Det blev blot en historie i et par medier, da cirka 20 ukrainere og danskere i november sidste år demonstrerede foran Rockwools hovedkvarter i Hedehusene for at få virksomheden til at forlade Rusland.
Men hvad der på overfladen var en helt udramatisk demonstration, var faktisk lidt af en hovedpine på de indre linjer hos isoleringsgiganten.
Det viser en hidtil ukendt mailkorrespondance mellem Rockwool og Udenrigsministeriet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
Knap to uger inden skrev en 'senior vice president' hos det danske milliardselskab til Udenrigsministeriet.
Rockwool var konkret utilfreds med, at den ukrainske ambassade bakkede op om demonstrationen.
Ambassaden havde nemlig delt en tekst på sin Facebook-side, hvor grupperne Association af Ukrainere i Danmark (AUD) og Boykot Rusland inviterede til demonstrationen med det utvetydige budskab: Boykot Rockwool, indtil virksomheden forlader Rusland.
Rockwool-chef kaldte sagen alarmerende
I en mail til en medarbejder i Udenrigsministeriet, der blev sendt samme dag, hvor russiske angreb havde efterladt tusindvis af ukrainske hjem uden strøm, skrev en Rockwool-chef, at virksomheden naturligvis 'accepterer', at folk har en holdning til, at virksomheden stadig er i Rusland.
Men her stoppede accepten tilsyneladende også. For Rockwool fandt det 'alarmerende', at ambassaden bakkede op om demonstrationen og med sin opbakning opfordrede til 'uro', lød det i mailen fra 27. oktober, der blev sendt med prioriteten 'høj'.
- Hvad jeg finder mærkeligt, og som jeg vil bede om jeres støtte og råd til, er det faktum, at den ukrainske ambassade blander sig direkte og opfordrer til protest/boykot/uro på fremmed jord mod et lokalt selskab - i dette tilfælde Rockwool, skriver chefen blandt andet i en mail til Udenrigsministeriet, som afsluttes med flere konkrete spørgsmål:
- Jeg vil gerne høre, hvad du tænker? Er der en vej for dig, hvor du kan støtte, at vi tager en dialog med ambassaden? Er det overhovedet 'i orden', at den (ambassaden, red) gør sådan noget?
Hos organisationen Association af Ukrainere i Danmark (AUD), der blandt andet arbejder for at lægge pres på danske virksomheder, som stadig er i Rusland, fortæller talsperson Vian Backer Shaker, at den ukrainske ambassade ikke var en del af planlægningen af demonstrationen.
Hvad synes du om, at Rockwool skriver til Udenrigsministeriet for at få dem til at gå ind i sagen?
- Det viser lidt, at de er påvirkede og berørte af den negative opmærksomhed, de har fået i pressen, siger hun.
Rockwools henvendelse får kritik fra Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.
Hans konklusion er klar: Rockwool burde aldrig have sendt den mail.
- Rockwool skal tænke over, hvad de har af etik-regler, når de laver lobby-arbejde. De bryder nogle klare usynlige grænser ved at sende en mail med den ordlyd, siger han og fortsætter:
- Korrespondancen viser, hvor pressede Rockwool er på sin legitimitet, og at virksomheden tydeligt kan mærke, at de ikke er så populære i Danmark og Europa. Men her går deres forsøg på at lave politisk lobby-arbejde galt.
Til trods for kritikken mener Rockwool ikke, at virksomheden skulle have gjort noget anderledes.
DR Nyheder har bedt om et mundtligt interview med Rockwool for at høre nærmere til, hvorfor de sendte mail til Udenrigsministeriet for at få dem til at gå ind i sagen.
Selskabet har afvist at stille op til interviews og i stedet sendt et skriftligt svar, hvor de ikke svarer konkret på nogen af DR Nyheders spørgsmål.
