Der skal gøres noget nu, hvis økonomien ikke skal løbe løbsk, så vi ender i en ond spiral, der kan være stærkt skadelig for dansk økonomi.
Sådan lyder budskabet fra den danske centralbank, Nationalbanken, i forbindelse med, at de i dag har offentliggjort deres seneste analyse for udsigterne for dansk økonomi.
Og her opfordrer de landets politikere til at stramme finanspolitikken væsentligt op næste år for samlet set 25 milliarder kroner.
Med andre ord bør politikerne på Christiansborg ifølge Nationalbanken se på en bred vifte af tiltag som for eksempel skatte- og afgiftsstigninger til et mindre offentligt forbrug.
- Vi er bange for, at vi får et forløb de kommende år, hvor lønningerne sættes op – eller kræves sat op. Det er forståeligt, men det betyder, at virksomhederne er nødt til at sætte priserne op. Så skal lønningerne sættes op igen, så vi får en løn-pris-spiral, og det vil være stærkt skadeligt for dansk økonomi, siger nationalbankdirektør Lars Rohde i et interview med DR Nyheder.
Hvad er det helt konkret, at I anbefaler?
- Vi anbefaler, at man strammer finanspolitikken med en procent af bnp (cirka 25 milliarder kroner). Vi skal hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant, siger Lars Rohde.
Det er rigtig mange penge, hvordan vil danskerne kunne mærke det?
- Hvis man for eksempel sænker det offentlige forbrug, så vil det føre til færre hænder. Men når det så er sagt, så er det ikke værre, da det i runde figurer svarer til et års stigning på de offentlige budgetter. Det svarer til at sætte uret et år tilbage, siger nationalbankdirektøren.
Har du nogle anbefalinger til, hvor der skal strammes op?
- Nej, det har jeg ikke. Det overlader jeg trygt til regering og Folketinget, siger han.
Men hvad kunne det være, man kunne skrue på?
- Der er en hel palet. Ud over at sænke det offentlige forbrug, så kan man sætte skatterne eller afgifterne op, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Regeringen holder fast
Den socialdemokratiske regering med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen har i sin finanslov lagt op til at stramme finanspolitikken med 0,1 procent - altså cirka 2,5 milliarder kroner.
Ministeren har ikke ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder, men stiller sig i et skriftligt svar kritisk over for at stramme skruen yderligere. Det bygger regeringen på, at Nationalbanken forventer negativ vækst i 2023, og at kapacitetspresset ventes at aftage i den kommende tid.
- En for kraftig opstramning af finanspolitikken kan føre til en egentlig recession (negativ vækst i bnp to kvartaler i træk, red) i Danmark og en yderligere stigning i arbejdsløsheden. Derfor vil vi holde fast i den afbalancerede linje, regeringen har lagt frem, siger Nicolai Wammen.