmål, sagde han.
Niels Ulrik Heine nævnte også, at de tiltalte har mistet troen til en retfærdig rettergang.
De to dommere og to domsmænd afviste dog, at Mette Undall-Behrend skulle være inhabil i sagen, hvorefter forsvaret kærede afgørelsen til landsretten.
Forsvaret krævede samtidig hele sagen udsat, men det blev også afvist af retten.