Morten Østergaard sparer ekstra op for at få råd til en alderdom fri for økonomiske bekymringer.
Men det kniber alvorligt med at få pengene til at yngle:
- Altså, jeg har en nedsparing i stedet for en opsparing. Det er meget chokerende for mig faktisk. Jeg har ikke kigget på den opsparing i 12 år. Det skulle jeg nok have overvejet, siger 41-årige Morten Østergaard fra Slagelse.
Han har de seneste 12 år indbetalt 180.000 kroner på en privat pensionsopsparing. I dag er der kun 157.000 kr. tilbage.
Det er i øjeblikket en bedre forretning for ham at sy pengene ind i madrassen end at lade pensionsselskabet passe på dem. Sidste år fik han 2.500 kr. i renteafkast, men måtte samtidig betale 4.350 kr. i omkostninger.
Høje omkostninger koster
Morten Østergaard er ikke den eneste, der må se opsparingen blive udhulet. Årsagen er en lav rente til opsparerne, samtidig med at pensionsselskabernes omkostninger er høje.
- Og i nogen tilfælde er de blevet højere end afkastet. Det er helt galt, når man begynder at spise af sin opsparing. Meningen er jo at summen af det, man sparer sammen, skal være større end de indbetalinger, man foretager i løbet af årene, siger Lars Baadsgaard, økonom og ansvarlig for finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk Penge.
Derfor råder han da også Morten Østergaard til at undersøge markedet for et bedre tilbud.
300.000 kr. mere til Morten
Privatøkonom Susanne Arvad har set på Mortens Østergaards aftale med pensionsselskabet og mener, at han vil kunne få et meget bedre tilbud:
- Min tommelfingerregel er, at en årlig omkostningsprocent på sådan et produkt her skal ligge på omkring 1%, fastslår hun.
Morten Østergaard betaler næsten det tredobbelte – nemlig 2,78%. Og ifølge Susanne Arvad vil det blive til over 300.000 kr. ekstra på kontoen, når han går på pension om 30 år. Hvis han kan få omkostningsprocenten ned fra 2,78 til 1.
Stil dumme spørgsmål
Lars Baadsgaard opfordrer til, at du tjekker din pensionsopsparingen jævnligt.
- Man skal ikke lade sig gå på af, at det er svært. Man skal bare gå i gang. Der findes ingen dumme spørgsmål, siger han.
Først skal man skabe sig et overblik over, hvor høje omkostningerne er:
- Det gør man ved at kontakte sit selskab og spørger hvad ÅOP er. I mange tilfælde bør alarmklokkerne lyde, hvis ÅOP overstiger ca. 1%.
ÅOP betyder ”årlig omkostning i procent” og er et udtryk for, hvad det koster hvert år i procent, at selskabet passer på dine penge.
Klar til at undersøge markedet
-Dernæst går man ind på de øvrige selskabers hjemmesider. Her finder man en omkostningsmåler, hvor man kan se, hvad deres omkostninger er – altså ÅOP tallet. Det sammenligner man så med det, man selv betaler, anbefaler Lars Baadsgaard.
Og Morten Østergaard er også klar til at følge rådet om at undersøge markedet:
- Jeg vil undersøge markedet lidt og se, om man ikke kan få noget, der er mindre omkostninger på, og så vil jeg selvfølgelig vende tilbage til mit eget pensionsselskab og spørge, hvordan det kan være, at jeg skal betale så meget i omkostninger, slutter han.
Se mere i Pengemagasinet i aften på DR1 kl. 21:55.