Den blev født som en slags katastrofestødpude i kølvandet på den verdensomspændende finanskrise.
Men indtil nu har bufferen aldrig før været aktiveret i Danmark.
Der er tale om den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, som Nationalbanken nu mener, der er grund til at aktivere.
Men hvad gemmer sig bag det kryptiske navn? Hvordan fungerer bufferen? Og hvor alvorligt skal vi tage Nationalbankens advarsel til bankbranchen?
DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder, giver dig her svar på de spørgsmål.
Hvad er den kontracykliske kapitalbuffer?
- Det er en regel, som blev indført internationalt i forlængelse af finanskrisen, som vi ikke har brugt endnu i Danmark. Mekanismen er, at hvis der risici under opbygning, og tingene begynder at se farlige ud i den finansielle sektor, så kan regeringen beordre banker til at lægge ekstra penge til side ud over de polstringskrav, som der i forvejen er til bankerne.
Hvorfor har man indført reglen?
- Pointen med den kontracykliske kapitalbuffer er, at mens det stadig går godt, så lægger man penge til side, så hvis det begynder at gå ned af bakke igen, så har man penge nok i kassen til at modstå stød og bankkriser, som vi så det under finanskrisen.
Hvad kan man sammenligne bufferen med?
- Nationalbanken siger selv, at bankerne har foden på speederen. De synes altså, at farten er så høj, at man skal sikre sig tilstrækkelig til at afbøde et eventuelt sammenstød. Man kan sige, at man bygger en ekstra airbag ind i bilen ved siden den standardairbag, der allerede er installeret. Det er ikke sikkert, at den nogensinde bliver udløst, men man vil gerne have den for en sikkerheds skyld.
Den kontracykliske kapitalbuffer. Navnet er lidt kryptisk. Hvad ligger der i de ord?
- Man beskriver økonomier i cyklusser, hvor det hele tiden går op og ned. I en økonomisk cyklus er der et opsving og en nedtur, der er en højkonjunktur og en lavkonjunktur, og vi kan aldrig sige, med hvilket tempo en økonomisk cyklus svinger. Men hvis man gerne vil modvirke den cyklus, så bølgen ikke svinger så meget, så er reglen kontraelementet, og kapitalbufferen er så simpelthen bare stødpuden. Man kan kalde den en airbag af penge, der er med til at skabe en slags kontrabevægelse.
Nationalbanken skriver i en analyse i dag, at forudsætningerne for at aktivere bufferen er til stede. Hvad sker der så nu?
- Nationalbanken kan ikke beordre bankerne til noget som helst. De kan bare præsentere en analyse af, hvordan de ser tingene. Det er regeringen og i det her tilfælde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der skal beordre bankerne til at sætte penge til side. Den 18. december er der møde i Det Systemiske Risikoråd, hvor en række uafhængige eksperter deriblandt fra Nationalbanken kommer med henstillinger til regeringen, og dér vil rådet formentlig komme med en henstilling til, at den kontracykliske kapitalbuffer skal aktiveres på et eller andet niveau.
Kan regeringen så sige nej til aktivere bufferen?
- Ja, det kan den godt. Men regeringen skal forklare, hvorfor man synes, at det ikke er en god idé. Der er også en historik for, at man ikke følger Det Systemiske Risikoråds henstillinger til punkt og prikke.
Har bufferen været brugt andre steder før?
- Ja. Den kontracykliske kapitalbuffer har været aktiveret i Storbritannien op til Brexit, fordi man var bange for, at skilsmissen med EU kunne skabe finansiel uro. Men man deaktiverede den efterfølgende igen, da man kunne se, at tingene gik nogenlunde.
Men har bufferen overhovedet en effekt, hvis vi pludselig står midt i en ny global finanskrise?
- Den kan skærme danske banker mod effekterne af en global krise, fordi man vil have tilstrækkeligt med penge i kassen til at modstå og til at opretholde et udlån, der kan gøre, at dansk økonomi og den almindelige danskere vil stå bedre igennem en finanskrise. Hvordan andre lande gør brug af reglen om den kontracykliske kapitalbuffer, det har vi ikke nogen indflydelse over. Men det handler heller ikke om at stoppe en kommende finanskrise. Det handler om, at hvis krisen kommer, så mindsker man skadeeffekterne af den.
Hvad er det så i yderste konsekvens, at Nationalbanker frygter vil ske, hvis bankerne ikke aktiverer den ?
- Nationalbanken frygter, at de danske banker rammer muren uforberedt, og at den almindelige standardairbag ikke vil være nok til at afbøde slaget. For så vil bankerne være nødt til skrue så kraftig ned for udlån, at det vil medføre yderligere skadevirkninger på økonomien. Der vil kunne komme voldsomme fald i boligpriserne, fordi bankerne ikke vil låne penge ud, som så forplanter sig i resten af økonomien, i virksomhedernes overskud og i antallet af arbejdspladser.
Men er der garanti for, at airbaggen vil virke?
- Nej, det er der ikke. Men den ekstra airbag øger chancen for, at chokket vil være mindre, hvis det viser sig, at der pludselig står en mur i vejen, mens finanssektoren accelerer med høj fart.