Milliardsvindel kunne formentlig være forhindret: Hensyn til banker og investorer forhindrede kontrol med udbytteskat

Embedsmænd i Skat advarede i årevis om, at de udbetalte udbytteskat i blinde.

Samtidig forsøgte de igen og igen op igennem 00erne at få indført kontrol med udbetalingerne af de mange milliarder kroner, de udbetalte i refusion af udbytteskat.

Men gang på gang blev embedsmændene afvist. Hensynet til banker og investorer blev tillagt større vægt end hensynet til kontrol.

Det viser en omfattende undersøgelse af udbyttesagen, som P1 Dokumentar nu fremlægger i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

Dermed nåede hullerne i systemet aldrig at blive lukket, inden den formodede svindel for over 12,7 milliarder kroner fandt sted.

Markedshensyn vandt over kontrol

For at kunne kontrollere de mange refusioner af udbytteskat, bad embedsmænd i Skat igen og igen om få at vide, hvem der ejer og tjener penge på danske aktier.

Det skulle gøre det muligt for dem at tjekke efter, om dem, der efterfølgende krævede refusion af udbytteskat, overhovedet ejede de aktier, de sagde, og havde krav på de penge, de bad om.

Men hensynet til at tiltrække investorer til Danmark vandt over hensynet til kontrol, fremgår det af podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

- Der står markedshensyn kontra kontrolhensyn. Og jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg siger, at her der vandt markedshensynene 100 procent, forklarer daværende departementschef Peter Loft til P1 Dokumentar.

Han forklarer i dag, at han også af hensyn til andre former for aktiebeskatning forgæves forsøgte at få reglerne ændret, så Skat kunne få oplyst hvem, der ejer og tjener penge på udbytte af danske aktier.

Advarede om falske refusioner

Mens Skat automatisk får indberettet, når der udbetales løn, renter og mange andre indtægter, så ved Skat altså ikke nødvendigvis hvem, der ejer og tjener penge på at få udbetalt udbytte af danske aktier.

Mange aktionærer er derfor hemmelige for Skat.

Embedsmænd i Skat skrev derfor advarende i en række notater op igennem 00erne, 'at udbytteadministrationen i dag stort set administreres i blinde', at 'Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet', og at de mente, at 'mange refusioner sker på et falsk grundlag'.

Embedsmændene lagde også løsningsmodeller på bordet og udarbejdende allerede i 2006 et næsten 30 sider langt katalog med forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kunne lukkes.

Løsningsforslag, der ifølge en række chefer i Skatteministeriet og Skat formentlig kunne have forhindret den formodede svindel med refusion af udbytteskat for over 12,7 milliarder kroner.

Byrde-lettelser gik forrest

Som et første skridt på vejen mod bedre kontrol, ville Skats medarbejderne gerne have bankerne til løbende at fortælle Skat navnene på bare nogle af dem, der bliver udbetalt aktieudbytte til.

Men det ville pålægge bankerne en administrativ byrde. Og det passede dårligt med den daværende regerings målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med op til 25 procent inden 2010.

- Spørgsmålet om administrative byder for erhvervslivet, det var et gennemgående tema og styrende princip og det, der forhindrede indgreb – eller forhindrede, at man fik skærpet reglerne, forklarer fx Carl Helman, der var fuldmægtig i Skatteministeriets departement.

Derfor afviste Skatteministeriets departement flere gange i efteråret 2007 og igen i efteråret 2008 at skærpe kontrollen med refusion af udbytteskat.

Det fremgår af dokumenter, og det bekræfter flere embedsmænd i Skatteministeriets departement i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

I efteråret 2008 skrev Carl Helman fx til Skat, at forslaget om at pålægge bankerne løbende at fortælle Skat hvem, der modtager udbytte af danske aktier, 'formentlig alene [kan] komme på tale, hvis der er tale om en (…) lettelse af de administrative byrder for borgere og virksomheder.'

Byrdebarometer bremsede

Kravet om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet havde høj prioritet hos daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og blev løbende målt og vejet.