- Der er ikke noget usædvanligt ved at søge rådgivning hos Udenrigsministeriet, og som mange andre virksomheder kontakter vi dem ofte for at få råd og støtte fra ministeriets erhvervsrådgivere, siger kommunikationschef Michael Zarin i et skriftligt svar.
DR Nyheder har i en opfølgende mail forelagt Rockwool professor Jacob Dahl Rendtorffs konkrete kritikpunkter. Virksomheden afviser, at der er tale om lobbyarbejde.
- Det er ikke lobbyarbejde, som det ellers antydes, at søge Udenrigsministeriets rådgivning i en sag, som vi har meget lidt erfaring med at håndtere, siger kommunikationschefen i et skriftligt svar.
DR Nyheder har også været i kontakt med den ukrainske ambassade, som afviser, at den har blandet sig i demonstrationen ved Rockwools hovedkvarter.
I et skriftligt svar lyder det blandt andet:
- Den ukrainske ambassade respekterer Wien-konventionen og blander sig ikke på nogen måde i interne affærer i Danmark. Derfor har ambassaden aldrig direkte opfordret til at deltage i demonstrationer mod danske virksomheder, skriver ambassaden.
Udenrigsministeriet afviste pure: 'Vi har ytringsfrihed'
På trods af Rockwools bestræbelser så blev demonstrationen afholdt som planlagt.
En tidlig tirsdag morgen i november sidste år var en mindre flok på mellem 20 og 25 demonstranter mødt op ved Rockwools hovedkvarter ved Hedehusene vest for København for at vise deres utilfredshed.
Og demonstrationen blev afholdt helt uden, at det danske udenrigsministerium blandede sig.
Mailkorrespondancen viser nemlig, at Udenrigsministeriet allerede dagen efter - altså den 28. oktober - vendte tilbage på Rockwools henvendelse med en klar afvisning om hjælp.
- Din henvendelse er blevet diskuteret med relevante kolleger, og desværre er det ikke muligt for os at tage sagen videre, da ytrings- og forsamlingsfrihed er rettigheder nedfældet i den danske forfatning, skriver medarbejderen fra Udenrigsministeriet.
Det glæder Vian Backer Shaker fra AUD, at afvisningen om at hjælpe Rockwool er så klar.
- Jeg synes, at Udenrigsministeriet håndterer det helt rigtigt ved at sige, at vi har ytringsfrihed, og at de har deres fulde ret til at protestere, siger hun.
Rockwool fortsætter deres aktiviteter i Rusland
Demonstrationen i november er langt fra eneste gang, at Rockwool er kommet under kritisk lup for sin ageren i Rusland.
Senest har Venstres kultur- og skatteordfører, Jan E. Jørgensen, direkte opfordret til et boykot af virksomheden.
- Det er smadderærgerligt, for det er et godt dansk brand, som klarer sig godt. Men det undrer mig, at man er så tonedøv omkring krigen, har han sagt til BT.
Men protesterne har ikke ført til, at Rockwool har vaklet i sin kurs, og i dag er virksomheden stadig i Rusland uden nogle planer om at trække sig ud.
Det er nemlig 'den mindst dårlige løsning' at bevare forretningen i landet, skrev virksomheden i forbindelse med sit årsregnskab 8. februar.
- Hvis vi skulle forlade Rusland, ville vores fabrikker og intellektuelle ejendomsrettigheder til vores unikke teknologi højst sandsynligt blive nationaliseret eller på anden måde overført til lokale aktører.
I et interview med Børsen har Rockwools topchef, Jens Birgersson, dog fortalt, at der kan være omstændigheder, der gør, at selskabet vil vinke endegyldigt farvel til Rusland.
- Der er selvfølgelig nogle røde streger som f.eks. et atomangreb og krig på grund af Nato-ekspansion. Der er flere røde streger, og vi har aldrig sagt, at vores beslutning om at blive i Rusland gælder i alle situationer, sagde han 9. februar.