Hvert år får flere end 20.000 voksne i den arbejdsdygtige alder at vide, at de har en kronisk sygdom. For nogle betyder sådan en diagnose, at de har svært ved at finde et job.
Alt for svært, mener Martin Bernth Madsen, der er født med den kroniske sygdom cystisk fibrose.- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet fyret. Jeg ved ikke med sikkerhed, om det er på grund af sygdommen, men jeg tror det, siger han.
Han er en af de 500.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der lever med en sygdom, som har et langvarigt forløb eller konstant vender tilbage, altså en kronisk sygdom.
En stor mundfuld for arbejdsgiver
Sygdommen cystisk fibrose gør, at hans bugspytkirtel ikke virker, og det går ud over både mave, tarme og lungerne. Derfor skal Martin i intensiv behandling 14 dage hver tredje måned. Her kan han altså ikke arbejde, og det har hele livet været svært at forene med et almindeligt fuldtidsjob.
- Hvis jeg skal se det fra arbejdsgiverens side, så kan jeg godt se, at jeg er en stor mundfuld at få. Hvis jeg bliver syg, jamen så er det hurtigt en uge jeg er væk, siger Martin Bernth Madsen.
I alt er Martin væk 70 dage i løbet af et arbejdsår, men han er ikke den eneste, der har svært ved at matche sygdom og arbejde. En undersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at fire år inden en kronisk sygdom bryder ud, der har 70 procent et arbejde. Det år sygdommen rammer er kun 59 procent i job.
Dyrt i fremtiden
Det er et problem, at kronisk syge mister deres arbejde, mener Mette Bryde Lind, der er medlem af Sundhedsstyrelsens styregruppe for kronisk syge på vegne af Danske Patienter og direktør i Gigtforeningen.
- De fleste mennesker med kronisk sygdom er parat til at arbejde. De vil faktisk rigtig gerne arbejde, fordi det er vigtigt for dem at være på arbejdsmarkedet, bruge deres kvalifikationer og mange af dem får også en arbejdsidentitet og en arbejdsglæde, som hjælper på sygdomsforløbet, siger hun.
Ifølge Statens Institut koster de fem største kroniske sygdomme samfundet 4,6 milliarder hvert år bare i tabt arbejdskraft. Og ifølge Mette Bryde Lind vil det beløb kun vokse, hvis ikke der bliver plads til kronisk syge på arbejdspladserne.
- Nye behandlinger gør jo, at en masse mennesker med for eksempel kræft overlever og bliver faktisk kronisk syge efterfølgende. Det kan også være hjertekarsygdomme eller gigtsygdomme, hvor man førhen måske ikke havde en chance for at komme ud på arbejdsmarkedet, så kan man det rent faktisk nu på grund af nye behandlinger, forklarer hun.
Regler spænder ben
Hvis du er freelancer, arbejdsløs eller nyuddannet, når du bliver syg, så kan det være meget dyrt for en arbejdsgiver at have dig ansat, som reglerne er i dag. Normalt kan en arbejdsgiver få dækket sine udgifter af kommunen, for de sygedage som den kroniske lidelse er skyld i. Men har du ikke arbejdet 240 timer det sidste halve år, så kan en ny arbejdsgiver ikke få dækket udgifter til de sygeperioder, som en kronisk sygdom er skyld i.
De regler rammer også Martin Bernth Madsen, som blev uddannet grafisk designer i juni. Han havde flere måneder kun med freelancearbejde inden han blev ansat på fuld tid i en mindre iværksættervirksomhed. Fordi han gik flere måneder uden fast arbejde, så kunne hans nye arbejdsgiver ikke få penge tilbage for hans sygdomsperioder, og Martin blev derfor fyret i marts. Lige nu lever han af det freelancearbejde, han kan finde. Men han leder stadig efter et arbejde, fordi pengene er små.
- Vi får betalt vores regninger, så vi stadig har et sted at bo, men det er i madbudgettet, der mangler alle de her penge her, siger han.
I alt mangler Martin cirka 3.000 kroner i budgettet hver måned. Når pengene ikke rækker, må forældre hjælpe til og betale regninger.
Se med i Penge i aften, når Martin tager på jobjagt. DR1 kl. 21:55