Blandt andet viste et 'byrdebarometer' på Skatteministeriets hjemmeside, hvor langt ministeriet var kommet med at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet.

- Det betød faktisk virkelig meget det her måleregime, der var lavet. Det var noget, regeringen lagde stor vægt på, fortæller daværende departementschef Peter Loft til P1 Dokumentar.

Byrdebarometeret viste med grønt, hvor mange procent, Skatteministeriet havde lempet erhvervslivets administrative byrder med, og det viste samtidig med rødt hvor langt, der stadig var igen op til de 25 procent. Og det var helt derop man skulle, indskærpede skatteministeren på hjemmesiden.

- Det var noget ministerierne sammenlignede indbyrdes og man hånede dem, der var dårligst. Vi skal nedbringe byrderne, og vi skal i hvert fald ikke øge dem. Nu gælder det om at tillægge sig sådan en service-vinkel på tingene. Og ikke kontrol-vinklen, fortæller departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft:

- Har du ikke råd til at lave en skattelettelse, så skal du lave administrative byrdeforenklinger. Så har det samme effekt på bundlinjen for virksomheden. Det var sådan noget af tænkningen bag det, forklarer han.

Banker frarådede minister at skrive under

Efter flere år med afslag på at lave reglerne om, åbnede der sig imidlertid med skattereformen i 2009 for en stund en mulighed for at styrke kontrollen med de mange refusioner af udbytteskat.

En lovændring gav skatteministeren en bemyndigelse til selv at pålægge bankerne løbende at fortælle Skat, hvem der får udbetalt udbytte af deres danske aktier.

”Ændringen vil sikre, at der ved” refusion af udbytteskat ”vil kunne foretage afstemning af anmodningen med (…) indberetningerne.”, står der i bemærkningerne til den lov, som folketinget vedtog i 2009.

Skatteministeriet udarbejdede herefter straks en bekendtgørelse, der skulle føre de nye kontrolmuligheder ud i livet fra 2011 og frem. En bekendtgørelse, der blot lige manglede skatteministerens underskrift for at træde i kraft.

Men bankerne og deres interesseorganisation, Finansrådet, satte sig imod.

I et brev til ministeriet skrev de i november 2009:

”Indførelse af en månedlig indberetning af udbytter vil være en meget stor administrativ byrde for sektoren (…) Finansrådet skal derfor opfordre til, at skatteministerens bemyndigelse (…) ikke udnyttes”.

Det fremgår af brevet, som P1 Dokumentar har haft adgang til.

Skatteminister Kristian Jensen fra Venstre og hans efterfølger Troels Lund Poulsen underskrev herefter aldrig bekendtgørelsen. Om ministrene overhovedet fik den forelagt til underskrift fremgår ikke af de dokumenter, P1 Dokumentar har haft adgang til. Og hverken Kristian Jensen eller Troels Lund Poulsen ønsker på nuværende tidspunkt at udtale sig om sagen.

Banker ønskede ikke at indberette aktionærer

Det var ikke den eneste gang, at bankernes interesseorganisation kæmpede imod Skats forslag, der skulle indføre mere kontrol med refusionerne af udbytteskat.

Det viser dokumenter, som P1 Dokumentar har haft adgang til.

Både på møder og i skriftlige svar fra 2007 og mange år frem fastholdt Finansrådet igen og igen sin modstand mod løbende at fortælle Skat, hvem der får udbetalt udbytte af danske aktier.

Bankerne 'er ikke meget for det', lød beskeden fx allerede på et møde med Skat i 2007.

- Bankerne har hele vejen ikke haft lyst til det her. De har hele tiden været imod og spændt ben, forklarer lederen af Skats udbytteadministration, Lisbeth Rømer i De Hemmelige Aktionærer.

Og det forsøgte bankernes interesseorganisation fortsat at gøre, da SF’s skatteminister Holger K. Nielsen i 2012 endnu en gang sendte en del af bekendtgørelsen, der skulle føre til bedre kontrol med refusionerne, i høring.

'Finansrådet har ved gentagne lejligheder gjort SKAT opmærksom på, at sektoren ikke ønsker at foretage løbende indberetning af udbytter. Synspunktet gentages i høringssvaret.', skrev bankernes interesseorganisation igen den 30. oktober 2012.

