Aktierne i A.P. Møller-Mærsk høvlede her til eftermiddag opad ovenpå nyheden om at topchef gennem ni år, Niels Smedegaard Andersen, nu siger farvel til koncernen.
Meddelelsen om chefskiftet kom omkring klokken 14, og allerede kl. 14.44 havde aktien sat kursen mod en tocifret stigning i et marked, der generelt er nervøst for udfaldet af briternes afstemning om EU-medlemsskabet.
Kursen er i skrivende stund steget 10,4 procent - en dramatisk stigning for en aktie, der har fristet en halvsløj tilværelse de senere år.
Smedegaards afløser bliver Søren Skou, der kommer fra Mærsk Line.