Trepartsaftaler bliver der lavet mange af. Men det helt usædvanlige denne gang er, at der er lønkroner på bordet. Hvem, der skal have mere i løn, og hvor meget er normalt noget, lønmodtagere og arbejdsgivere sammen bliver enige om. Det er en af hjørnestenene i det, vi kalder den danske model.
Men hvad ved vi så? Vi ved, at der er penge på vej til sygeplejersker, sosu'er, fængselsbetjente og pædagoger, cirka 200.000 offentligt ansatte, der potentielt har udsigt til en lønforhøjelse på 2.500 kroner i 2030.
Der er sandsynligt, at der kommer flere faggrupper til. Men det står også klart, at listen ikke bliver lang. Langt de fleste af de omkring 800.000 ansatte i det offentlige får ikke del i de ekstra lønkroner.
Derfor er der allerede nu skuffelse, noget af den mest højlydte er kommet fra socialrådgiverne og landets politifolk, som mener, at der er tale om utidig politisk indblanding, der signalerer, at nogle offentligt ansatte er mere værd end andre.
Det helt store spørgsmål er, om det lykkes for både regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne med troværdighed at komme igennem med budskabet om, at denne aftale er en enlig svale og helt ekstraordinær. Og at man fremover vil gå tilbage til den model, vi kender, hvor det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne, der bestemmer, hvem der skal have hvad i løn.