Bankernes interesseorganisation var inden da orienteret om, at formålet med løbende indberetning af hvem, der modtager udbytte af danske aktier, var at gøre det 'muligt at sikre en korrekt refusion', som Skat fx oplyste Finansrådet om igen i 2012.

Det var Finansrådet godt var klar over, bekræftede det i sit svar:

'SKAT har tidligere til Finansrådet oplyst, at formålet med den løbende indberetning er at få afstemningsmulighed i forbindelse med udbytterefusion', skrev Finansrådet i sit høringssvar, der endnu en gang afviste løbende indberetning af udbytter.

- Vi kunne risikere at miste penge. Men de har ikke syntes, at de var tungtvejende nok. Så det blev afvist pure, fortæller den daværende leder af Skats udbytteadministration, Lisbeth Rømer.

70 procent af aktionærerne er hemmelige

Men på trods af den fortsatte modstand fra bankerne, skrev skatteminister Holger K. Nielsen alligevel bekendtgørelsen under i 2012 og fik samtidig vedtaget en lov i folketinget, der tilmed udvidede mængden af oplysninger, som bankerne skulle indberette til Skat om modtagerne af aktieudbytte.

Nye regler, der ville få virkning i fra 2013 og 2014 og skulle gøre det lettere for Skat at kontrollere nogle af refusionerne.

Men på det tidspunkt var den formodede svindel med refusion af udbytteskat allerede i fuld gang i årene fra 2012 til 2015, og de nye oplysninger, som Skat fik ind om nogle af aktionærerne, var stadig ikke nok til at bremse alle, der forsøgte at svindle med refusion af udbytteskat.

Medarbejderne i Skat manglende stadig en sidste brik, som de i årevis også havde ønsket om at få. Nemlig navnene på de aktionærer, der ikke har deres aktier liggende i et depot i deres eget navn, men har aktierne liggende i såkaldte omnibus- eller nominee-depoter, hvor aktionærerne fortsat er hemmelige for Skat.

Og den form for depoter brugte nu efterhånden 'ca. 70 % af alle udenlandske aktionærer', gjorde Lisbeth Rømer, sine overordnede opmærksom på i 2013, da hun endnu en gang bad om at få alle aktionærers navne indhentet og indberettet af bankerne. Også navnene på de hemmelige aktionærer.

'For at få alle aktionærer indberettet, skal pengeinstitutter kunne oplyse (…) om den endelige modtager af udbyttet, også når aktierne ligger i omnibusdepot.', skrev hun i et notat i november 2013.

- Vi bliver jo nødt til at vide hvem, der er aktionærer, hvis vi skal vide, om det er korrekt, at vi refunderer. Så længe vi ikke har det, handler vi i blinde, forklarer hun i De Hemmelige Aktionærer.

Af hensyn til kursen på danske aktier

Det lykkedes dog aldrig for Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få navnene på alle aktionærer.

En oplysning, som medarbejdere i Skat fx også bad om i deres næsten 30 sider lange problemkatalog tilbage i 2006, og som Skatteministeriet helt generelt har ønsket sig i lang tid, forklarer også den daværende departementschef, Peter Loft, i et interview med P1 Dokumentar.

- Ud fra et skattekontrolhensyn og et skatteadministrativt hensyn, der ville vi virkelig ønske, at aktier var noteret på navn. Men vi mødte det ret forståelige argument, ’Jamen, det vil have en alvorlig effekt på efterspørgslen efter danske aktier, og det ville have nogle økonomiske implikationer.

Og det er en væsentlig grund til, at man ikke op gennem 00erne og stadig i dag ikke ved hvem alle aktionærerne er i Skat, så I kan se, ’bliver der betalt den skat, der skal, og refunderer vi til de rigtige?’

Uden at skulle være alt for skråsikker, så vil jeg tro, at det er grunden til, at vi ikke har alle aktier noteret på navn, forklarer daværende departementschef, Peter Loft, til P1 Dokumentar.