Postnord i Danmark kom ud af første halvdel af 2019 med et underskud på 64 millioner svenske kroner. Det er væsentligt bedre end første halvdel af 2018, hvor Postnord i Danmark lavede et underskud på 295 millioner.
- Vi har trukket mange omkostninger ud og omlagt produktionen. Vores fokus på omkostninger er vi nu ved at være igennem. Nu handler det om at vinde e-handelsmarkedet, siger Peter Kjær Jensen, der er administrerende direktør i Postnord Danmark.
Men den danske del af forretningen trækker stadig Postnord ned.
Samlet kom Postnord ud af første halvdel af i år med et overskud på 92 millioner svenske kroner. Det er et bedre resultat end første halvår af 2018, hvor Postnords samlede resultat gav et underskud på hele 975 millioner kroner.
Det positive resultat for hele Postnord skyldes hovedsageligt, at der tjenes penge i den svenske del af forretningen.
Postnord i Sverige lavede et overskud på 528 millioner svenske kroner i første halvdel af 2019. Det er væsentligt bedre end samme periode i 2018, hvor den svenske forretning gav et overskud på 360 millioner kroner.
Når Postnord har en langt bedre forretning i Sverige end i Danmark, skyldes det i høj grad brevene. Danmark er det sted i verden, hvor det går hurtigst ned ad bakke for antallet af breve.
- Det område, der trækker regnskabet ned, er brevene. Det er svært at holde økonomi i brevene, fordi vi har mange forpligtelser, som koster penge. Vi har tabt 85 procent af de breve, der historisk har været. Hvis man skal være realistisk, er det ikke noget, vi kan holde økonomi i samlet set, siger Peter Kjær Jensen.
Postnord efterlyser derfor hjælp fra både de danske og svenske politikere.
- I fremtiden vil det være en udfordring at skulle kompensere for faldet alene med interne aktiviteter. Det er nødvendigt at opdatere den nuværende postlovgivning i Danmark og Sverige, og det vil kræve bred politisk vilje at sikre en økonomisk bæredygtig brevtjeneste på sigt, skriver Postnord i en pressemeddelelse.
Hvad det mere præcist er for nogle ændringer af postloven, Postnord ønsker, vil virksomheden ikke sætte ord på nu. Det skal forhandles med transportministeren efter sommerferien. 1. januar 2020 skal en ny postlov nemlig træde i kraft.
Postnords udfordringer
Det er ikke kun den faldende mængde breve som udfordrer Postnord. Her er tre sager som volder logistikvirksomheden problemer:
- •
Mangler topchef. 9. april i år fyrede Postnords bestyrelse den daværende administrerende direktør Håkan Ericsson. Annemarie Gardshol, der hidtil havde været direktør for Postnord i Sverige, blev konstitueret administrerende direktør. Det er hun stadig. Ud sammen med Håkan Ericsson røg også den daværende finansidirektør Gunilla Berg. Lena Larsson blev i april konstitueret finansdirektør og er det stadig.
- •
EU undersøger ulovlig statsstøtte. I juni fortalte EU-Kommisionen, at den har indledt en undersøgelse af, om Danmark og Sverige har givet Postnord ulovlig statsstøtte. Sagen drejer sig om i alt tre udbetalinger, som EU-Kommisionen er bekymret for, ikke er gennemført på markedsvilkår.
- •
Slagsmål med konkurrenter. DTL, Danske Vognmænd, meldte i 2018 Postnord til Konkurrencestyrelsen, fordi DTL mener, at Postnord driver unfair konkurrence med statsmidler i ryggen. DTL mener, at Postnords datterselskab Postnord Logistics konkurrerer med de private fragtmænd på stykgodsmarkedet med statsmidler.
Opdateret kl. 12:57 med citater fra Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i Post Nord Danmark.