Skatteministeriet får hård kritik for hverken at have styr på resterende leverancer eller økonomien i udviklingen af et it-system, der skal give boligejere mere retvisende ejendomsvurderinger.
Det fremgår af et nyt notat fra Rigsrevisionen, der er en opfølgning på flere tidligere kritiske vurderinger og kommer, efter at de nye ejendomsvurderinger endnu en gang blev udskudt i begyndelsen af september.
- Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet fortsat ikke har etableret et tilstrækkeligt styringsgrundlag for økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.
- Ministeriet har derved ikke overblik over, hvad det vil koste at færdigudvikle systemet. Der er derfor fortsat behov for, at ministeriet styrker styringen af økonomien i projektet væsentlig, lyder kritikken.
Hvad er en ejendomsvurdering?
- •
En ejendomsvurdering er skattemyndighedernes skøn over ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag for forbedringer.
- •
Ejendomsværdien er værdien af hele din ejendom, inklusive grund og bygninger. Det er den pris, som skattemyndighederne skønner, du kan få, hvis du sælger din ejendom til en fornuftig køber.
- •
Grundværdien er den værdi, en grund ville have, hvis den var ubebygget – her skønnes værdien først og fremmest efter beliggenheden og anvendelsesmuligheder.
Bliver endnu dyrere
I notatet lyder det endvidere, at projektet kommer til at stige i pris endnu en gang.
Senest lød det i april sidste år, at prisen kom til at lande på 1,1 milliarder kroner for det nye it-system.
Det budget kan Skatteministeriet dog ikke holde, og derfor vil de oversende et nyt aktstykke til Folketingets Finansudvalg.
Det betyder hermed, at regningen kommer til at stige med mindst 10 procent yderligere - altså mere end 100 millioner kroner.
Skatteministeriet fik også kritik i 2017 af Statsrevisorerne for at have lagt budgetter ud fra et udokumenteret skøn.
Dengang stod det klart, at der ikke siden 2015 havde været et samlet budget til at styre økonomien i projektet.
Historien gentager sig nu, og Rigsrevisionen skriver i sit notat, at der ikke var lagt en detajleret plan for, hvordan projektet skulle komme i mål, da man i april sidste år skønnede, at projektet ville koste 1,1 milliarder kroner.
- Rigsrevisionen kan derfor ikke se, hvilken sammenhæng mellem budget og leverancer ministeriet har lagt til grund for økonomien i aktstykket, skriver de.
Tager kritikken til efterretning
Det er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet, der har ansvaret for at bygge det nye it-system.
Her ligger de sig fladt ned oven på kritikken.
- Vi er enige med Rigsrevisionen i, at styringen af økonomien i programmet ikke har været god nok. Derfor tager vi deres kritik til efterretning, ligesom vi allerede har igangsat en række initiativer for styrke styringen af programmet, siger konstitueret direktør Niels Gotfredsen i en pressemeddelelse.
Fra Skatteministeriets side bliver der desuden igangsat en ekstern undersøgelse af ejendomsvurderingsprogrammet.
- Vi ser frem til at få resultaterne af den eksterne undersøgelse, som vi forventer vil munde ud i et bedre grundlag for økonomien og tidsplanen. Det kan hjælpe os med at bringe programmet i mål, siger Niels Gotfredsen.
Danner baggrund for ny boligskat
Det er langt fra første gang, at der er problemer med de nye ejendomsvurderinger. Vurderingerne blev fastfrosset tilbage i 2013, da Rigsrevisionen konkluderede, at de var massivt fejlbehæftede.
Først lød det, at systemet ville være klar i første halvdel af 2019. Men sådan gik det ikke. Til at begynde med blev det udskudt til slutningen af 2019 - så til sommeren 2020 - derefter til slutningen af 2020 - og nu altså til sommeren næste år.
De mange udskydelser har også betydet, at politikerne også udskød en boligskattereform fra 2021 til 2024 - simpelthen fordi der ikke var tid til at få sendt de nye ejendomsvurderinger ud.
Konkret betyder udskydelsen af ejendomsvurderingerne også, at omkring 715.000 boligejere kommer til at vente på at få i alt 13 milliarder kroner, som har betalt for meget i boligskat på grund af forkerte ejendomsvurderinger
Boligejerne kan dog trøste sig med, at de, mens de venter, får en rente på 6,2 procent af det beløb, som staten skylder dem.